Danske Bank: Kunderne vil øge lån ved rentefald

Overordnet set klarer Danske Banks nettorenter sig markant bedre end hos de øvrige danske banker. Analytikerne var på investormødet efter 1. kvartalsregnskabet dog i tvivl om, hvordan banken vil øge nettorenteindtægterne i en tid med faldende centralbankrenter, skriver finansanalytiker Per Grønborg.

Årsagen til den solide udvikling i bankens nettorenteindtægter er det forhold, vi har adresseret en række gange: Danske Banks såkaldte renteafdækning på en obligationsportefølje på 146 mia. kr., der er bogført til amortiseret købspris. En række af disse obligationer er bogført til lave, måske negative, afkast.

I takt med, at disse obligationer udløber, og Danske Bank kan reinvestere til den aktuelle markedsrente, løftes bankens nettorenter. Udfordringen er, at banken ikke oplyser de præcise udløbsdatoer. Derfor kan disse løft komme i klumper, og noget tyder på, at der ikke var den store medvind i første kvartal, mens der til gengæld var stor medvind i fjerde kvartal.

Forøget konkurrencepres

CFO Stephan Engels oplyste på investormødet, at nettorenterne var påvirket negativt af stigende indlånsrenter, men at det var modvirket af positive effekter fra hold til udløb-porteføljen: ”Now, with stable rates, the migration to higher yielding savings accounts naturally affects margins, however, this is countered by our deposit hedges where our bond portfolio and roll of fixed-rate assets continue to provide support to the margin uplift.”

I den tidligere fremskrivning, ØU lavede af Danske Banks nettorenter, baseret på oplysninger ved årsregnskabet, burde der have været 250 mio. kr. i medvind i første kvartal. Noget tyder på, at denne medvind ikke materialiserede sig, eller også blev den absorberet af forøget konkurrencepres. Om den i stedet allerede kom i fjerde kvartal, eller om den kommer i andet kvartal (oveni de 183 mio. kr., som vores model viser i yderligere medvind) kan ikke udledes af regnskabet.

Konklusionen er blot, at den medvind på i alt godt 3 mia., der ligger i Danske Banks renteafdækning, næppe kommer lineært, og det kan give noget kortsigtet turbulens på nettorenterne.

Stephan Engels bekræftede da også, at den negative effekt af lavere centralbankrenter vil blive imødegået af hold til udløb-porteføljen.

Alligevel var der på analytikermødet betydelig forvirring om de væsentligste drivkræfter i nettorenterne de kommende år. En analytiker spurgte til ”the moving factors” bag ledelsens udmeldte forventning om nettorenter på 37 mia. kr. i år, og om antagelserne bag henholdsvis udviklingen i centralbankrenter og vækst i udlånsvolumen.

CEO Carsten Egeriis svarede, at han forventer, at nettorenterne vil toppe i 3. kvartal, og at udlånsvæksten vil stige, når renterne sættes ned: “We expect that NII will top out sometime in Q3, assuming that rate cuts start in the summer (…) We believe that volumes will start picking up as interest rates also fall. So, some of the NII headwinds from the decreasing rates will be offset by, we believe, pent-up demand in volume, both in the retail side and also on the corporate side.”

Boligejere står på spring

En anden analytiker ville dog gerne have uddybet dette, og i opfølgningssvaret var Egeriis lidt mere tåget om timingen: ”The rate cuts have clearly moved out, and that gives us some tailwind also in terms of this – the NII topping out at a later stage. On the other hand, the lending volume has been more muted. But if you look at it out towards ’26, we continue to feel good about roughly 3% of lending growth and roughly flat deposits.”

Egeriis sagde også, at han ser tegn på, at lånefterspørgslen kan øges næsten direkte i forlængelse af lavere renter, men at der er en vent og se-holdning nu: ”We do see that there is customer interest looking at houses, starting to look at what the opportunities are. There definitely is a lot of pent-up demand in terms of investments in the green transition and in general in the discussions we have with businesses. But it is also I think, not going to happen before rates actually come down. So there is a bit of a wait and see, but I think that the loan assumptions that we have are entirely appropriate to the growth that we are looking into in the Nordics.”

Særligt står boligkøbere på spring, vurderer Egeriis.

Det gode spørgsmål er, hvor stort et rentefald der skal til for mærkbart at øge låneefterspørgslen, og hvor hurtigt det vil materialisere sig. 0,25 procentpoint er næppe tilstrækkeligt. Men er 0,50 eller 0,75 procentpoint?

Per Grønborg

Per Grønborg ejer aktier i Danske Bank.