Fra Danske Bank:
Med hensyn til corona-pandemien er der bedring i de fleste europæiske lande, men regeringerne overalt i Europa kæmper med at finde den rette balance, da smittetilfældene formentlig vil stige igen, hvis restriktionerne løftes. De fleste analyser har indtil videre vist, at vaccinerne er effektive mod nye mutationer af virussen – og tæt på 100 % effektive mod alvorlige tilfælde, hvilket øger sandsynligheden for, at en genåbning senere på året bliver permanent. En af de største risikofaktorer er imidlertid, hvis vaccinerne viser sig ikke at virke imod de nye mutationer, hvilket ville medføre en markant forværret markedsstemning, da investorerne aktuelt indpriser ganske positive fremtidsudsigter.
I New Zealand er hverdagen stort set vendt tilbage med undtagelse af nogle meget strenge rejserestriktioner. Vi har set nærmere på forbruget i New Zealand efter COVID-19. Den gode nyhed for de virksomheder, der lige nu kæmper med pandemien, er, at forbrugerne hurtigt vender tilbage til deres normale forbrugsmønstre efter en genåbning. Den dårlige nyhed er, at de i mange tilfælde ikke gør mere end det.
I euroområdet faldt BNP for 4. kvartal med 0,7 %. Positiv vækst i 1. kvartal begynder at synes urealistisk som følge af de fortsatte nationale nedlukninger, som ventes at fortsætte igennem det meste af kvartalet. At økonomien kører i to gear kan tydeligt ses af BNP-tallene, hvor lande som Frankrig (-1,3 %), Italien (-2 %) og Østrig (-4,3 %) oplever den største tilbagegang. Det mere produktionstunge Tyskland havde stort set uændret vækst (0,1 %), og mindre lande som eksempelvis Letland (1,1 %) klarede sig markant bedre.
Kerneinflationen steg til det højeste niveau i fem år i euroområdet i januar, som følge af Co2-skatten og den midlertidige momsnedsættelse i Tyskland, som faldt ud af tallene. Derudover vil de nye inflationsvægte skabe øget usikkerhed om inflationen i år. Generelt tror vi, at det endnu er for tidligt at konkludere noget om inflationens grundlæggende styrke. Markederne reagerede da heller ikke på stigningen, og vi forventer, at ECB vil fastholde sin retorik trods inflationsudviklingen.
I Italien blev den tidligere ECB-chef Mario Draghi bedt om at danne en teknokratregering. Markederne reagerede positivt på nyheden om, at en så EU-venlig premierminister skal repræsentere Italien i forhandlingerne med EU, og spændet mellem italienske statsobligationer og tyske Bunds blev indsnævret. Det må så vise sig, om Draghi rent faktisk kan håndtere Italiens strukturelle problemer.
Den britiske centralbank (Bank of England) tiltrak sig mere opmærksomhed end normalt, da den vurderede spørgsmålet om negative renter. Selvom BoE ikke helt vil udelukke negative renter, synes det ikke at være strategien lige nu, hvilket understøtter vores forventning om, at renten ikke bliver sænket til under nul.
I Kina aftager den økonomiske vækst med et fald i PMI for såvel industrien som servicesektoren i januar. Vi vurderer, at fremstillingssektoren taber terræn som følge af en kombination af aftagende catch-up, mindre stimuli og lavere eksportvækst forbundet med et faldende vareforbrug i USA/Europa. Dette smitter også af på servicesektoren, som også er påvirket af den seneste tids udbrud af COVID-19 og mindre aktivitet i forbindelse med det kinesiske nytår.
I Danmark kommer der flere spændende nøgletal næste uge. Mandag får vi eksport og industriproduktionstal for december. Både vareeksporten og industriproduktionen er næsten tilbage på før-krise niveau, efter det stærke globale industriopsving har understøttet efterspørgslen efter danske varer. December var endnu en meget stærk måned for industrierne på de vigtigste danske eksportmarkeder, så der er ikke noget, der tyder på, at den opadgående trend skulle have ændret sig i årets sidste måned.
Onsdag offentliggøres januar måneds inflationstal for Danmark. Vi regner med, at inflationen vil ligge uændret på 0,5 %. Afgiftsforhøjelsen på tobak fra april er nu fuldt indarbejdet og bidrager alene med 0,6 %-point. Der er også et bidrag fra stigende brændstofpriser. PSO-afgiften udfases i år og er blevet sænket til et minimum i januar, hvilket derimod trækker ned. Tallene for januar er de første med de nye vægtninger for 2021, hvilket i væsentlig grad øger den allerede normalt høje usikkerhed som følge af, at flere priser primært reguleres i januar. En af hovedkomponenterne, som vi vurderer, man bør holde øje med, er pakkerejser, hvor prisen normalt stiger i januar.
Da vægtningen her er reduceret til blot en femtedel af niveauet i 2020, vil dette positive bidrag dog være markant mindre i år. Det modsatte gælder derimod for internationale flybilletpriser og beklædning, hvor de normale prisfald i januar vil have en mindre effekt som følge af en lavere vægtning. I februar vil effekten af de nye vægtninger på disse tre komponenter trække i samme retning, og vi forventer således, at inflationen igen vil falde.
I Sverige har nøgletal siden november måneds rentemøde vist en mere positiv udvikling i det sidste kvartal af 2020 end forventet. Det foreløbige BNP-tal for 4. kvartal lød på +0,5% k/k mod et ventet kvartalsmæssigt fald på 1,2%. Der var ligeledes en lille bedring i arbejdsmarkedstallene. Selvom ledigheden ligger højt, ser den ikke ud til at komme så højt op som frygtet. I modsætning til sidste forår er fremstillingssektoren denne gang stort set ikke ramt af efterårets/vinterens meget høje infektionstal.
De spørgeskemabaserede femårige inflationsforventninger for kvartalet (alle deltagere) faldt med 0,1 %-point til 1,7 %, mens de seneste månedlige forventninger på pengemarkedet er forbedret en smule, og den markedsbaserede 5-årige break-even inflation er igen steget til omkring 1,6 %. Så langt, så godt. Men på kort sigt er risikofaktorerne fortsat forhøjede. Mod slutningen af 2020 var sundhedssystemet tæt på at nå kapacitetsgrænsen, og regeringen indførte derfor ved årsskiftet en række strammere restriktioner, som denne gang er juridisk bindende.
Vi har ikke meget hård data til at vurdere resultaterne (detailsalget for december faldt dog med knap 5 % i forhold til november), men højfrekvente nøgletal tyder på, at der har været en klar effekt på forbrugernes aktivitet. Antallet af coronatilfælde er dog begyndt at falde. Vaccinerne er nu (så småt) begyndt at blive udrullet.
Planen er, at de fleste borgere skal være vaccineret midt på sommeren. Det kunne indikere, at en mere permanent økonomisk vending formentlig først kan ventes i 2. halvår 2021. Vi venter, at Riksbanken vil specificere fordelingen af sine kvantitative lempelser på aktivtyper for 2. kvartal. I sin pengepolitiske rapport for november udmeldte Riksbanken strategien om en samlet volumen af kvantitative lempelser for 2. kvartal, som indeholdt en reduktion til omkring 80 milliarder svenske kroner. Det er vores hovedscenarie, at Riksbanken holder sig til planen. Den såkaldte “term” præmie og risikopræmierne er næsten ikke eksisterende lige nu, hvilket Riksbanken formentlig anser som en succes. Vi ser det som et tegn på, at Riksbanken er ved at løbe tør for pengepolitiske værktøjer. Hvis centralbanken beslutter sig for at opkøbe for mere end 80 milliarder i 2. kvartal, Vi venter uændret inflation, men januarusikkerheden er endnu større end normalt vil QE-volumenen i 2. halvår efter vores vurdering formentlig blive reduceret forholdsmæssigt, så der nås en årstotal på 400 milliarder SEK. Vi forventer ingen ændringer til reporenten (nul), men Riksbanken vil i sin retorik holde døren åben for en senere rentenedsættelse.
Der er altid stor usikkerhed knyttet til de norske inflationstal for januar. Salget omkring nytår kan variere kraftigt, hvilket skaber usikkerhed om sæsoneffekten. I år er usikkerheden imidlertid ekstraordinært stor. For det første steg priserne helt uventet i januar i fjor, hvilket gør, at basiseffekten vil trække kerneinflationen ned med 0,9 %- point på årsbasis, hvis sæsonmønstret normaliseres. På grund af de meget høje omsætningstal i fjor er der imidlertid meget, som tyder på, at varelagrene er lavere end normalt, og at sæsonudsalget derfor har været tilsvarende mindre inden for mange brancher.
Vi antager derfor, at basiseffekten er omkring 50 %, og at årsstigningen dermed reduceres med 0,5 %-point, men det skal understreges, at der er stor usikkerhed. Samtidig har Statistisk Sentralbyrå ændret vægtningen i forbrugerprisindekset for at opfange en betydelig skævvridning i forbrugsmønstret som følge af corona-epidemien. I grove træk betyder det, at forbruget af tjenesteydelser, hvor prisstigningen er større, får mindre vægtning end normalt, mens det modsatte gør sig gældende for vareforbruget.
Vi anslår, at dette vil trække kerneinflationen ned med ca. 0,3 %-point i januar. Samlet venter vi derfor, at kerneinflationen er faldet fra 3,0 % i december til 2,2 % i januar. Det er vigtigt at understrege, at Norges Bank naturligvis har taget basiseffekterne med i sine beregninger, og selv om usikkerheden om omfanget er usædvanlig højt, vil NB formentlig i høj grad ignorere det. Derimod er det mere uklart, om centralbanken har taget højde for ændringerne i vægtningen, men det vil i alle tilfælde også være en engangseffekt, som desuden vil blive udlignet, når forbrugsmønstret normaliseres.
Norges Bank anslog i sin pengepolitiske rapport i december en kerneinflation på 2,5 % på årsbasis i januar. Ugen bringer desuden BNP-tallet for 4. kvartal, og dermed for hele 2020, som naturligvis får lidt mindre betydning, eftersom nye restriktioner i januar vil få negativ indvirkning på væksten ind i 2021, og omfanget og varigheden af denne nedtur er fortsat usikker. Ikke desto mindre vil tallene vise, at den negative påvirkning af økonomien fra den anden smittebølge i oktober/november var langt mindre end i foråret, og det kan muligvis reducere usikkerheden om væksten i 1. kvartal. Faktisk venter vi, at fastlandsBNP er steget med 1,4 % på kvartalsbasis i 4. kvartal, hvilket i givet fald vil betyde en tilbagegang på 3,3 % for hele 2020.
Ugen der gik i Denmark – flere konkurser I Danmark for tvangsauktioner og konkurser i januar. Begge har på trods af krisen forholdt sig på meget lave niveauer, og det er stadig tilfældet for antallet af tvangsauktioner, som tilmed faldt med 26 til 148. Antallet af konkurser steg til gengæld til 1146. Langt de fleste af dem var selskaber uden eller næsten uden aktivitet, men også blandt aktive selskaber var tallet det højeste siden 2019, nemlig 225 konkurser. En vigtig del af forklaringen på stigningen i januar er givetvis, at der har været udskudte frister for at aflevere regnskaber, og det har skubbet konkurser, der ellers var kommet i efteråret.
Vi mangler stadig at se den egentlige effekt af coronakrisen på konkurserne, fordi virksomhederne har kunne skubbe regningen foran sig, hvilket i et vist omfang stadig vil være muligt de kommende måneder. Det taler for, at den kommende stigning i konkurstallet vil komme gradvist over en længere periode, men vi må stadig regne med, at det kommer.
