Danske banker kom stærkt gennem coronaåret 2020

En opgørelse af de 37 største bankers præstation i 2020 viser, at sektoren under ét kom flot gennem året på den almindelige basisforretning. Ses bort fra ekstraordinære store hensættelser til mulige coronatab holdt sektoren stand med stort set uændrede nettorente- og gebyrindtægter.

Det samlede udlån holdt også stand, og personaleomkostningerne steg 4 procent. Til gengæld steg de samlede tabshensættelser fra 1,9 mia. kr. i 2019 til 9,9 mia. kr. sidste år, og det udløste et fald i sektorens gennemsnitlige egenkapitalforretning fra 10 procent i 2019 til 6 procent sidste år.

Men årets ratingopgørelse over præstationen i de 37 største banker viser også, at der er meget stor forskel på stærke og svage banker. En stribe provinsbanker viste endda fremgang i basisforretningen. Bl.a. Skjern Bank, som kommer ind på en 2. plads i dette års bankrating, efter Lollands Bank. Skjern Bank henter den flotte placering på en solid fremgang i både nettorente- og gebyrindtægter, hvor mange af de andre banker har fald i nettorenteindtægterne på grund af pres på rentemarginalen og faldende udlån.

Indtægt fra minusrenter
Kendetegnet ved de fleste banker i topgruppen i dette års rating er, at de har hentet fremgang i både nettorenter og gebyrer. Faldende udlån i mange banker er delvist blevet modsvaret af en stigende marginal, som langt hen ad vejen skyldes gennemslag af indtægter fra minusrenter på de private kunders bankbøger.

Betydeligt flere banker har hentet solid fremgang i gebyrindtægterne, som er blevet understøttet af en solid aktivitet i konvertering af realkreditlån, værdipapirhandel og formueforvaltning. Tusindvis af danskere har flyttet likvider fra bankbogen over i investeringsforeninger og aktier for at slippe for minusrenterne. Og det har uden tvivl givet et indtjeningsløft i mange banker fra formueforvaltning og indtægter på administration af fonde.

Årets gennemgang af bankregnskaberne for 2020 viser, at mange banker fortsat har svært ved at styre omkostningerne, og nogle banker har endog store omkostningsforøgelser.

Nykredit Bank og Spar Nord Bank er de store banker, som har klaret sig bedst blandt de større banker i dette års bankrating med placeringer som nummer 12 og 16. Begge banker har hentet vækst på nettorenter, men især på gebyr- og provisionsindtægter, hvor nogle banker har præsteret meget store vækstrater.

Ligesom i sidste års bankrating er der indikationer på, at de mere offensive og udlånsvillige banker er gode til at skabe ekstra medvind, mens de defensive banker får det sværere og sværere, måske fordi de kæmper med anstrengte kapitalforhold og en portefølje af usikre udlånskunder, som meget let kan skabe en negativ spiral.

I disse år handler det også om at have andre specielle produkter på hylderne, eksempelvis en fleksibel kreditvillighed, enkel kontakt til kunderådgivere og i det hele taget et godt omdømme.

Nye kunder til Skjern Bank
Skjern Banks placering som nummer to i dette års rating skyldes ikke mindst en satsning på privatkunder over hele landet, og det har givet flere private kunder, også udenfor bankens lokalområde. Langt hen ad vejen handler det om en anden balance mellem direkte kundekontakt og digitale løsninger, end storbankerne har, og det har betydet et flow af nye kunder, alene baseret på kunde til kunde-anbefalinger. Banken har formået at skabe vækst, så mikset mellem privat og erhverv er rykket markant, så andelen nu er stort set 50/50.

Skjern Bank er en af de banker, som også på den lange bane ser sig selv som en selvstændig bank, fordi forretningsmodellen ses at være solid. Så banken har umiddelbart hverken planer om at lade sig fusionere ind i en større enhed eller selv at overtage andre banker.

Mindre positivt billede hos andre provinsbanker
Men billedet er mindre positivt hos andre provinsbanker: En del af dem er fortsat prægede af lav eller negativ forretningsvækst, og vigende indtjening gør det stadigt vanskeligere at opretholde en fornuftig lønsomhed.

Og som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev er de provinsbanker, som de seneste år er blevet overtaget eller er indgået i en sammenlægning, typisk svage kort, hvor der har været tvivl om den langsigtede bæredygtighed i forretningsmodellen. I flere af de banker, der er blevet overtaget, har Finanstilsynet typisk tidligere været på besøg med et tilsyn, der har mundet ud i en kritisk redegørelse, som har sået tvivl om forretningsmodellen. Dette har der dog ikke været særligt fokus på i de brede erhvervsmedier.

Ratingopgørelsen viser også, at der er meget stor forskel på bankernes forrentning af egenkapitalen.

De bedst placerede banker i Økonomisk Ugebrevs Bankrating 2021 præsterede sidste år næsten samme flotte forrentning af egenkapitalen som i 2019. Bl.a. Lollands Bank og Skjern Bank med 11 pct. og Ringkøbing med 12 pct.

Svaghed i bunden af ratingoversigten
I bunden af årets ratingoversigt findes en stribe banker med en meget lav forrentning af egenkapitalen. Selvom der var ekstraordinære tabshensættelser til Corona sidste år, afspejler det svaghed i disse bankers forretningsmodel: Sparekassen Balling og Sparekassen Bredebro forrentede egenkapitalen med henholdsvis 4 og 2 pct. mod 7 og 6 pct. året før.

Også Merkur Andelskasse kom svagt ud af året med minus 3 pct. i forrentning. Og Sparekassen Djursland og Dragsholm Sparekasse kom ud af 2020 med en forrentning af egenkapitalen på kun 1 pct.

På den lidt længere bane kan nogle af disse banker blive udfordrede på deres forretningsmodeller, medmindre de finder løsninger til at justere retningen.