Både den største stigning og det største fald i shortpositioner går i denne uge imod kursbevægelsen på aktiemarkedet. Det stiller investorerne i en vanskelig situation.
Den største stigning i shorthandlernes ejerandel leveres i denne uge af Demant. Stigningen er på 0,71 procentpoint, og den løfter shorthandlernes kontrollerende del af Demant op over 4 pct. Det gør Demant til børsens 8. mest shortede aktie.
Det største fald i shortandel finder vi hos Royal Unibrew. Faldet er på 0,61 procentpoint, og dermed forsvinder en tredjedel af shorthandlernes ejerandel af Royal Unibrew.
Men hvis vi ser på de to aktiers kursbevægelser, viser de, at Demant de seneste to uger er steget 11 pct., mens Royal Unibrew i denne uge er faldet 5 pct.
Shorthandlerne har altså købt sig ind i en stigende aktie og solgt sig ud af en faldende aktie. Det er stik imod shortkonceptet.
Medmindre man tror shorthandlerne har kikset gevaldigt i deres vurdering af Demant og Royal Unibrew, bør det overvejes, om markedets aktuelle reaktion kun er kortvarig.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2% af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde.
”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her






