Den digitale verden tilhører monopolerne

Boganmeldelse: Vi kan lige så godt indstille os på, at alt bliver fundamentalt ændret som følge af digitaliseringen – både i erhvervslivet og i dagligdagen. Der er ingen vej tilbage, og derfor hedder en tysk bog om emnet ”Næste frakørsel: Fremtid.” Den tyske titel er ”Nächste Ausfahrt Zukunft,” skrevet af den anerkendte videnskabsjournalist Ranga Yogeshwar af indisk afstamning, men vokset op og bor i Tyskland.

Hvor forandret verden allerede er blevet beskriver han ved at vise, hvor monopoliserende ganske få selskaber i Silicon Valley er blevet: Reelt er der i dag kun én søgemaskine, Google. Kun ét socialt medie, Facebook. Kun én video-kanal, YouTube. Kun ét overnatningsalternativ til hoteller, Airbnb. Kun tre kommercielle systemleverandører, Microsoft, Apple og Google. Kun én superkort ”nyhedstjeneste”, Twitter. Kun ét online varehus i Vesten, Amazon.

De er inde i vores virksomhed og dagligdag døgnet rundt, verden rundt. De vil i stigende grad komme til at bestemme, hvad vi gør via den digitale logik, algoritmerne. På det digitale felt kan man virkelig se, hvor hurtigt en dominans kan opnås. Desuden kan digitale selskaber spredes til hele verden i lynets tempo, og selskaberne suger penge til sig. De udhuler f.eks. mediernes annonceindtjening. Apple havde i 2016 en ti gange så stor børsværdi, 617 milliarder dollar, som et af Tysklands mest solide selskaber, BMW. Apples, Googles og Amazons forskningsudgifter er lige så store som den tyske stats forskningsbudget – hver for sig!

Enorme reserver i skatteskjul
Digitale selskaber har enorme reserver, som ligger i skatteskjul, og de europæiske myndigheder og EU har endnu ikke fundet ud af at beskatte selskaberne effektivt, eksempelvis ved en beskatning af omsætningen. Hvis Tyskland turde slå til og ”snuppe” noget af de forsvundne annonceindtægter fra de tyske aviser og sikre en beskatning, der svarer til beskatning af tyske virksomheder, kunne der skaffes rigeligt med penge til en forsømt infrastruktur fra veje til skoler.

Når regeringer og forbrugere og mange traditionelle virksomheder er blevet taget på sengen, så skyldes det den ekstremt hurtige digitale udvikling. Det tog 75 år, før den gammeldags telefon fik 100 millioner brugere. Det tog 16 år at få 100 millioner kunder til mobiltelefonen. Facebook fik 100 millioner brugere på 4,4 år. Nu har Facebook over en milliard brugere. De kinesiske internet- og digitalselskaber vokser endnu hurtigere og har en hjemmebase på over en milliard mennesker, inden de tager fat på verdensmarkedet.

Hverken lovgivere eller konkurrenter har været hurtige nok til at tage udfordringen op. Det er som en virus, der inficerer alt. Vi risikerer at blive styret af ”like”-knapper og twitters, så vi kommer til at mene det samme og mister differentieringen. Vi risikerer at tage alt for hurtigt stilling – i stedet for at tænke os om, som når datingsøgende ”swirper” potentielle emner til højre eller venstre efter et sekunds blik. Datamængden i mange selskaber gør, at de får en fabelagtig viden om kunderne.

Forstår vi at stritte imod eller halser vi afsted?
Og hvad kan forbrugerne gøre, hvis de vil kæmpe imod? Ja, de kan lave kaffe på gammeldags vis fremfor på en kaffemaskine, der styres af en chip. Vi kan bruge kræfter på at lave en stærk lovgivning, der sikrer en fri konkurrence, og som også sikrer, at de enorme ressourcer, digitaliseringen skovler ind i få selskaber, fordeles, så folk kan få bedre tid til at tænke sig om og leve et bedre liv, mener bogens forfatter.

Mange har altid frygtet nye teknologier, som dampmaskinens og bilens indførelse. Men en smartphone har så mange fordele for milliarder af mennesker, at man skal være lykkelig. Læger kan operere i junglen via en smartphone. Fattige kaffebønder og fiskere kan få bedre priser for deres varer, og de kan slippe for dyre mellemhandlere. Alle kan hente informationer om alt – selv mennesker uden skolegang kan bruge en smartphone. Virksomheder kan bedre end før bruge hele verden som fabrikshal og salgsbod. Vi har aldrig før haft så store muligheder for at løse problemer og skabe en bedre verden, mener Ranga Yogeshwar. Men både den enkelte og de folkevalgte skal træffe nogle klare valg.
Nächste Ausfahrt Zukunft, Ranga Yogeshwar, Kiepenheuer & Witsch, 398 sider. Findes kun på tysk.