Derfor blev lufthavnen solgt: ATP hæderligt ud af elendig investering efter 40% overpris

ATP og partnerne i 59 procent-ejerselskabet bag Københavns Lufthavne købte aktieposten i september 2017 for kurs 5700, og før købstilbuddet forleden lån kuren i 3700. Med andre ord har der været tale om en elendig investering i den danske hovedstadslufthavn. Ejerselskabet bag lufthavnen, Kastrup Airports Parents aps, har en negativ egenkapital på 8,8 mia. kr. – på grund af store årlige renteudgifter på det ti mia. kr. store lån til køb af aktieposten. Alt tyder på, at ATP og de andre ejere havde drøntravlt med at komme ud af Københavns Lufthavne, og derfor måtte statens træde til som midlertidig ejer. Blandt andet for at undgå eksempelvis kinesiske købere, skriver chefredaktør Morten W. Langer

Ejergruppens øverste holdingselskab, Kastrup Airports Partens aps, viser med al tydelighed, at investeringen i Københavns Lufthavne har udviklet sig om en klods om benet på blandt andet ATP.

En analyse af regnskabet for 2023 viser, at der over de seneste fire år har været underskud på 3,3 mia.kr. Og den aktuelle egenkapital er på minus 8,8 mia. kr. med renteuret fortsætter med at tikke på en rentebærende gæld på ti mia. kr.

Resultatet i det øverste holdingselskab, som ejer 59 procent af børsnoterede Københavns Lufthavne, har givet underskud alene på grund af en store finansieringsgæld, og af et mellemliggende selskab, Copenhagen Airports Denmark, opgøres renteudgifterne alene sidste år til 826 mio. kr.

Ifølge regnskabet har selskabet brudt de såkaldte covenants (lånevilkår) med långiverne, men har fået midlertidig henstand på de fastsatte lånevilkår til og med 3. kvartal 2024, altså for godt en måned siden.  Det oplyses også, at ejerne har erklæret at understøtte selskabet mindst tolv måneder frem.

Engelske Sunday Times (link- https://pitchbook.com/news/articles/who-are-the-key-players-in-otpps-european-airport-sell-off ) skrev allerede den 25. november, at den canadiske pensionsfond, Ontario Teachers Pension Plan  var på vej med at sælge sine ejerandele i fem europæiske lufthavne, blandt andet Københavns Lufthavne.

Nyheden fik på ingen måde aktierne i Københavns Lufthavne til at springe i vejret, snarere tværtimod. Aktien fald de følgende dage seks procent, hvilket afspejler, at analytikere og investorer ikke troede på et fantastisk købstilbud.

Faktum er, at de børsnoterede lufthavnsaktier for tiden handles til ca. tyve gange næste års forventede overskud og ca. 1,3 gange omsætningen. Tager man de optimistiske briller på omkring næste års overskud kan det retfærdiggøre en samlet børsværdi for Københavns Lufthavne på mellem 26 og 33 mia. kr. Se også tabel.

Den danske stat har med andre ord købt aktieposten i Københavns Lufthavne til en overpris på 40 procent.  Statens købstilbud svarer til kurs 6800 mod den aktuelle kurs på 6200, hvilket afspejler usikkerhed om transaktionen faktisk bliver gennemført efter de foreløbige købsaftale. For ATP er handlen fremragende, fordi transaktionen giver ATP en kæmpe gevinst, på en ellers nærmest elendig investering til ti mia.kr. Aktiekursen på Københavns Lufthavne er siden købet til 5700 til 3700 lige før købstilbuddet, svarende til et fald på over 30 procent (plus renteudgifter). Med købstilbuddet på kurs 6800 blev et tab lige pludselig vendt til et overskud  på 20 procent i afkast, og endnu mere i 3. kvartal.

Der er altså ikke noget at sige til, at både ATP og den canadiske pensionskasse gerne ville ud af investeringen, ikke mindst fordi der var brud på bankernes lånevilkår, og fordi de over for den danske stat kunne spille på at lufthavnen er kritisk infrastruktur, som ikke bare kan sælges til højestbydende. Eksempelvis kinesiske investorer.

Selvom det i udgangspunktet var ATP og den canadiske pensionskasse, der ville sælge, var der altså en super god mulighed for at de kunne lægge et pres på den danske stat for at få boostet salgsprisen. ATP kunne formelt true med, at de som sælgere ville afsøge markedet for at få den bedst mulige salgspris, og det har den danske stat næppe været interesseret i. Eller også de som sælgere allerede afsøgt markedet, og staten har så tilbud samme pris plus en præmie oveni.

Bundlinjen er, at statens udmelding om, at man på sigt vil nøjes med en ejerandel på 50,1 procent bunder i tre centrale forhold:

For det første har staten accepteret en parkering af aktieposten indtil videre, for at undgå, at aktieposten faldt i ”forkerte” hænder, begrundet af hensynet til en samfundsvigtig infrastruktur. Efter alt at dømme har ATP og den canadiske pensionskasse haft travlt med at sælge posten i Københavns Lufthavne, og derfor sker det nu.

For det andet har det ikke været politisk spiseligt for alle aftalepartier, at statens skal være så stor aktionær på den lange bane. Eksempelvis som i Ørsted, hvor der i dag ikke er nogen god grund til det statslige ejerskab.  Også derfor opretholdes børsnoteringen, fordi det vil gøre det lettere at sælge nogle aktier igen, også fordi det gør det let at fastsætte en effektiv handelspris på. Den aktuelle handelspris gør dog, at der kan komme til at gå mange år, før staten kommer til at sælge aktier i lufthavnen, altså med mindre staten accepterer at tabe penge på ejerskabet.

For det tredje har transaktionen «reddet» ATP og adm. direktør Martin Præstegaard, fordi ATP vil få et kæmpeafkast i 4. kvartal, hvis aftalen når at blive lukket. Efter kritik af lukkethed og elendige investeringsafkast vil en milliardgevinst være en kærkommen mulighed for at lukke munden på kritikerne, i hvert fald indtil videre.

ØU har, uden held, forsøgt at kommunikere med ATP om sagen