Generelt var det en god uge for mange danske aktier, som genvandt noget af forrige uges store kursfald. Igen var det de energirelaterede aktier, som havde førertrøjen på: Vestas, Rockwool, NKT og Ørsted. Også flere af shippingaktierne klarede sig igen godt. Blandt andet Torm og Norden.
På det europæiske aktiemarked var der også små plusser til finans og health care. Største minusser var der til real estate og tech, der rammes af stigende finansieringsrenter – og de dyre techaktier rammes negativt af højere diskonteringsrenter i analytikernes regneark.
De fortsat stigende korte og lange renter vil presse rentetunge aktier, blandt andet ejendomsaktier, og højt prissatte aktier. Renterne er ved at nå kritiske niveauer, og også det danske boligmarked står nu for skud. I USA ses ikke længere rentenedsættelser, men en mulig renteforhøjelse i år. Samme for Europa.
Vi bemærker, at den amerikanske AI-chip gigant Nvidia nu har givet op på det vigtige pejlemærke i 180 og fredag aften i USA lukkede i 167, det laveste kursniveau siden juli sidste år. Vi ser risiko for en test ned mod 150, som er den tidligere top tilbage i november 2024.
Vi ser tilbagefaldet som en købsmulighed, og vi har aktien i den Forsigtige Portefølje til en gennemsnitlig købspris 5 pct. højere end den aktuelle kurs.
Begge ØUs Porteføljer har senest vist robusthed over for de brede kursfald. Den Kortsigtede Portefølje ligger på solide minus 1,2 pct. mod Copenhagen Benchmark på minus 7 pct. og C25 indeks på minus 10 pct. Den flotte performance er blandt andet opnået ved en lav investeringsgrad.
I den Forsigtige Portefølje er årets afkast minus 3 pct. med en næsten fuld investeringsplade. Vi har senest suppleret op med små opkøb i flere langsigtede stærke cases, blandt andet Coloplast, GN Store Nord, ALK, Nvidia og Rheinmetall.
Vi bemærker, at shortandele i GN Store Nord stille og roligt falder nu fra det høje niveau til nu 11,0 pct. Vi forventer, at shortfondene vil anvende de generelt svage markeder til at afdække deres positioner.
Den Forsigtige Porteføljes bundskraber er fortsat Novo Nordisk med et afkast på minus 15 pct.
Vi bemærker midt i elendigheden, at analytikerne ikke længere nedjusterer deres estimater for medicinalselskabets overskud de kommende år. Og aktien må sige at være meget billig med en Price/Earnings på 11 på det aktuelle forventede 2026-overskud.
Morten W. Langer

Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt på.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her








