iShares Global Clean Energy har et stykke tid været med i toppen af afkasttabellen, men denne uge gik det helt galt for den grønne energi.
Med en enkelt undtagelse gav alle ETF’er positivt afkast i denne uge. iShares Automation & Robotics og iShares Digital Security passerede endda 2 pct.
Undtagelsen er iShares Global Clean Energy, som gik helt til bunds med et negativt afkast på 2,09 pct.
Det sker efter en periode med den grønne energi i øverste del af afkasttabellen, og hvor et negativt afkast på årsbasis blev vendt til et plus. Forskellen på 2,73 procentpoint til næstdårligste afkast er ildevarslende.
Bruno Japp


Sådan læses tabellerne: De to tabeller over henholdsvis afkast på investeringsforeninger og ETF’er har til formål at vise, hvordan afkastet har været på de enkelte papirer på kort sigt og år-til-dato (ÅTD). Vi mener, at man som investor bør sprede sin samlede aktieinvestering på flere markeder og altså ikke lægge alle æg i danske aktier.
Tabellen over “populære” ETF’er er baseret på Nordnets månedlige opgørelser af de mest populære ETF’er blandt onlineplatformens investeringskunder. Som det fremgår har ETF’erne markant lavere omkostninger end de danskbaserede investeringsforeninger. Typisk er omkostningerne en femtedel af de danske foreninger.
Tabellen over danske investeringsforeningsafdelinger med de største formuer viser, hvor danskerne har placeret mest af deres opsparing, og hvor bankerne typisk kanaliserer kundernes penge hen. Den største afdeling har en formue på næsten 14 mia. kr. Data er hentet på morningstar.dk.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.






