Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Er globaliseringen på vej i graven?

Økonomisk ugebrev

lørdag 14. april 2018 kl. 21:36

Verdensriger går ikke under, fordi de i sig selv er svækkede, men fordi de bliver mødt og udfordret af nye riger med nye ideer, påpeger tidligere international cheføkonom i sin bog. Således kan det også vise sig umuligt at redde det økonomiske set-up, som vesten har skabt i efterkrigstiden.

”Pæne mennesker” gyser, når Donald Trump forkaster næsten færdige handelsaftaler, som TPP har forhandlet mellem tolv Stillehavslande, og i stedet i en aggressiv tone anklager disse lande for at være uretfærdige mod USA og amerikanske arbejdere. Glemt er det i den sammenhæng, at Obama brugte næsten samme ord, når han skulle sælge TPP på hjemmebanen: Den skulle bringe alle disse uretfærdigheder til ophør.

Stephen D. King argumenterer i sin bog ”Grave New World: The End of Globalization, the Return of History” for, at tidligere præsident Obama heller ikke talte sandt. Frihandelsaftalen ville måske nok overordnet fremme samhandel, også til gavn for USA, men næppe for den amerikanske arbejder. Og målet var også et andet: At bevare en høj indflydelse i en region, som det bliver sværere og sværere for USA at holde styr på med militære midler. Især når man skal konkurrere med et stadigt stærkere Kina.

Nu ligger TPP så i ruiner, og Kina er ikke sen til at udnytte muligheden for at udbygge sin dominans i regionen. Landene her har også set i øjnene, hvilken vej vinden blæser, og de tilpasser sig pragmatisk til situationen, uanset hvilke historiske stridigheder med Kina og venskaber med USA, de måtte have. Måske var det uundgåeligt, at dette skulle ske, men en kortsigtet effekt er, at vestens politik ligger i ruiner, alt imens vi skændes med hinanden, og tilliden til politikerne er i bund.

Forældede institutioner 
Kings pointe er, at globaliseringen er på tilbagetog, eller i det mindste, at Vestens dominans over verdensøkonomien er det. Vi bliver ikke nødvendigvis fattigere – tværtimod kan vores velstand blive udbygget. Men andre bliver lige så rige som os eller mere. Og de institutioner, vi har opbygget, bliver forældede. Dermed er der også politiske friheder, der er truede.

King påpeger, at civilisationer sjældent går ned, fordi de bliver svækkede i absolut forstand. Romerriget var f.eks. teknologisk, økonomisk og militært stærkere end nogensinde før, da det gik over i historiebøgerne, og det blev afløst af noget mere primitivt. Pengeøkonomi forsvandt, og en genial opfindelse som beton gik i glemmebogen, for først at komme tilbage halvandet årtusinde senere. Årsagen til undergangen er typisk, at der opstår andre riger med andre ideer om, hvordan verden skal indrettes.

Et andet og nyere eksempel er det britiske imperium. Det blev bygget oven på den verdensorden, som briterne selv var førende i at skabe efter Napoleonskrigene. Hundrede år senere var det på toppen af sin magt og dominerede på godt og ondt verdensøkonomien: Det bestemte, til størst fordel for sig selv, men det holdt også orden til gavn for de fleste andre.

Men nogenlunde samtidig begyndte imperiet at falde fra hinanden, og først to verdenskrige senere tog amerikanerne stafetten op, og sørgede med organisationer som GATT, WTO, IMF og OECD for at sikre en ny verdensorden. I dag synes det alt sammen at være på vej til at forvitre igen, fordi de nye økonomier ikke rigtigt ser sig selv i det, og også fordi befolkningerne i Vesten synes at have en generel træthed overfor det globale teknokrati. Stephen D. King var i en lang årrække frem til 2015 cheføkonom i den schweiziske bank HSBC. Vidste man ikke bedre, kunne han lige så godt være gyserforfatteren af næsten samme navn, der sigtede efter en ny bestseller. For det er en gyser, hvis han har ret. I så fald er den politiske tumult, vi ser i disse år, formentligt kun begyndelsen til noget langt værre.

En del af Kings pointer er måske lige vel arrangerede for at passe ind i det samlede budskab. Man kan altid fremhæve de negative historiske erfaringer og glemme de positive. Men alt i alt giver han et glimrende overblik over det seneste halve århundredes politiske og økonomiske historie.

I nogle tilfælde så det løber koldt ned ad ryggen: For eksempel når vi har reageret på finanskrisen, som reelt var en gældskrise, ved gennem finansielle reguleringer at fjerne endnu mere af virksomhedernes individuelle ansvar for deres handlinger, og ved gennem centralbankernes ekspansive politik at puste alle aktiver op i nogle fantasipriser, som en dag kan eksplodere med et brag.

Sten Thorup Kristensen

Stephen D. King: ”Grave New World – The End of Globalization, the Return of History”. Yale University Press

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank