Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Finanstilsynet står på spring for at kulegrave Ambu

Morten W. Langer

lørdag 29. juni 2019 kl. 14:41

Meget tyder på, at hverken investorer eller Finanstilsynet er færdige med det besynderlige forløb omkring Ambu den seneste halvanden måned, hvor selskabets børsværdi er halveret. Kursfaldet kommer efter en stribe opsigtsvækkende hændelser, først med CEO Lars Marchers fyring, lige derefter et brandudsalg i aktien, og endelig en nedjustering i sidste uge. 

Den seneste tids turbulens omkring Ambu har sat fokus på to spørgsmål: Har Ambu tilbageholdt vigtig viden om nedjusteringen, med risiko for efterfølgende erstatningssager? Har Marcher storsolgt private aktier med intern viden om, at et nyt koloskop, der var enorme forventninger til, ville blive skrottet?

Uanset hvad svarene bliver, vil Finanstilsynet nu med stor sikkerhed undersøge, om Ambu har overholdt sine oplysningsforpligtelser, og om afgå-ede CEO Lars Marcher har solgt private aktier for et trecifret millionbeløb – samtidig med, at han har haft viden om, at det højprofilerede nye produkt SC210 ville blive opgivet.

”According to plan”
Endelig hænger der en trussel om erstatningssager over Ambu, da bestyrelsesformand Jens Bager så sent som ved Lars Marchers fratræden ved et conference call den 13. maj fastholdt selskabets udmeldte forventninger for 2019 og 2020.

Analytikere ser nu Jens Bager sidde meget usikkert i formandsstolen, da han i entydige vendinger udtalte, at selskabet fastholdt den udmeldte årsforventninger for 2019 og 2020, og at den nye CEO have sagt god for den. Jens Bager udtalte ordret (53:00), at ”everyting is unchanged. We just have had our Q2 check, and everything is according to plan.”

Ingen af disse statements holder i dag vand, og det har udløst en massiv mistillid til formanden hos både analytikere og investorer.

Faktum er nemlig, at Ambus nye CEO Juan-José Gonzales og en stribe danske analytikere deltog i den anerkendte internationale farmakonference Digestive Disease Week (DDW) blot én uge senere i San Diego, altså den 18.- 21. maj. Her var den klare melding fra Gonzales, at han ikke kunne stå fuldt ud inde for de udmeldinger, Ambus tidligere topchef tidligere er kommet med. Og der var også læger fra de amerikanske sygehuse, som tester Ambus nye produkt SC210, blandt andet NYU Langone Medical Center og Cedars-Sinai hospital.

”Der var flere analytikere, der ved DDW-messen snakkede med læger, som kunne berette, at de seneste tests med Ambus koloskop SC210 heller ikke havde været en succes. På den baggrund var der flere finanshuse, som nedjusterede estimaterne til Ambus koloskop allerede i slutningen af maj. Men den information udmeldte Ambu først i forbindelse med deres seneste børsmeddelelse”, siger analytiker Niels Granholm-Leth fra Carnegie til Økonomisk Ugebrev.

Lægerne, som analytikerne har talt med på DDW-messen, kom altså fra de hospitaler, hvor der har været clinical trails på SC210, som der i markedet var store forventninger til. Og flere analytikere nedjusterede værdien af SC210 til næsten ingenting allerede i slutningen af maj.

Følger kursudsving
Finanstilsynet kan ikke udtale sig om konkrete sager, men fra tilsynet siger kontorchef Anne Bruun om den generelle problemstilling: “Når vi ser store aktiekursbevægelser indenfor samme dag, så vil vi normalt undersøge, hvad det skyldes. Og hvis selskabet i en børsmeddelelse nedjusterer, kan det jo være en forklaring. Finanstilsynet vil dog også undersøge, om en nedjustering kommer ”hurtigst muligt”. Det er jo kravet i lovgivningen.”

Videre siger Anne Bruun: ”I relation til problemstillinger omkring ulovlig insiderhandel vil vi selvfølgelig også se på, om der op til nedjusteringen med markant kursfald har været insiderhandel. Med andre ord vil vi undersøge i sådanne sager, hvem der har været heldige med et salg kort før tid før nedjusteringen. Og det gælder også personer, som ikke længere er ansat i selskabet, og som måske ikke er på selskabets insiderliste, men som måske alligevel kan have haft denne viden. Fratrådte personer kan jo også godt have intern viden.”

Fra Dansk Aktionærforening hilser man en mulig undersøgelse fra Finanstilsynet velkommen. Direktør Mikael Bak siger: ”Mange private investorer har tabt store beløb på Ambu-aktien. Finanstilsynet bør derfor vende hver en sten omkring forløbet i Ambu. Når et selskab på under ét år oplever en så markant nedtur som i Ambu, og når der samtidig kan være foretaget betydelige aktiesalg fra ledelsen, ja så bør tilsynet være ekstra grundigt i sin undersø-gelse. Det fortjener alle aktørerne på markedet.” Bundlinjen er, at meget tyder på, at Finanstilsynet den kommende tid vil sætte Ambu og Lars Marchers eventuelle insidersalg under et stort forstørrelsesglas.

Detaljeret redegørelse
Økonomisk Ugebrev har stillet Ambu nogle spørgsmål om sagen, som CFO Michael Højgaard her svarer på:

ØU: Hvorfor kom meldingen om, at I har opgivet SC210, først ved nedjusteringen forleden, når analytikere har fået samme melding fra læger ved DDW-messen allerede den 18.-21. maj – og lige derefter indarbejdet det i offentliggjorte analyser (Som økonomisk Ugebrev har set)? MH: ”Ambu har i den forgangne uge detaljeret redegjort for proces og overvejelser i forbindelse med at opgive lanceringen af SC210. Dette er blandt andet sket på fire møder med investorer og analytikere, som har haft lejlighed til at stille alle de spørgsmål, de har haft på hjerte. Helt fra vi begyndte at teste SC210, har vi været klar over, at joystick-teknologien er en helt ny innovation, og at den adskiller sig fra den klassiske hjul-teknologi på genbrugelige koloskoper. Vores seneste tests på et hospital i USA viste desværre, at overgangen fra hjul til joystick er en barriere for brugerne, og det er på den baggrund, at vi besluttede at stoppe SC210 og prioritere udviklingen af vores aScope Colon. På aScope Colon bruger vi den klassiske hjul-teknologi, der gør produktet langt hurtigere at tage i brug. Beslutningen om at opgive lanceringen af SC210 skulle træffes på et helt oplyst grundlag. Dette grundlag har først været til stede nu, og det er baggrunden for, at beslutningen er truffet.”

Hvorfor udmeldte I helt firkantet i conference callet ved Marchers exit, at alt var uændret omkring udmeldte forventninger, når meldingen kun en uge senere på DDW-messen var en anden? ”Som nævnt er det først nu, at grundlaget for at træffe beslutningen om at stoppe lanceringen af SC210 har været fuldt oplyst. Ambu har meddelt markedet denne beslutning, så snart den var truffet.”

Ser I det som selskabets ansvar at sikre, at en afgået direktør med insiderviden fortsat er på jeres insiderlister, også efter fratræden (det er praksis i andre selskaber)? ”Vi følger reglerne for insiderlister. På tidspunktet for Lars Marchers fratræden, var der ikke oprettet hændelsesbaserede insiderlister i Ambu.” Havde det været flaget, hvis Marcher i ugerne efter sin fratræden havde købt eller solgt Ambu aktier?

”Efter artikel 19 i Markedsmisforbrugsforordningen er det kun ledende medarbejdere, som er omfattet af flagningspligten. Det vil sige, efter sin fratræden vil Lars Marcher ikke være omfattet af dette regelsæt. I øvrigt påhviler underretningsforpligtelsen den ledende medarbejder og ikke selskabet.”

Børskurs på analysetidspunktet: 92,50 AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 136,00

Læs tidligere analyser af Ambu her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

Et hul i insiderreglerne
I den seneste udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse beskrev vi, hvorfor meget tyder på, at Lars Marcher umiddelbart efter sin fyring medio maj har solgt private Ambu-aktier for flere hundrede millioner kr. Hvis han på det tidspunkt var vidende om, at SC210 var på vej på lossepladsen, har han handlet på baggrund af ulovlig insiderviden. Det er den slags overtrædelser, som kan give flere års fængsel. I artiklen i Økonomisk Ugebrev Ledelse hed det under overskriften ”Solgte Ambus Lars Marcher aktier lige efter fyringen?”, at ”spørgsmålet er topaktuelt, fordi Ambus aktiekurs dykkede 20 procent samme dag CEO Lars Marcher blev fyret om morgenen. Normalt skal topchefer flage i markedet, at de har solgt eller købt private aktier. Men det skal man ikke, efter topchefen er fratrådt. Analytikere kritiserer nu reglerne for de såkaldte insiderlister.” Videre hed det, at ”Dansk Aktionærforenings formand, tidligere finansanalytiker Ole Søeberg, kalder det et hul i reglerne, at flagningsreglerne ikke gælder, efter en topchef fratræder, fordi han altid vil sidde med vigtig viden om selskabets forhold. Problemet med reglerne for insidere er blevet aktualiseret, efter at aktiekursen på børsnoterede Ambu dykkede 20 procent på en enkelt dag. Det skete samme dag, CEO Lars Marcher blev fyret. Han ejede privat 3,8 mio. aktier i Ambu, og hvis han fik solgt alle sine aktier hurtigt samme dag, har han sparet omkring 150 mio. kr. i kurstab – i forhold til den aktuelle børskurs.” I det konkrete tilfælde med Ambu og CEO Lars Marchers fratræden den 10. maj 2019 er det uvist, om Lars Marcher faktisk har solgt ud af sine private aktier, da han ikke længere efter meddelelsen kl. 8.10 om morgenen var underlagt flagningspligt.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank