Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Forkert reaktion på SimCorps kvartalsregnskab

Bruno Japp

tirsdag 25. maj 2021 kl. 11:15

SimCorps 1. kvartalsregnskab i denne uge var et skoleeksempel på, at investorerne interesserer sig langt mere for fremtiden end fortiden. Men det var også et eksempel på, at hurtighed ikke nødvendigvis er en fordel i aktiehandel.

SimCorp aflagde 1. kvartalsregnskab i onsdags, og ved første øjekast lignede det et succesregnskab. Omsætningen var således 6,9 procent højere end i samme kvartal i fjor, og hvis omsætningen opgøres som organisk vækst i lokale valutaer (uden valutapåvirkninger), var væksten 9,4 procent. Dermed ligger resultatet i den høje ende af SimCorps forventninger til hele 2021 om en vækst i lokal valuta på 6-11 procent.

Det primære driftsresultat (EBIT) steg 37 procent til 23,9 mio. euro mod 17,5 mio. euro i fjor, og som toppen på kransekagen steg EBIT-margin fra 17,0 procent til 21,8 procent

SimCorp havde altså både øget omsætningen og samtidig tjent mere på hver omsætningskrone. Men investorernes begejstring for de flotte tal var vanskelig at få øje på. Hvis vi nærlæser handelslisten for SimCorp-aktien onsdag morgen, ramte kursen kl. 9.06:06 bunden efter et lynhurtigt fald på 5,4 procent i forhold til tirsdagens lukkekurs.

Investorerne stod altså i kø for at komme af med aktierne i et selskab, som lige havde leveret en markant fremgang i både omsætning og indtjening.

Det er der selvfølgelig en forklaring på, og den ligger i SimCorps ordreindgang. Mens regnskabstallene for omsætning og indtjening fortæller om fortidens resultater, så er fremtidens tal afhængige af nye ordrer. Det tændte derfor en advarselslampe hos investorerne, at SimCorps ordreindgang i 1. kvartal kun var på 12,6 mio. euro mod 19,9 mio. euro i samme kvartal i fjor.

Advarselslampen blev ikke mindre blændende af, at analytikerne havde forventet en ordreindgang på 21,7 mio. euro.

Men den stærke negative reaktion var en fejltagelse af tre årsager:

1) For det første kan man sætte spørgsmålstegn ved analytikernes forventninger om en stigning i ordreindgangen. Der sammenlignes med et kvartal, hvor coronakrisen først slog igennem midtvejs i kvartalet, og SimCorp betegner da også selv tilbagegangen i ordreindgangen ”som forventet”.

2) For det andet viser de seneste fem regnskabsår, at der kan være store udsving i SimCorps ordreindgang og -beholdning fra år til år, uden at det afspejler selskabets vækst. SimCorps overgang i 2016 fra en licensmodel med engangssalg til en model med abonnement har også gjort udsvingene lidt mindre betydningsfulde på kort sigt.

3) For det tredje har SimCorp-aktien ikke nydt godt af den positive stemning på aktiemarkedet i år. Mens aktiemarkedet generelt har været stigende, er SimCorp gået i den modsatte retning med et fald på 13 procent. Det betyder, at SimCorp er blevet billigere i forhold til branchemedianen.

I vores seneste SimCorp-analyse fra februar var SimCorps forventede Price/Earning 1,55 gange større end branchemedianen, mens forholdet i dag er 1,19. For EV/EBIT er tallene 1,61 kontra 1,21 i dag. At SimCorp er blevet billigere, kan man også aflæse i analytikernes vurdering af aktien. For 12 uger siden satte fem af otte analytikere således en salgsanbefaling på SimCorp, mens tallet i dag kun er to (Kilde: InFront).

Med forbehold for, at vi kun har set årets første kvartalsregnskab fra SimCorp, anser vi markedets negative reaktion som værende for negativ.

Bruno Japp

Aktuel kurs:                   811,60
Kursmål (3 mdr.):       852,00

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Udløber snart
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank