Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Frasalg er starten på en ny fremtid for Sanistål

Bruno Japp

lørdag 24. november 2018 kl. 17:10

Sanistål meddelte i en fondsbørsmeddelelse , at man frasælger koncernens stålforretning, som i 2017 stod for 28% af koncernomsætningen, men markedets reaktion var meget moderat.

Skyldes det at meddelelsen var uden betydning for værdiansættelsen af selskabet, eller er Sanistål for lille et papir til, at selv betydelige nyheder kun medfører en beskeden reaktion fra investorerne? I første omgang kan man fristes til at tro mest på den første forklaring. I fondsbørsmeddelelsen er Sanistål naturligvis positiv overfor salget, men resultatmæssigt har det på kort sigt ingen nævneværdig betydning. Det fremgår af sidste afsnit i meddelelsen:

”Sanistål forventede tidligere et primært driftsresultat (EBIT) på DKK 60-90 mio. for koncernen. De nye forventninger svarer på koncernniveau til et EBIT-resultat inden for det tidligere udmeldte interval, ekskl. særlige poster til regnskabsmæssige nedskrivninger samt transaktionsomkostninger.” Men efter vores vurdering er der faktisk tale om en meget betydningsfuld disposition. Ikke så meget pga. den resultatmæssige effekt – som altså er beskeden – men pga. salgets betydning for Saniståls rentebærende gæld.

Sanistål var et af de selskaber, som var ved at miste livet under finanskrisen, hvor man pga. ambitiøse vækstplaner i løbet af to år havde forøget den rentebærende gæld fra 0,7 mia. kr. til 2,8 mia. kr. i 2008. Som historien efterfølgende viste, var det ekstremt dårlig timing, og Sanistål endte med at blive reddet af en gruppe banker, som lige siden har siddet på aktiemajoriteten i Sanistål. Ifølge årsregnskabet 2017 og seneste storaktionærmeddelelse ejer Danske Bank 43,2% af aktierne efterfulgt af Nordea (16,1%) og Jyske Bank (12,3%).

Det er næppe en del af de tre bankers forretningsmodel at drive handel med stål og VVS-udstyr som et bierhverv, så ejerskabet af tilsammen 71,6% af aktierne i Sanistål må betragtes som et nødvendigt onde for at beskytte den udlånte kapital.

Det har da også vist sig at være en særdeles succesfuld operation, idet Saniståls rentebærende gæld altså gradvist er nedbragt fra næsten 3 mia. kr. til 0,8 mia. kr. i halvårsregnskabet for 2018.

Væsentlig reduktion i rentebærende gæld
Salget af stålforretningen vil nedbringe den rentebærende gæld yderligere, så forholdet mellem rentebærende gæld og EBITDA forventes at blive reduceret fra 5,1 i 2017 til 3,0 i 2018. Det er en vigtig ændring, da der som tommelfingerregel opereres med en grænse omkring 4 for en ansvarlig gældsætning. En højere gældsætning vil bl.a. medføre vanskeligheder ved at håndtere gælden i krisetider, og vil gøre det vanskeligt at låne penge til vækst.

For Saniståls vedkommende kan det helt konkret betyde to ting: For det første at ejerne (bankerne) ikke længere skal have nedbringelse af gælden som førsteprioritet, men i stedet kan flytte fokus over på udvikling og vækst.

For det andet at der måske er udsigt til, at de tre banker slipper deres greb om Sanistål som ejere, og træder tilbage i en mere naturlig rolle som långivere. Det vil øge likviditeten i Sanistål-aktien betydeligt til gavn for aktiekursen.

Sanistål handles i øjeblikket til en Kurs/Indre værdi på 0,74, men efter den meddelte trimning af organisationen og den rentebærende gæld, ser vi ikke nogen begrundelse for så lav en værdisættelse. Til sammenligning handles konkurrenten Brdr. A&O Johansen til en Kurs/Indre værdi på 1,33.

Børskurs på analysetidspunktet: 60,20 AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 85-90

Læs tidligere analyser af Sanistål her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

728b5f26da26e58861ee9a87f8031bbc7f0c6ec4

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Dansk Sygeplejeråd søger regnskabskonsulent med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Vi søger to studentermedhjælpere til Dansk Sygeplejeråds Økonomiafdeling
Region Hovedstaden
Talstærk analytiker til analysekontor
Region Hovedstaden
Chef for Digitalisering og Økonomi
Region Sjælland
Kontorchef til Center for Økonomi og Koncern i Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement
Region Hovedstaden
Dansk Erhverv søger skattepolitisk fagchef
Regiopn Hovedstaden
Strategisk Finans Partner i Forca
Region Hovedstaden
Udløber snart
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Finance Manager
Region Syddanmark
Financial Controller
Region Nordjylland
Rigspolitiet søger en administrationschef til Bornholms Politi
Bornholms Regionskommune
Har du økonomisk og analytisk forståelse samt interesse for ledelsesbetjening? Vi søger to økonomikonsulenter til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Region Hovedstade
To medarbejdere til økonomistyring i Budgetenheden, Koncern Økonomi
Region Sjælland
Brænder du for klagesagsbehandling, har vi jobbet for dig
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank