Zealand Pharma står i denne uge for den største fremgang, når det gælder analytikerestimater for ændringer i EPS. I den anden ende af tabellen fortsætter Torm tilbagegangen.
Zealand rykker op til en 7. plads fra sidste uges 11. plads med en stigning i forventet Earnings Per Share (EPS) fra 3,4 pct. til 5,6 pct. Stigningen på 2,2 procentpoint er den største stigning blandt alle C25-aktierne.
Den næststørste stigning leverer Vestas med en fremgang på 1,6 procentpoint fra 9,1 pct. til 10,7 pct., og derefter følger GN Store Nord med en stigning på 0,7 procentpoint fra 5,1 pct. til 5,8 pct.
Det er interessant, at de seneste fire uger kun har vist tilbagegang i analytikerestimaterne for fire af C25-selskaberne. Nemlig A.P. Møller-Mærsk, Nordea, Bavarian Nordic og Torm.
Hvis vi ser bort fra ubetydelige ændringer på 0,1 procentpoint og derunder, er der fremgang i analytikernes estimater for den kommende indtjening i 15 af C25-aktierne, og det afspejler sig i det positive aktiemarked, som vi oplever i øjeblikket.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: Tabellen viser, om aktieanalytikerne på det seneste har op- eller nedjusteret deres estimater for fremtidige overskud. I første søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste fire uger. Estimatet gælder overskuddet i løbet af de næste tolv måneder (NTM = Next Twelve Months) i forhold til den foregående periode på tolv måneder. Altså længden af et regnskabsår.
I anden søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste tolv uger. I tredje søjle vises, hvilken vækst i overskud per aktie, som forventes fra 2023 til 2024. I fjerde søjle vises analytikernes forventning til EPS i 2024. I femte søjle vises, hvilken Price/Earnings aktieanalytikerne forventer for selskaberne i 2024.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






