Den forløbne uge har måske været den vigtigste for aktiemarkedet i mere end et år. En stribe betydelige kursfald har brudt rammerne for den sidelæns bevægelse, som aktiemarkedet havde holdt sig indenfor de seneste 10 måneder.
Stigninger og fald er dagens orden på aktiemarkedet, men nogle gange er en ændring ekstra betydningsfuld. Grafen nedenfor viser en af disse betydningsfulde ændringer.
Copenhagen Benchmark (CB) havde siden marts 2021 svinget indenfor intervallet 2245-2700, så selvom kurserne har svinget op og ned undervejs, har den samlede effekt af op- og nedture udlignet hinanden.
Men i denne uge ændrede dette sig. Efter at have fungeret som sikkerhedsnet i ti måneder faldt kurserne så meget, at CB røg ud gennem bunden af sin sidelæns bevægelse.
Det er et vigtigt signal, som fortæller os, at investorerne begynder at sætte spørgsmålstegn ved den generelle værdiansættelse af de børsnoterede aktier. En sådan skepsis kan udvikle sig til en selvopfyldende profeti i takt med, at faldende kurser bekræfter frygten for, at kursniveauet er blevet for højt.
På kort sigt åbner sådan en situation imidlertid muligheder for de lidt mere risikovillige investorer, og det forsøger vi at imødekomme med vores spekulative tips.
Flere af de store C25-selskaber har således tabt så meget i værdi – og meget hurtigt – at vi forventer en snarlig korrektion. Den kan blive kortvarig, og der bliver ikke nødvendigvis tale om to-cifret stigninger. Men tiden med enorme kursgevinster er slut, og herfra skal den sunde aktieøkonomi sandsynligvis skabes af de mindre gevinster.
Copenhagen Benchmark
Afkast siden start: Portefølje (blå) <> Copenhagen Benchmark
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.