Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Fusion afgørende for ny fremdrift i TDC

Linda

lørdag 21. maj 2016 kl. 17:17

TDC’s danske omsætning faldt 9 % i 1. kvartal, og det danske telemarked er stadig mere presset.

TDC’s præstationer bliver relativt stadig ringere i forhold til de nære nordiske konkurrenter, Telia og Telenor koncernerne. Teleselskabet “3” i fokus for nye fusionsspekulationer i Danmark.

Et nyt fusionsforsøg synes den eneste redning for TDC på det danske telemarked, der fortsat skrumper betydeligt, og som også er præget af vigende indtjening. Telenor og Telia opgav i 2015 deres fusion i Danmark efter at have set EU-Kommissionens krav. Men at en restrukturering af markedet er nødvendig understreger de seneste kvartalstal fra TDC’s, Telias og Telenors danske aktiviteter, der i øvrigt også viser, at Telia og Telenor i årets første måneder har holdt omsætningen i Danmark bedre end TDC. Offentliggørelsen af TDC’s kvartalsregnskab fik kursen på selskabets aktier til at stige, men det må ses som et udtryk for lettelse over, at regnskabet ikke var endnu værre. Kvartalstallene giver følgende indtryk af det danske marked:

Kraftigt omsætningsfald: Hele TDC-gruppens omsætning faldt 5,9 % i 1. kvartal i forhold til samme periode i 2015, og det dækker over, at omsætningen i Danmark faldt med ikke mindre end 8,8 %. Telenor og Telia klarede sig noget bedre med fald på henholdsvis nul og 1,7 % i Danmark. Men at det danske marked trækker ned, demonstreres ikke mindre af et tydeligt indtjeningsfald.

Indtjeningsfald: I Danmark faldt TDC’s EBITDA-margin med 1,3 procentpoint til 41,1 %, mens Telenor blev hårdt ramt med et fald på 3,7 procentpoint til 12,9 %, og Telia mindre hårdt med et fald på 1 procentpoint til 9,8 %. Tallene tyder på, at TDC har opgivet omsætning for at fastholde den høje EBITDA-margin i Danmark.

Den særlige danske TDC-fordel skrumper: I mange år har TDC trods alt udmærket sig ved en meget effektiv dansk organisation, der på trods af hård konkurrence på det danske hjemmemarked, sikrede selskabet en høj EBITDA-margin i forhold til de marginer, som Telenor og Telia nyder på deres respektive hjemmemarkeder. Denne relative hjemmebanefordel skrumper: Telenor har nu en bedre indtjeningsevne i Norge end TDC har i Danmark. Og Telia er i Sverige tæt på at nå TDC’s danske niveau.

Højere margin: TDC har en langt højere margin på det danske marked end Telia og Telenor, som også er hårdt pressede her. Men på koncernplan har Telia og Telenor tilsyneladende stigende relativ fordel af at være internationalt diversificerede (og i særdeleshed langt mindre afhængige af det danske marked), idet de overordnet præsterer nogenlunde stabil omsætning og stigende indtjeningsevne, mens begge disse poster er klart nedadgående i TDC.

Ny strategi måske ikke nok
Koncernchef Pernille Erenbjerg har i januar 2016 reageret på TDC’s grundlæggende udfordringer ved at præsentere en ny 2018-strategi, der især skal modvirke omsætningsfaldet ved at skabe større kundetilfredshed gennem bedre service og et mere interessant udbud af tjenester.

Foreløbig er effekten begrænset: TDC betegner selv udviklingen i den store danske consumerdivision som “unsatisfactory” og præstationerne i business-divisonen som “declining”. Men det er naturligvis for tidligt at give nogen vurdering af strategiens effekt på mellemlang og længere sigt. Spørgsmålet er, om der skal mere til? Om ikke en mere strukturel forandring i markedet er nødvendig?

De grundlæggende vanskeligheder på det danske marked demonstreres af tallene fra Telenor og Telia: Danmark har den laveste EBITDA-margin blandt alle Telenors 12 landedivisioner bortset fra Indien, hvor koncernen til gengæld kan opvise kraftig omsætningsvækst. Ud af Telias otte landedivisioner ligger EBITDA-marginen kun lavere end den danske i Spanien, men her opvejes den lavere margin også af stærk vækst.

På den baggrund er der forventninger blandt analytikere om, at de større aktører i branchen vil forsøge med nye fusionskonstellationer.

se tabel her

læs hele udgivelsen her

Morten A. Sørensen

 

Børskurs på analysetidspunktet: 34,00                                             AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 29-31

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Business Analyst
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Direktør – Destination Kystlandet
Region Midt
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer, Au i finansiel rådgivning og P.ba. i Finans?
Region Sjælland.
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Strategikonsulent søges til Dansk Erhverv
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank