Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Genmab arbejder sig støt og roligt opad

Bruno Japp

lørdag 23. november 2019 kl. 16:13

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse, og disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående selskabsanalyser. Købsog salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Køb Aktuel kurs: 8875,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Køb Aktuel kurs: 9464,00
APM’s tilbagefald fra toppen i 9640 må indtil videre betragtes som en naturlig korrektion. Men niveauet tangerer kurstoppen fra november 2018, så der er en risiko for, at stigningen har nået toppen.

Ambu – Hold Aktuel kurs: 116,25
Ambus fald fra kurs 126 er naturlig, da stigningen til den top var en kurseksplosion på en enkelt dag. Det efterfølgende tilbagefald var forudsigeligt, og aktien nærmer sig nu et købssignal.

Carlsberg B – Hold Aktuel kurs: 963,60
Carlsberg faldt ned gennem støttelinjen ved kurs 985, men faldet er standset på den rigtige side af næste støtte, som ligger ved kurs 925. På kort sigt er usikkerheden om den fremtidige retning høj.

Chr. Hansen – Sælg Aktuel kurs: 505,60
Chr. Hansen er på vej ned gennem bunden i en faldende kurskanal, og den overraskende svage udvikling symboliserer en ringe tiltro til aktien hos investorerne. Det kan presse kursen yderligere.

Coloplast – Hold Aktuel kurs: 796,40
Coloplast afsluttede sit seneste kursfald på den rigtige side af støttelinjen ved 775. Men der er stadig ikke tilstrækkelig styrke i aktien til at bryde ud af intervallet 775-830.

Danske Bank – Sælg Aktuel kurs: 91,44
Danske Banks kurs er nu på vej ned gennem bunden i en Descending Triangle (trekant med flad bund og faldende loft). Næste stop er bunden fra starten af september ved kurs 86.

Demant – Køb Aktuel kurs: 201,50
Demants kursfald i forlængelse af stigningen op til kurs 204 har været forholdsvis beskedent. Det lægger op til et nyt skridt opad, når den igangværende korrektion er afsluttet.

DSV – Hold Aktuel kurs: 734,60
DSV bevæger sig sidelæns efter den seneste lodrette stigning, og det kan ikke udelukkes, at vi står foran en mindre korrektion. Den kan benyttes til et langsigtet køb ved niveauet 700-720.

FLSmidth – Hold Aktuel kurs: 250,90
FLSmidth har bevæget sig op til de to kursbunde fra august, og nu skal aktien bevise, at der er styrke til at passere denne modstand. Først derefter bliver FLSmidth en overvejelse værd.

Genmab – Køb Aktuel kurs: 1528,50
Genmab arbejder sig støt og roligt opad, og RSI14 (måler styrken i aktien) holder sig på et stabilt niveau i intervallet 60-70. Dermed er der ikke udsigt til en korrektion i nærmeste fremtid.

GN Store Nord – Hold Aktuel kurs: 306,90
GN Store Nords kraftige kursstigning har sendt kursen op til modstandslinjen ved 305. Et gennembrud af den grænse vil åbne for en stigning op til kurstoppen fra april i 343.

H. Lundbeck – Hold Aktuel kurs: 253,60
Lundbeck lægger markant afstand til bunden ved 217, og kursen har også passeret 60 dages glidende gennemsnit i 234. Vi vil dog godt se et brud på modstanden ved 255, før vi hæver anbefalingen.

ISS – Hold Aktuel kurs: 154,00
ISS satte en ny bund i kurs 145, og der forsøger aktien stadig at arbejde sig væk fra. Omsætningen under kursstigninger har været høj, og det begrunder en Hold-anbefaling.

Jyske Bank – Hold Aktuel kurs: 228,40
Jyske Banks stigning gik i stå, da kurstoppen den 11. november kun nåede op til 238, som var under den forrige top i 242. Et fald under 60 dages glidende gennemsnit i 221 vil udløse en salgsanbefaling.

Maersk Drilling – Hold Aktuel kurs: 407,00
Maersk Drilling ligger nu på niveau med de to kurstoppe ved 410 fra september, og det kan markere en vending for aktien. Den forsigtige investor afventer en stigning forbi modstandslinjen ved 415.

Novo Nordisk B – Hold Aktuel kurs: 368,00
Novo Nordisks seneste fald annullerede en lige så stejl stigning op til kurs 392, men faldet er i første omgang standset på den rigtige side af støttelinjen ved kurs 360. Følg aktien fra sidelinjen på kort sigt.

Novozymes B – Hold Aktuel kurs: 318,10
Novozymes arbejder stadig på at passere det niveau omkring kurs 315, som i første halvdel af året viste sig at lægge loft over kursen. Indtil et afgø-rende gennembrud er det for tidligt at købe.

Pandora – Hold Aktuel kurs: 274,30
Pandora er faldet tilbage i intervallet 255-290, og omsætningen under kursfaldene er aftaget. Det kan være indledningen til en sidelæns bevægelse i det nævnte interval.

Rockwool – Hold Aktuel kurs: 1426,00
Rockwool standsede stigningen fra bundkursen i 1235, da kursen ramte modstanden ved 1440. Det samme skete midt i september, og indtil den grænse passeres bør aktien følges fra sidelinjen.

Royal Unibrew – Hold Aktuel kurs: 584,60
Royal Unibrew er nu nået op på niveau med kurstoppen ved 593 fra august. Dengang resulterede det i et kraftigt kursfald. Det sker ikke nødvendigvis igen, men begrænser anbefalingen til Hold.

SimCorp – Hold Aktuel kurs: 700,00
SimCorp fortsætter den lodrette stigning, som startede ved støttelinjen i 575. Med en RSI14-værdi på 77 forventer vi en snarlig korrektion, og SimCorp får kun en Hold-anbefaling på kort sigt.

Tryg – Sælg Aktuel kurs: 188,00
Tryg har netop sat en ny kursbund i 181, og styrken i aktien er fortsat svag. Først ved en stigning forbi 60 dages glidende gennemsnit i 192 bliver aktien en købsmulighed.

Vestas Wind Systems – Køb Aktuel kurs: 633,00
Vestas’ seneste kursstigning sendte RSI14-værdien op i nærheden af 80, men det seneste kursfald har sænket denne værdi til et mere acceptabelt niveau. Dermed kan Vestas bære en købsanbefaling.

Ørsted – Hold Aktuel kurs: 608,20
Ørsted rammer nu modstandslinjen ved kurs 610, og lidt højere oppe ligger 60 dages glidende gennemsnit i 623. Begge disse grænser skal brydes, før vi hæver anbefalingen til Køb.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Udløber snart
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank