Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Genmab kan have blockbuster medio 2017

Linda

lørdag 10. september 2016 kl. 14:13

Genmabs 1. halvårsregnskab viste at Darzalex fortsætter med at levere varen og mere til.

Ledelsen har opjusteret salgsforventningerne til 2016. En række kurstriggere i Genmab bør kunne sende aktien højere op over de kommende måneder.

Genmab er kommet flot ud over 1. halvår 2016 med en omsætningsfremgang på 15 % til 524 mio. kr. Samtidig er kvaliteten af omsætningen øget ganske voldsomt. Man har således modtaget milepælsbetalinger primært relateret til CD-38 antistoffet Darzalex på i alt 271 mio. kr. Heraf stammer de 234 mio. kr fra Darzalex, de 25 mio. kr fra Duobodyaftaler og de resterende 25 mio. kr fra Lundbecksamarbejdet. Genmab modtog i slutningen af maj en milepælsbetaling på 30 mio. dollar (ca. 200 mio. kr) fra Janssen relateret til det første europæiske salg af Darzalex ovenpå de europæiske sundhedsmyndigheders godkendelse den 23. maj. Herudover er Darzalex nu også godkendt i Canada.

Darzalex overrasker igen positivt
Endvidere fortsætter Darzalex med at tage knoglemarvsmarkedet med storm. I 1. halvår har Darzalex solgt for ca. 1,4 mia. kr, og da Genmab modtager 12 % af salget, betyder det royaltiesindtægter på 168 mio. kr. For nylig er Darzalex lanceret i de første europæiske lande, herunder Tyskland og Østrig. En stærkt medvirkende årsag til de stærke salgstal er, at man har opnået en rigtig god pris for læ-gemidlet i både USA og Europa. Desuden tyder meget på at effekten af Darzalex’ behandlingen opretholdes længe, hvorfor patienterne fastholdes på vedligeholdelsesbehandling efter endt grundbehandling. Ifølge Genmab har man i de kliniske studier set, at nogle patienter fortsat er i behandling med Darzalex efter 4 år. Meget tyder på, at dette nu også er ved at etablere sig som et billede på markedet.

På udgiftssiden har man nu skruet noget op for R&D-budgettet, som er strøget i vejret med 60 % til 315 mio. kr. Det er særligt de kliniske udgifter til antistofkojugaterne tisotumab (Humax-TF-ADC) og HuMax-AXL-ADC samt Hexabody (optimerede antistof) programmet DR5/DR5 der trækker opad. De samlede driftsudgifter viser en stigning på 50 % til 366 mio. kr. Dermed er driftsresultatet landet på 158 mio. kr, hvilket er 26 % dårligere end for 1. halvår 2015. Tilsvarende viser resultatet efter skat et overskud på 157 mio. kr mod et overskud i samme periode sidste år på 234 mio. kr. Ved udgangen af juni måned havde Genmab et kapitalberedskab på 3,8 mia. kr mod 3,0 mia. kr ved udgangen af 1. halvår 2015. Stigningen skyldes dels det positive cash flow samt udnyttelse af medarbejderwarrants.

Salget af Darzalex fortsætter med at overraske positivt, og som en konsekvens heraf har ledelsen opjusteret salgsforventninger til hele 2016. Man forventer nu et salg på 440-490 mio. USD (ca. 3,0-3,2 mia. kr) mod tidligere 400-450 mio. USD (2,6-2,9 mia. kr)

Dermed forventer Genmab nu en omsætning på 975-1025 mio. kr (tidligere 925-975 mio. kr) og man forventer et driftsresultat på 150-200 mio. kr, mod tidligere 125-175 mio. kr. Kapitalberedskabet ultimo 2016 ventes nu at være på ca. 3,6 mia. kr mod tidligere estimerede 3,45 mia. kr.

Kursfald bør benyttes til at købe
Selskabet handles nu til lidt under 10 mia. USD, hvilket vi mener gør aktien attraktiv over de kommende par år. Vi forventer, at Darzalex-salget allerede i 2017 vil opnå klar blockbuster-status, dvs. et salg på et godt stykke over 1 mia. USD. Dermed vil de milepælsbetalinger, der er knyttet til salgstallene også begynde at blive aktiveret.

I alt har Genmab ca. 400 mio. USD i salgsmilepæle bundet op på Darzalex. Endvidere vil Genmab modtage stigende royaltiessatser af Darzalex i takt med at salget stiger. Vi vurderer, at når salget overstiger 1 mia. USD vil Genmab begynde at få minimum 15 % af salget, mod 12 % når vi er under 1 mia. USD.

Desuden venter vi som sagt positive front line data medio 2017 i myelomatose, hvilket vil være en stærk kurstrigger i aktien, da det betyder at Darzalex per 2018 vil have placeret sig som standardbehandling både på 1st line, 2nd line og 3rd line markedet. Vi forventer endvidere positive tidlige kliniske data i andre blodkræftformer for Darzalex.

læs hele udgivelsen her

Peter Aabo, NordicBioInvestor.com

 

Børskurs på analysetidspunktet: 1058                                                 AktieUgebrevets kursmål (12 mdr.): 2100

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank