Genmab lagde op til et gennembrud af modstandslinjen ved kurs 1960, men offentliggørelsen af årsregnskabet 2025 annullerede optimismen.
Genmab har været faldende den seneste måned, men i tirsdags steg kursen 4,4 pct. i forventning om offentliggørelsen af et godt årsregnskab 2025 dagen efter. Stigningen sendte kursen op på 1954, og kan dermed ses som et angreb på modstandslinjen ved kurs 1960. Det blev imidlertid en kortvarig fornøjelse.
Indholdet i årsregnskabet for 2025 fik investorerne til at trække sig ud aktien igen, og dermed forbliver modstandsniveauet lige under 2000 indtil videre en uoverstigelig grænse for Genmab. I stedet skal der kigges nedad, hvor næste støtte ligger ved kurs 1620.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: I første søjle står aktiens seneste lukkekurs. I anden søjle står første støttelinje. Den fortæller ved hvilket kursniveau sælgersiden kan forventes udfordres af købersiden. Normalt må man betragte området 2-3 pct. omkring støttekursen som det relevante niveau. Det er altså ikke et salgssignal, hvis kursen falder lidt under en støttekurs. I tredje søjle står første modstandslinje. Den fungerer på samme måde som første støttelinje, men med modsat fortegn. Ved dette niveau vil sælgersiden nemlig udfordre købersiden. I fjerde søjle står anden støttelinje. Den har samme funktion som første støttelinje, og fortæller hvor det næste støtteniveau ligger, hvis støtten ved første støttelinje brydes. I femte sølje står anden modstandslinje, og igen er der tale om en gentagelse af funktionen for den tilsvarende støttelinje. Blot for en stigende aktie. Intet relevant støtte- eller modstandsniveau. I nogle tilfælde er der ikke noget meningsfuldt støtte- eller modstandsniveau. Det kan være tilfældet, hvis en aktie stiger eller falder til et kursniveau uden fortidig historik. Eller hvis historikken ligger så langt tilbage, at den i praksis ikke længere indeholder brugbar information for det aktuelle marked.












