Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Genmabs guldæg Darzalex stærkt fra start i USA

Linda

lørdag 05. marts 2016 kl. 22:49

Genmabs regnskab for 2015 viste en vækst i omsætningen på 54 % til 1,3 mia. kr., en vækst i driftsresultatet på hele 175 % til 730 mio. kr. samt et overskud på 764 mio. kr. efter skat, hvilket repræsenterer en fremgang i forhold til 2014 på 153 %.

Resultatet er noget bedre end Genmabs egne forventninger, hvilket skyldes store indtægter i 4. kvartal 2015 fra Duobody-samarbejdspartnere, herunder fra aftalerne med Novo Nordisk og Janssen, samt den hurtige godkendelse af Darzalex medio november, som har udløst en stor milepælsbetaling.

Janssen lancerede Darzalex på det amerikanske marked blot tre dage efter godkendelsen var i hus, hvilket har genereret en totalomsætning på ca. 20 mio. dollars, eller 134 mio. kr., på blot seks uger. Af dette beløb har Genmab modtaget 16 mio. kr. i royalties, svarende til en procentsats på ca. 12 %.

Samtidig er det positive cash flow tredoblet fra 157 mio. kr. til 474 mio. kr., blandt andet som følge af en markant fremgang i pengestrømmene fra driften, samt en massiv udnyttelse af aktieoptioner, som har genereret kapital til virksomheden. Ultimo december 2015 var kapitalberedskabet dermed forbedret med en lille milliard kroner til 3,5 mia. kr.

Genmabs forventninger for 2016 lyder på en omsætning i intervallet 825-875 mio. kr. samt driftsudgifter på 775-825 mio. kr., og dermed et driftsresultat i niveauet 25-75 mio. kr. Genmab forventer at Janssen i 2016 vil generere et Darzalex-salg på 250-300 mio. dollars, svarende til ca. 1,7-2,0 mia. kr., hvoraf Genmab vil modtage 200-250 mio. kr. i royalties.

Milepælsbetalingerne ventes at falde i 2016 til omkring 0,5 mia. kr., og ledelsen har her indregnet registreringsansøgningsmilepæle knyttet til Darzalex i forbindelse med to stk. fase III studier i andenlinjebehandlingen af myelomatose, hvor Darzalex testes i kombination med allerede godkendte præparater. Data ventes afrapporteret i løbet af de kommende måneder og med efterfølgende registreringsansøgninger indsendt af Janssen til både de amerikanske og europæiske sundhedsmyndigheder.

Darzalex-potentialet er intakt

Genmab-aktien tog et gevaldigt dyk sammen med resten af markedet i januar og frem til midten af februar. Faldet i Genmab blev forstærket af meddelelsen om at Janssen er gået under 5 % grænsen for deres ejerandel på små 10 %, som blev taget i forbindelse med indgåelsen af licensaftalen for Darzalex i august 2012. Dette skabte uro om hvorvidt Darzalex virkelig vil blive den multi-blockbuster som vi og andre analysehuse forventer.

Denne skepsis blev i vores øjne dog gjort til skamme med de ekstremt stærke salgstal vi så for Darzalex i december 2015. Vi fastholder derfor vores forventninger om, at Darzalex er godt på vej til at blive såkaldt et ”backbone drug” i fremtidens behandling af myelomatose, samt muligvis også andre blodkræftformer.

Vores årlige topsalgsestimatet er fortsat på 5 mia. dollars, og man skal her huske på, at Genmab vil modtage en trinvist stigende andel af salget i takt med at salgstallene vokser. Fra 12 % ved de lave salgstal, og derefter gradvist stigende til op mod 20 %, når salget går over 1 mia. dollars. Vi tror derfor også at de delvejsresultater (Progressionsfri overlevelsesdata) der ventes her i 2016 for Darzalex i to store fase III kombinationsstudier i andenlinje behandling af myelomatose vil blive positive, og dermed muliggøre indsendelse af registreringsansøgninger allerede i 2016.

Vi vurderer at der er 95% sandsynlighed for positive data i begge studier. Desuden anser vi Genmabledelsens forventninger til Darzalex-salget for 2016 for relativt konservative, og vi tror at salget vil ramme 3 mia. kr., og dermed betyde royalties til Genmab på ca. 350-400 mio. kr.

Genmabs markedsværdi ligger nu omkring 50 mia. kr. og vi ser dette som en moderat prissætning dels med tanke på at Darzalex allerede i 2017 formentlig vil generere royalties for tæt ved 1 mia. kr. til Genmab, baseret på vores estimat om et salg på ca. 7 mia. kr. Hertil kommer ganske store milepælsbetalinger fra Janssen, som udløses når Darzalex godkendes i andenlinjebehandlingen. Oveni kan så lægges en stadig mere omfangsrig pipeline anført af DuoBody-programmer hos Janssen samt tisotumab vedotin-programmet, som formentlig går i fase II i 2017. Samtidig er Genmab overordentligt dygtige til at styre udgiftssiden.

Vi hæver 12-måneders kursmålet på Genmab fra 1250 til 1600 og fastholder en klokkeklar købsanbefaling på aktien.

læs hele udgivelsen her

Peter Aabo, NordicBioInvestor.com

AktieUgebrevets kursmål (12 mdr): 1550-1650

 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank