Målt i procent står GN Store Nord for ugens største ændring i analytikernes estimat for Earnings Per Share. Dermed fortsætter en ugelang nedtur for selskabet på analytikernes regneark.
Analytikerne sænkede i denne uge igen deres estimater for GN’s Earnings Per Share (EPS) i 2026. Hvor man i sidste uge forventede et minus på 2,75 er forventningen nu reduceret til minus 2,92.
Det er tredje uge i træk analytikerestimatet for GN’s EPS i 2026 er sænket, og dermed kan nedturen ikke længere forklares med specielle forhold omkring salget af GN Hearing.
I den anden ende springer vi over Rockwools stigning på 4,2 pct. og fokuserer i stedet på Ambu, som leverer den næststørste stigning på 3,2 pct.
Den er interessant, da Ambu faldt 15,8 pct. på sin seneste regnskabsmeddelelse. Måske var det en overreaktion? Halvdelen af faldet er foreløbig genvundet.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: EPS står for Earnings Per Share, og angiver hvor meget en virksomhed tjener per aktie i fri handel. Første og anden spalte viser ændringer i analytikernes forventninger seneste uge og seneste måned. Tredje spalte viser den aktuelle forventning til selskabets EPS i indeværende regnskabsår. De følgende fire spalter viser hvordan analytikernes forventning har været uge for uge gennem den seneste måned.
EPS bruges især i forbindelse med værdiansættelse. Når man dividerer aktiekursen med EPS, får man nøgletallet Price/Earnings (normalt forkortet P/E), der siger noget om, hvordan markedet vurderer fremtiden for selskabets indtjening.
Selvom EPS er et vigtigt nøgletal, bør det altid ses i sammenhæng med andre oplysninger. F.eks. er det relevant om væksten i EPS er bæredygtig, eller om den skyldes en enkeltstående begivenhed.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her













