Vi sætter normalt ikke udråbstegn i overskrifterne, men her gør vi en undtagelse. Det har i månedsvis været en selvfølge, at GN Store Nord igen-igen var børsens mest shortede aktie, men i denne uge ændrede det sig endelig.
GN Store Nord står i denne uge for den suverænt største ændring i shortandel med en reduktion på 1,20 procentpoint til 9,70 pct.
Eftersom Zealand Pharmas shortandel samtidig stiger med 0,36 procentpoint overtager Zealand Pharma både førstepladsen på listen over mest shortede aktier og den tvivlsomme titel som det eneste selskab med en shortandel over 10 pct.
Lige under Zealand og GN finder vi Ambu, som står for ugens største stigning i shortandel. Den var på 0,56 procentpoint og sender Ambus samlede shortandel op på 7,29 pct.
Den næststørste stigning stod Pandora for med 0,46 procentpoint. Dermed cementerer Pandora sin plads som børsens femtemest shortede aktie med en shortandel på 6,22 pct.
Næststørste fald efter GN kom hos NKT, som dermed rykker ud af shortlistens Top 20.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2% af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde.
”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her




















