GN Store Nord fastholder aktiekursen trods øget shortandel. Til gengæld er der bred enighed om, at en rimelig pris for ChemoMetec ligger længere nede.
Ugens største stigning finder vi i GN Store Nord, og eftersom GN i sidste uge var den tredjemest shortede aktie på børsen, er det ikke umiddelbart overraskende, at shorthandlerne øger deres position.
Det, som gør den markante stigning bemærkelsesværdig, er GN’s børsmeddelelse i tirsdags om en gradvis afvikling af to produktlinjer.
Beslutningen medfører på kort sigt en mindre nedjustering af helårsforventningerne, og selskabets aktiekurs styrtdykkede. Flere analytikere gav dog efterfølgende udtryk for, at der var tale om en god strategisk beslutning, og kursen genvandt styrken dagen efter.
Men åbenbart ikke hos shorthandlerne. Her er der altså uenighed hos betydende spillere på markedet om den rimelige kurs på GN Store Nord.
Til gengæld er der almindelig enighed om, at en rimelig pris for ChemoMetec ligger lavere end i dag. Her finder vi ugens næststørste stigning i shortandel, og når det sker i den mest shortede aktie, er det en klar besked. ChemoMetecs aktuelle kursfald forventes at fortsætte.
Bruno Japp
Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2 % af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde. ”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her