iShares S&P 500 IT vender tilbage til førstepladsen på ETF’ernes afkastliste efter en overraskende sidsteplads i sidste uge. Sidste uges vinder, Global Clean Energy, holder sig fremme på en tredjeplads.
Den flotte placering til den globale grønne energi er lidt overraskende, da interessen ofte har skiftet mellem IT og grøn energi. Af en eller anden grund ser de to ETF’er ud til at udelukke hinanden, og de ligger da også i hver sin ende af afkastskalaen på ét års sigt.
At iShares Global Clean Energy kun falder to pladser tilbage i denne uge er et positivt signal, som indikerer en stigende efterspørgsel efter dette segment.
Bruno Japp
Sådan læses tabellerne: De to tabeller over henholdsvis afkast på investeringsforeninger og ETF’er har til formål at vise, hvordan afkastet har været på de enkelte papirer på kort sigt og år-til-dato (ÅTD). Vi mener, at man som investor bør sprede sin samlede aktieinvestering på flere markeder og altså ikke lægge alle æg i danske aktier.
Tabellen over “populære” ETF’er er baseret på Nordnets månedlige opgørelser af de mest populære ETF’er blandt onlineplatformens investeringskunder. Som det fremgår har ETF’erne markant lavere omkostninger end de dansk-baserede investeringsforeninger. Typisk er omkostningerne en femtedel af de danske foreninger.
Tabellen over danske investeringsforeningsafdelinger med de største formuer viser, hvor danskerne har placeret mest af deres opsparing, og hvor bankerne typisk kanaliserer kundernes penge hen. Den største afdeling har en formue på næsten 14 mia. kr. Data er hentet på morningstar.dk.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.