Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Harboes forventninger er en usikker vejrudsigt

Steen Albrechtsen

mandag 21. december 2020 kl. 7:08

Blæser forandringens vinde i Harboes? Eller bliver små forandringer blæst op af forventningsfulde investorer i håb, at det denne gang lykkedes for Harboes at blive et aktionærvenligt selskab med fokus på indtjening?

Det er sjældent, at man ser Harboes kursgraf som den mest stigende i forhold til konkurrenterne, men det er ikke desto mindre tilfældet denne gang. Udover markedets generelle optur og pæne driftstal fra Unibrew og Carlsberg, kan man måske også læse ind i stigningen, at den kom i kølvandet på et betinget frasalg af bygninger og driftsmidler fra det lukkede estiske bryggeri. Det giver en økonomisk gevinst på 7-9 mio. kr., men afviklingen af en underskudsgivende forretning indvarsler måske, at forandringens vinde kan anes i Skælskør efter de senere års tumult i familie og ledelse. Man er også i gang med at forenkle den juridiske selskabsstruktur, ligesom man har frasolgt to ”tjenesteboliger”.

Det er også værd at bemærke, at man i halvårsregnskabet for første gang sætter både omsætnings- og indtjeningstal på ingrediensforretningen (med 60 år på bagen).

Ingrediensforretningen er dog ikke p.t. hverken noget vækst- eller indtjeningseventyr, selvom det oplyses, at den efter et par år med god omsætningsvækst har fokuseret på at optimere forretningen. EBITDA er således gået frem fra 3,1 til 3,8 mio. kr. for halvåret, selvom omsætningen er gået tilbage fra 65,9 mio. til 64,7 mio. kr.

Det er dog vigtigt at notere, at divisionen er underskudsgivende på EBIT-niveau. Og her er ikke indregnet divisionens andel af de ikke-fordelte koncernomkostninger på i alt 20 mio. kr.

Fremgang i indtjeningen på koncernniveau
Halvårsregnskab viser som helhed en stor fremgang i indtjeningen fra 43 mio. til 58 mio. på EBITDA og fra minus 6 mio. til plus 12 mio. kr. på EBIT-niveau. Da omsætningen er faldet med små 3 procent til 709 mio. kr. er fremgangen kommet i land via omkostningsreduktioner. Harboes bruttoavance er faldet til 17,4 procent mod 19,8 procent året før og 20-22 procent for et par år siden, og det viser, at man ikke har kunnet optimere meget på de variable omkostninger, selvom den geografiske ændring af omsætningen også kan forklare noget.

På omsætningen er der fremgang i Danmark og Tyskland fra 470 til 495 mio. kr. samlet og en stor tilbagegang i ”øvrige lande” fra 259 mio. til 215 mio. kr. Det er i udgangspunktet ikke en god udvikling, da det særligt er udenfor Norden, at Harboes forsøger at gennemføre en premiumstrategi, hvor indtjening og omsætning bør være højere per solgte enhed. Faldet er sandsynligvis også en væsentlig forklaring på de nødvendige reduktioner i salgs- og distributionsomkostningerne.

Harboes præciserer forventningerne til den nedre del af de udstukne intervaller, og det betyder et resultat før skat på 0 til 5 mio. kr. mod tidligere 0-15 mio. kr. for helåret excl. 7-9 mio. kr. fra Estland. Aktien er stemningsdrevet og skulle forandringens vinde for alvor blæse, er kurspotentialet betydeligt efter så mange års underperformance. Aktien er trods den seneste stigning stadig markant under indre værdi, som kan opgøres til 161 eller omkring det dobbelte af dagens kurs.

Ser vi f.eks. en oprustning af selskabets IR-aktiviteter vil vi for alvor kunne begynde at tale om nye vindforhold. Men p.t. ser vi det stadig mest som en ændret vejrudsigt, og den skal man som bekendt ikke altid stole på.

Steen Albrechtsen

Aktuel kurs  74,00

Kursmål (6 måneder)  60,00

Læs tidligere analyser af Harboes her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Udløber snart
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank