Økonomisk Ugebrevs årlige analyse af superligaklubbernes regnskaber for 2018 viser, at de ”rigeste” klubber aflønner deres spillere med en løn, som er op til 11 gange højere end de klubber, som har færrest økonomiske midler. Samlet set fik klubberne et driftsunderskud sidste år på 180 mio. kr. Uden transferindtægter kom seks klubber ud med minusser.
Groft sagt kan man opdele klubberne i tre ligaer, hvor FCK ligger suverænt i top med de dyreste drenge, og Vendsyssel IF (som er rykket ud af Superligaen) i bunden med den mindste lønpulje. Faktisk var den samlede omkostning til personale sidste år 11 gange større i FCK (inkl. selve Parken stadion) end i Vendsyssel, nemlig 146 mio. kr. mod 13 mio. kr.
I den dyreste liga ligger fire klubber, nemlig FC København, Brøndby IF, OB og FC Midtjylland. De havde sidste år personaleomkostninger på mellem 100 og 150 mio. kr. I den mellemste liga ligger FC Nordsjælland, AGF, AaB og Esbjerg, der anvendte mellem 39 mio. kr. og 89 mio. kr. på spillerlønninger. Og endelig var der en gruppe på seks klubber, som havde betydeligt færre ressourcer til at aflønne deres professionelle fodboldspillere.
Økonomisk Ugebrevs regnskabsanalyse viser også, at superligaklubberne samlet set øgede deres spillerlønninger sidste år med næsten 10 procent, til 848 mio. kr. Antages det, at der i gennemsnit er 17 kontraktspillere i hver klub, og 60 procent af de oplyste personaleomkostninger gik til spillere, lyder et meget groft skøn på, at den gennemsnitlige spillerløn sidste år var godt 2 mio. kr. pr. spiller i Superligaen.
Men det er med meget store klubforskelle, nemlig 5 mio. kr. i årsløn til spillerne i FCK og 400.000 mio. kr. til spillerne i Vendsyssel IF. Indenfor de enkelte klubber er der også store forskelle, hvor stjernespillerne i de mest velhavende klubber får op til 6-8 mio. kr. årligt, mens juniorkontraktspillere får 5.000-10.000 kr. om måneden. Oven i de bogførte personaleomkostninger kommer de største klubbers afskrivninger på kontraktrettigheder oveni.
Stigende personaleomkostninger
Regnskaberne viser også, at otte af klubberne sidste år skruede betydeligt op for de samlede personaleomkostninger i forhold til året før. FCK var eneste klub, der reducerede klart i de samlede spillerlønninger, nemlig fra 160 mio. kr. i 2017 til 146 mio. kr. sidste år. Til gengæld steppede både Brøndby IF, OB, FC Nordsjælland og Esbjerg op på den økonomiske satsning på højere spillerlønninger.
Økonomisk Ugebrevs regnskabsanalyse viser, at klubberne under ét øgede driftsunderskuddet ekskl. transfer fra 111 mio. kr. i 2017 til 180 mio. kr. sidste år. Samtlige store klubber præsterede faktisk underskud på den løbende drift, når der ses bort fra indtægter på spillersalg (transfer), som i de fleste større klubber ses som en ordinær indtægt.
Kun FC Nordsjælland bogfører et driftsoverskud, men det er fordi ganske betydelige transferindtægter indregnes i den almindelige drift.Uden transferindtægter havde klubben sidste år et driftsunderskud på skønsmæssigt 40-50 mio. kr., så transferindtægter udgør en kæmpeindtægt for klubben.
Spørgsmålet er, om klubben i Farum kan holde momentum på transfer, efter at klubbens fodboldkøbmand Carsten V. Jensen er flyttet til Brøndby IF, og træner Kasper Hjulmand er blevet landstræner. Ud af de fem økonomisk stærkeste klubber hentede fire sidste år betydelige indtægter på spillersalg, og det reddede for dem alle sammen et plus på bundlinjen. Regnskabstallene understreger, hvor vigtigt det er i dansk fodbold, at klubberne kan tjene penge på at udvikle spillere og sælge dem dyrt.
De seneste år har særligt FC Midtjylland og FC Nordsjælland findyrket denne disciplin til perfektion, og de har begge tjent rigtig mange penge på den konto. FC Midtjylland alene har tjent 204 mio. kr. på spillersalg de seneste år. Og klubben var da også sidste år den bedste fodboldforrentning herhjemme med et overskud før skat på 67 mio. kr.
Moderate overskud var der også i FCK, med plus 19 mio. kr. efter overskud på transfer på 35 mio. kr., og i Brøndby på 10 mio. kr. efter transferindtægter på 30 mio. kr. OB udskilte sig negativt med et minus på 49 mio. kr., og klubben havde minus 3 mio. kr. i transferindtægter.
De fem økonomisk set svageste klubber i Superligaen var overraskende gode til at styre deres økonomi, og fire af dem kom faktisk ud af 2018 med et lille overskud, nemlig Horsens, Vejle Boldklub, Sønderjyske og Hobro.
