Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

H+H’s indtjening kan stige stejlt i 2018/2019

Bruno Japp

onsdag 29. november 2017 kl. 8:03

H+H Internationals 3. kvartalsregnskab leverede en usædvanlig kombination af op- og nedjusteringer. Mens væksten i omsætningen bliver dårligere end forventet, hæves den nederste grænse for forventet EBITDA.

H+H International har hidtil forventet en vækst i årets omsætning på 5-7%, men i 3. kvartalet nedjusteres dette mål til 4%.

En sådan nedjustering af regnskabets toplinje ville normalt have en negativ effekt på indtjeningen, men sådan forventes det ikke at blive. Tværtimod indsnævrer man forventningerne til EBITDA ekskl. særlige poster i opadgående retning. Det forventede interval ændres således fra 220-240 mio. kr til 230-240 mio. kr. Forklaringen på denne usædvanlige kombination ligger to steder:

For det første har efterspørgslen på det russiske marked været svagere end forventet, mens bygherrerne i Storbritannien på kort sigt har hentet H+H’s produkter fra den lagerbeholdning, som de opbyggede i fjor.

For det andet har en planlagt ændring i pris/ volumen-forholdet betydet, at bruttomarginen er steget både i 3. kvartal (26,6% mod 26,4% i fjor) og for årets første tre kvartaler (25,9% mod 25,4% i fjor). H+H tjener altså flere penge pr. omsætningskrone i år, end man gjorde sidste år.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at stigningen i bruttomargin faktisk sker på trods af højere produktionsomkostninger end normalt.

Som fortalt i AktieUgebrevet nr. 36/2017 betyder en opgradering af H+H’s britiske fabrik, at man på kort sigt er nødt til at importere produkter fra koncernens fabrikker i Polen, og det medfører ekstraordinære transportomkostninger.

Hvis der korrigeres for denne post, stiger bruttomarginen i 3. kvartal til 27,5%, hvilket er mere end et procentpoint højere end 26,4% i fjor.

På kort sigt må omsætningen i Rusland forventes at forblive på et lavt niveau, men det pressede salg pga. forbrug fra lager i Storbritannien må betragtes som en periodeforskydning. Der er derfor ikke grundlag for at betragte den stagnerende omsætning i 2017 som et varsel om dårlige tider. Samtidig holdes H+H’s bruttomargin kunstigt nede af de ekstraordinære omkostninger, som forsvinder, når opgraderingen af den engelske Borough Green-fabrik er afsluttet.

H+H’s udsigter mht. både omsætning og indtjening er bedre end 3. kvartalsregnskabet isoleret set viser. Når det sammenholdes med en stigning i det primære driftsresultat på 18% i år, er en forventet Price/Earning for 2018 på 8,8 (branchemedian: 15,4) en markant undervurdering af aktien.

Børskurs på analysetidspunktet: 123,00

AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 135-155

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank