For H+H Internationals investorer har den seneste måned været en rutsjebanetur af de større. Fredsprocessen i Ukraine-krigen kan få afgørende betydning for, om H+H i december skal fortsætte de voldsomme kurssving på +/- 20 pct.
Rutsjebanen startede, da H+H på sidste børsdag i oktober annullerede forventningerne til årets omsætningsvækst. Sammen med de nye nulvækstforventninger reducerede man det forventede driftsresultat, fra 100-150 mio. kr. til 85-115 mio. kr. Det kvitterede investorerne for ved at sende kursen 11 pct. ned.
Men dermed var det ikke slut. Nedturen fortsatte de næste to uger, og sluttede først, da H+H havde mistet 23 pct. af sin markedsværdi. Så skiftede investorerne pludselig mening. Deres holdning til H+H vendte 180 grader, og aktiekursen steg som en raket. I dag er næsten hele kursfaldet genvundet.
Det er ikke usædvanligt, at aktiemarkedets reaktion på både gode og dårlige nyheder er overdreven på kort sigt, men kurssvingene hos H+H er langt større, end en naturlig korrektion kan forklare.
Forklaringen på de voldsomme kursudsving består af to dele:
1) Kortsigtet overreaktion. Der er næsten tradition for en kraftig kortsigtet reaktion af enten panik eller eufori, når et selskab kommer med en betydende børsmeddelelse, og det var H+H’s børsmeddelelse den 31. oktober i høj grad.
UK er et af H+H’s hovedmarkeder, og nu fortalte man om ”a sudden and significant change in order pattern, with notably lower sales volume coming through in October” for dette marked.
På den baggrund var en kraftig reaktion naturlig, men den slags reaktioner løber ofte løbsk, og på kort sigt giver det forklaringen på H+H’s 23 pct. kursfald.
Det skaber også grundlag for en del af forklaringen på den efterfølgende stigning, hvor mere koldblodige investorer har meldt sig som købere af aktien efter panikudsalget. Når de panikramte sælgere har tømt deres depoter for H+H aktier, tørrer udbuddet af aktier på et tidspunkt ud, og købersiden overtager kommandoen.
En sådan modsatrettet bevægelse kaldes en korrektion, og eftersom købersiden nu dominerer sælgersiden, presses kursen opad igen. Det kan forklare en del af den lodrette stigning over et par uger, som vi efterfølgende oplevede i H+H aktien.
2) Ukraine-krigen. En ikke uvæsentlig del af stigningen finder vi i de ubekendte forhold omkring Ukraine-krigens mulige afslutning. Som international leverandør af byggematerialer er genetablering af et stort land smadret af flere års krig en meget interessant mulighed for H+H.
Selskabet har tidligere haft produktion i Rusland, men den er i dag afviklet, og i stedet har man satset på produktion i Polen, som er nabo til Ukraine.
Hvis vi sammenligner tidslinjen for H+H’s kursbevægelser med de nye informationer, ser det således ud:
31. oktober:H+H nedjusterer, og kursen styrtdykker 11 pct. Kursfaldet fortsætter hver eneste dag de næste ti dage.
10. november:3. kvartalsregnskabet offentliggøres, og det sender kursen op med 4 pct. Det blev dog en meget kort fornøjelse, for de næste syv dage falder kursen 9 pct.
18. november:Her rammer H+H bunden, og kursen begynder nu den korrektion opad, som blev forklaret ovenfor i punkt 1. Altså det man teknisk kalder en naturlig reaktion på en oversolgt aktie.
20. november:I Genève starter et internationalt topmøde om muligheden for en fredsplan i Ukraine. Ifølge uafhængige kilder lagde den amerikanske præsident Donald Trump her pres på Ukraine for at få underskrevet en fredsaftale.
25. november:Trump oplyser, at der kun mangler ganske få punkter i de ukrainske-russiske fredsforhandlinger. H+H’s aktiekurs stiger 12,3 pct.
1. december:Trump oplyser nu, at han tror på en aftale mellem Ukraine og Rusland.
Det naturlige spørgsmål herefter er: Hvad nu hvis der ikke bliver fred mellem Ukraine og Rusland?
Så er H+H’s aktiekurs pustet op af forudsætninger, som ikke holdt vand. Man kan frygte, at det vil sende kursen tilbage til niveauet omkring 80-85, men det vil i så fald være endnu en kortsigtet overreaktion.
Konklusion
Aktuel kurs 93,70
Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.) Hold
Langsigtet kursmål (12 mdr.) 100,00
Bruno Japp
Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.
Hvem er H+H International?
Henrik Johan Henriksen and Waldemar Kähler established in 1909 the joint gravel pit enterprise ‘Singelsforretningen Omø’.
The business employs 20 people, who are each paid a salary of 3 kr. per day for their hard work. Today H+H is a leading provider of solutions and materials for wall building.
Over the recent years, H+H has grown significantly through acquisitions and now has a strong and diversified market position across its geographies, serving as a solid foundation for continued growth. The main product lines are aircrete blocks and calcium silicate units used for the residential new building segment. Kilde: www.hplush.com/en/about-hplush
Ledelse
Chair of the Board Miguel Kohlmann
CEO Jörg Brinkmann
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






