I et marked med hyppige rentesænkninger og banker, der ændrer kunderenter med en vis forsinkelse og sjældent helt synkront, har finansanalytiker Per Grønborg analyseret, hvilke banker, der har sænket renterne mest siden udlånsrenten toppede, og hvor meget de efterfølgende har sænket udlånsrenten. Nationalbanken har sænket renten med 29 pct. af den forhøjede rente i 2022/23. Men de fleste banker har sænket udlånsrenten endnu mere – hvis vi måler i forhold til de udlånsrentestigninger, de gennemførte overfor deres kunder. Måles i absolutte termer har fire banker sænket udlånsrenten mere end Nationalbanken, siden renten toppede, skriver Per Grønborg.
I den tidligere artikel kiggede jeg på udviklingen i de enkelte bankers nettorenteindtægter. Her vil jeg gå et spadestik dybere, og se på hvilke ændringer de enkelte banker har gennemført i deres udlånsrenter over for kunderne.
Generelt toppede udlånsrenten i slutningen af 2023, og den er for alvor faldet fra 3. kvartal 2023. Bankernes gennemsnitlige udlånsrente (ex. realkredit) toppede med en median på 6,66 pct. – en stigning 3,03 pct. siden 2. kvartal 2022, umiddelbart inden Nationalbanken startede med at hæve renten.
Størst var stigningen i den gennemsnitlige udlånsrente der ramte kunderne hos Ringkjøbing Landbobank (3,59 pct.), Sydbank (3,43 pct.) og Grønlandsbanken (3,34 pct.). Alle dog klart mindre end Nationalbankens rentehævning på 4,2 pct.
Mindste stigning i udlånsrenten, kunderne som har betalt, har været hos Sparekassen Sjælland-Fyn (2,35 pct.), DAB (2,48 pct.) og Nordfyns Bank (2,62 pct.).
Siden udlånsrenten toppede, er medianrentenedsættelsen på 1,13 pct. – lidt mindre end Nationalbankens rentenedsættelse på 1,23 pct.
Analysen viser, at kunderne i gennemsnit har fået den største rentenedsættelse hos Grønlandsbanken (1,82 pct), Vestjysk Bank (1,61 pct.) og Sydbank (1,28 pct.). De har altså alle sænket kundernes udlånsrente mere end Nationalbanken.
De mindste rentenedsættelser er kommet fra DAB (0,50 pct.), Føroya Banki (0,63 pct.) og Sparekassen Sjælland-Fyn (0,92 pct.).
For aktieinvestoren er specielt den seneste udvikling interessant. I 1. kvartal 2025 satte Grønlandsbanken (0,61 pct), Vestjysk Bank (0,61 pct.) samt Fynske Bank og Spar Nord (begge 0,56 pct.) deres renter mest ned. De mindste rentenedsættelser kom fra Føroya Bank (0,12 pct.), Skjern Bank (0,28 pct.) og DAB (0,30 pct.).
Risikoen er – set gennem aktionærbriller – at der er risiko for, at de banker, der har sat renten mindst ned i 1. kvartal 2025, har et efterslæb med rentenedsættelser, bl.a. for fortsat at være konkurrencedygtige overfor kunderne.
Og de banker, der har nedsat renten mest, kan være kommet foran kurven, så de allerede har taget et hug på nettorenterne, og de kan også være bedre positioneret overfor kunderne. Se det er nok det mest væsentlige spørgsmål, man bør stille sig, når man skal vælge bankaktier.
Annonce: Følg Økonomisk Ugebrevs porteføljer på ØU Trader med handelsbeskeder live på SMS
I den modsatte ende
For at forsøge at give et svar har jeg set på, hvor stor rentenedsættelsen fra topniveauet har været i forhold til den rentestigning, der var op til topniveauet på udlånsrenten i de enkelte banker.
Nationalbanken har sænket renten med 29 pct. af det, man hævede renten med – dvs. 4,2 pct. op og efterfølgende 1,23 pct. ned – og renten er naturligvis faldet yderligere i 2. kvartal 2025.
Vestjysk Bank har sænket renten med 58 pct. af det, banken hævede renten med – lige efter kommer Grønlandsbanken. Noget kunne tyde på at disse to banker kunne være foran kurven eller blot har været ualmindelig flinke ved deres udlånskunder.
I den modsatte ende ligger DAB og Føroya Banki, der blot har sænket renten med henholdsvis 20 pct. og 22 pct. af det, de tidligere havde hævet udlånsrenten med.
Blandt de mellemstore banker ligger Jyske Bank (ekskl. realkredit), Sydbank og Spar Nord meget tæt med 36-38 pct. nedsættelse af deres udlånsrenter siden toppen. Så for disse banker er der internt næppe det store efterslæb eller forspring i deres indbyrdes konkurrencesituation.
Danske Bank, Lån & Spar, Kreditbanken og Lollands Bank udelader noten på deres nettorenter, og de er derfor ikke medtaget i denne opgørelse. Det er altså en black boks, om deres kunder har fået større eller mindre nedsættelser af udlånsrenterne end gennemsnittet og i forhold til Nationalbankens rentenedsættelser.
Beklageligt er Lollands Bank fra dette kvartal ophørt med at specificere deres nettorenter. Så her vil jeg blot betegne Lollands Bank som landets mest aktionærfjendske bank. I det ”dårlige” selskab tilslutter sig nu også Lån & Spar samt Kreditbanken som det trekløver med den dårligst disclosure i deres kvartalsregnskaber. Tidligere har Lollands Bank offentliggjort de underliggende poster til nettorenterne – dog i et noget uortodokst omend fuldt acceptabelt format.
Per Grønborg
Per Grønborg ejer aktier i Danske Bank, Sydbank, Spar Nord, Djurslands Bank. Føroya Banki, Grønlandsbanken og Nordfyns Bank.
