Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

IC Groups aktiekurs styres af muligt frasalg

Bruno Japp

tirsdag 28. november 2017 kl. 8:08

IC Groups 1. kvartalsregnskab blev overskygget af muligheden for et frasalg af koncernens største og bedst indtjenende mærke, Peak Performance.

IC Groups 1. kvartalsregnskab resulterede i en kursstigning på 2,7% til 150, hvilket var mindre positivt, end det umiddelbart lyder. Stigningen kom nemlig i forlængelse af et kursfald på 7% i de første to uger af november, så det kan med en vis ret kaldes for en naturlig korrektion. Stigningen viste sig da også ret hurtigt at gå i stå, og kursen har efterfølgende stabiliseret sig omkring 155.

Man kunne godt have forestillet sig, at en tilbagegang i omsætningen på 4,8% i 1. kvartal havde sendt aktiekursen nedad, men der er fire årsager til, at det ikke skete:

For det første var tilbagegangen ikke nogen overraskelse, men i overensstemmelse med selskabets udmeldinger. Tilbagegangen var derfor allerede indregnet i aktiekursen.

For det andet fortsatte tilbagegangen i regnskabets toplinje ikke nedad i regnskabet. Mens omsætningen faldt 4,8%, oplevede IC Group ”kun” en tilbagegang i bruttoavancen på 1,0%, og pga. reducerede kapacitetsomkostninger steg koncernens primære driftsresultat på 3,7%.

For det tredje er der trods alt kun tale om det første kvartal i regnskabsåret 2017/18, og koncernen fastholder forventningerne til helåret. Her forventer man ”a minor revenue reduction” og en EBIT-margin på ca. 5%. Det sidste vil være en fremgang i forhold til 2016/17, hvor IC Groups EBITmargin blev 4,5%.

For det fjerde er selskabets omsætning og indtjening sat i skyggen af IC Groups børsmeddelelse den 5. oktober, hvor man afslørede strategiske overvejelser om et frasalg af selskabets største mærke, Peak Performance. Det sendte aktiekursen i vejret med 15% på fire dage.

Peak Performance stod i 2016/17 for 38% af koncernomsætningen og 56% af det primære driftsresultat fra IC Groups tre hovedmærker samt ”øvrige” mærker. På indtjeningssiden er Peak Performances vægt i koncernregnskabet efter 1. kvartal stort set uændret, mens mærkets andel af omsætningen er steget til 43%. Det er primært sket pga. tilbagegang i koncernens næststørste mærke, Tiger of Sweden. Et frasalg af IC Groups guldæg vil efterlade selskabets ledelse med en tung opgave mht. at få resten af mærkerne til at arbejde i den rigtige retning igen. Men markedet vurderer altså, at et sådant salg vil være en god forretning for aktionærerne. Det betyder, at den nuværende aktiekurs vil falde markant, hvis IC Group i løbet af regnskabs-året melder ud, at de strategiske sonderinger er afsluttet, og at der ikke bliver tale om et frasalg.

Alternativt skal der være tale om en væsentligt større gevinst ved et eventuelt frasalg, end markedet allerede har kalkuleret med, hvis det skal løfte IC Groups aktiekurs yderligere.

På den baggrund ser vi p.t. en overvægt af lodder i den negative vægtskål set fra IC Groups aktionærers synsvinkel, og vi betragter ikke aktien som interessant på denne side af halvårsregnskabet.

Børskurs på analysetidspunktet: 156,50

AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 145-160

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank