Impact capitalism kan godt betale sig

Manden bag begrebet Impact, Sir Ronald Cohen, skriver i sin bog af samme navn, at Impact Investment og Impact Entrepreneurship ikke bare handler om at skabe værdi i de fattige lande. Det skaber også god indtjening i de virksomheder og hos de investorer, der anvender metoderne i Impact.

Cohen, som var medstifter af venturekapitalfonden Apax, kom som fattig egypter med familien som flygtninge til Storbritannien. Her var han optaget af, hvordan rige lande og virksomheder kan hjælpe fattige lande med at udvikle sig.

Det fik ham til at arbejde med en alternativ udviklingsmodel, som han kaldte Impact Capitalism. Hovedelementerne er at få et samspil mellem den private og offentlige sektor, at skaffe kapital fra investeringsmarkedet, og at sørge for, at investeringerne har en samfundsmæssig og miljømæssig virkning, så målet ikke kun er at skabe indtjening. Impact-investeringer må ikke bidrage til forurening eller anvende børnearbejde. Kort og godt: Der skal være en social ansvarlighed. Men også et fornuftigt afkast. Herhjemme er Bestseller Foundation en dansk frontløber indenfor Impact investeringer. Impact betaler sig, hævder Cohen på baggrund af tyve års arbejde med den type investeringer. Bogen rummer talrige eksempler på effekten af Impact. Men det kniber dog med at få et samlet overblik, hvor man også indregner de projekter, som er slået fejl. Så den endelige videnskabelige dom over teorien er ikke skrevet. Men der er talrige eksempler på succesrige Impact-projekter.

Sir Ronald Cohen har kæmpet en brav kamp for at virkeliggøre sin oprindelige idé, hvor han netop satsede på at lade private virksomheder spiller en ”god” rolle i udviklingspolitikken fremfor at nøjes med bistandshjælp eller filantropiske projekter. Han fik megen opbakning i Storbritannien, ikke mindst fra den tidligere konservative premierminister, David Cameron, som bad Cohen være formand for en Impact taskforce under G8-landegruppen.

Han har været engageret i at få Impact Investment til at blive et kerneelement for investeringer i udviklingslandene og i fattige regioner i industrilandene. Han var i 2002 med til at stifte Bridges Fund, der hentede venturekapital til projekter i de tilbagestående dele af Storbritannien. I de følgende 18 år gav disse investeringer et gennemsnitligt årligt afkast på 17 procent, og samtidig forbedrede projekterne sundhedssektoren, skabte jobs og reducerede CO2-udslippet i de pågældende områder. Han har også været medstifter af verdens første ”social investment bank” – Big Society Capital, BSC, der især investerer i godgørende organisationer for at hjælpe dem med at forbedre deres arbejde. Han har også fået opbakning til sin idé fra chefen for den gigantiske investeringsfond, Blackrock, Larry Fink, der mener, at der er et voksende krav om, at investeringer skal tjene et samfundsmæssigt formål. ESG-baseret finansiering udgør i dag 15 procent af den globale finansiering, og chefen for Schroders, der forvalter en kapital på 450 mia. pund, Peter Harrison, siger, at Impact i dag er en ”megatrend”. Impact-investeringer er fordoblet hvert år og udgjorde i 2019 ca. 1000 mia. dollar.

Bogen rummer en række tankevækkende eksempler på projekter, der har en social virkning. Et eksempel er fra Rwanda, hvor en lokal entreprenør etablerede et droneselskab, Zipline, som transporterer medicin til klinikker landet over, og som sparer tid og penge, især når der er behov for livsvigtige transporter. Selskabet kan betjene 80 procent af landets befolkning. I 2019 fik Zipline en funding på 190 mio. dollar fra en amerikansk venturekapitalist, så selskabet kan ekspandere i hele Afrika.

Det er et enestående eksempel på, hvordan ventureinvesteringer og high-tech kan bryde gennem de voldsomme barrierer, der er for transport og megen økonomisk aktivitet i Afrika.

Der har også været Impact-investeringer i et selskab som Tala i Kenya, der bruger data fra kundernes mobiltelefoner til at give fintech-långivere overblik over kundernes betalingsevne, når de ikke kan stille sikkerhed og dermed ikke få lån i en konventionel bank.

I kraft af mobilens data kan et fintech-selskab vurdere kreditværdigheden på 20 sekunder og dernæst give lån på måske kun 10 dollar eller 500 dollar, dvs. mikrolån. Det er kun de små investeringer. Næste fase bliver meget store investeringer, hvor pensionsselskaberne kan spille en afgørende rolle.
Hugo Gaarden

Impact, Sir Ronald Cohen, Ebury Press, 245 sider, 12,63 pund via Amazon.