Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Investorerne forventer godt nyt fra A.P. Møller-Mærsk

Bruno Japp

mandag 02. maj 2022 kl. 14:46

A.P. Møller-Mærsk A/S

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Køb Aktuel kurs: 20.200,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Køb Aktuel kurs: 20.680,00
APM har passeret 60 dages glidende gennemsnit i 19.860, og dermed er aktien igen i mellemlang optrend. Det afslører, at investorerne forventer godt nyt i 1. kvartalsregnskabet på onsdag.

Ambu – Hold Aktuel kurs: 94,42
Ambu ligger i bunden af kursintervallet 95-120 og bliver dermed interessant for den risikovillige investor. Vi noterer os dog, at shorthandlerne ikke er begyndt at reducere deres positioner i Ambu.

Bavarian Nordic – Sælg Aktuel kurs: 135,90
Bavarian Nordic faldt i den forløbne uge til en ny bundkurs. Kursfaldene sker under højere omsætning end stigningerne, og det indikerer, at nedturen ikke er slut endnu.

Carlsberg B – Køb Aktuel kurs: 908,40
Carlsberg fortsætter opad i en forholdsvis smal stigende kurskanal. Den har p.t. bund i kurs 855 og loft i 925. Vi forventer, at stigningen som minimum fortsætter op til kurs 980.

Chr. Hansen – Hold Aktuel kurs: 553,00
Chr. Hansen forsøger for tredje gang at bryde modstanden ved kurs 560, og hvis det lykkes, vil det udløse en købsanbefaling. Men indtil videre nøjes vi med at sige Hold.

Coloplast – Hold Aktuel kurs: 959,00
Coloplast er faldet tilbage til støttelinjen ved kurs 970, og den risikovillige investor kan satse på en stigning op mod niveauet omkring kurs 1170. Den forsigtige investor holder sig på afstand.

Danske Bank – Sælg Aktuel kurs: 109,10
Danske Banks 1. kvartalsregnskab blev modtaget negativt, og kursen blev sendt ned gennem bunden af intervallet 112,50 – 118,00, som aktien ellers har holdt sig indenfor siden midten af marts.

Demant – Hold Aktuel kurs: 312,90
Demant fandt støtte ved kurs 295, og aktien er nu på niveau med kurstoppen i 314 fra den 5. april. Et kortsigtet køb med kursmålet 345 kan forsvares, men fundamentalt er aktien dyr.

DSV – Sælg Aktuel kurs: 1170,00
DSV satte en ny kursbund i 1105, og indtil det modsatte er bevist, bør den aktuelle kursstigning betragtes som endnu en korrektion på DSV’s langvarige kursfald.

FLSmidth – Køb Aktuel kurs: 196,40
FLSmidth brød i denne uge op gennem loftet i kursintervallet 169-192. Samtidig passerede kursen 60 dages glidende gennemsnit (ligger p.t. i 189) for første gang siden begyndelsen af januar.

Genmab – Hold Aktuel kurs: 2505,00
Genmab blev afvist ved modstandslinjen 2630, og derfra faldt kursen ca. 100 kurspoint tilbage. Den høje omsætning under Genmabs kursfald bringer aktien tæt på en salgsanbefaling.

GN Store Nord – Sælg Aktuel kurs: 268,80
GN Store Nord fortsætter nedad og er nu faldet tilbage til kursniveauet fra marts 2020. Dermed tager investorerne et svagt 1. kvartalsregnskab på forskud.

H. Lundbeck – Hold Aktuel kurs: 163,00
Lundbeck formåede ikke at bryde op gennem loftet i kursintervallet 150-170 og er nu faldet lidt tilbage. Aktiens styrke er imidlertid stigende, så vi forventer endnu et gennembrudsforsøg.

ISS – Hold Aktuel kurs: 117,95
ISS bevæger sig sidelæns i underkanten af 60 dages glidende gennemsnit, som p.t. ligger i kurs 120. Omsætningen i aktien er forholdsvis beskeden, og det afslører usikkerhed om retningen herfra.

Netcompany – Sælg Aktuel kurs: 397,40
Netcompany har sat to års kursstigning over styr, og omsætningen i aktien er højere under kursfald end under kursstigninger. Det viser ikke større tillid til det kommende 1. kvartalsregnskab.

Novo Nordisk B – Køb Aktuel kurs: 812,30
Novo Nordisk leverede gode nyheder i fredags, og da investorerne samtidig var tilfredse med 1. kvartalsregnkabet, afsluttede aktien ugen med en betydelig stigning. Vi fastholder købsanbefalingen.

Novozymes B – Køb Aktuel kurs: 494,20
Novozymes fortsætter sin stigning, og vi siger stadig Køb. Men man bør bemærke, at kursen nu nærmer sig kurstoppen 530, som blev sat den 30. december 2021.

Pandora – Hold Aktuel kurs: 629,00
Pandora har etableret et kursvindue i intervallet 615-670, og indenfor denne ramme er kursen nu på vej op fra bunden. Det er en købsmulighed for den spekulative investor.

Rockwool – Sælg Aktuel kurs: 1994,00
Rockwool faldt i denne uge ned gennem støttelinjen ved kurs 1950. Fredag kom kursen tilbage på den rigtige side af grænsen igen, men det negative signal udløser en salgsanbefaling.

Royal Unibrew – Hold Aktuel kurs: 614,20
Royal Unibrew bevæger sig stort set sidelæns i kursintervallet 605-640, og sådan har det været siden midten af marts. Indtil dette vandrette forløb afsluttes, bør aktien følges fra sidelinjen.

SimCorp – Hold Aktuel kurs: 500,00
SimCorp har længe været en nedtursaktie, men ugens kursstigning har været bemærkelsesværdigt stor. Dog ikke stor nok til at løfte kursen ud af en faldende kurskanal med loft i kurs 535.

Tryg – Hold Aktuel kurs: 169,00
Tryg arbejder sig stadig opad indenfor rammerne af en stigende kurskanal, som p.t. har loft i kurs
175. Men ved den aktuelle kurs efterlader det ikke noget stort potentiale før en forventet korrektion.

Vestas Wind Systems – Hold Aktuel kurs: 182,82
Vestas formåede ikke at holde sig på den rigtige side af modstandslinjen ved kurs 210, og kursen er faldet tilbage til midten af intervallet 160-210. Det placerer Vestas på sidelinjen indtil videre.

Ørsted – Hold Aktuel kurs: 792,90
Ørsted har siden februar svinget i kursintervallet 755-855, og i øjeblikket siver kursen ned mod bunden af dette interval. Det ligner en fortsat sidelæns bevægelse i det nævnte interval.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Nyt job
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Nyt job
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank