Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Kan Bavarian Nordic levere chikungunya succes?

Steen Albrechtsen

onsdag 28. maj 2025 kl. 11:40

Paul Chaplin, CEO for Bavarian Nordic
Paul Chaplin, CEO for Bavarian Nordic

I fraværet af et abekoppeudbrud til at drive Bavarian Nordics aktiekurs opad bliver vaccinen mod den myggebårne virus med det udfordrende navn chikungunya en faktor for Bavarian Nordic i år.

Bavarian Nordic har en målsætning om 50-100 mio. kr. i omsætning fra vaccinen, hvilket kan synes ambitiøst, når man ser på, hvad konkurrenten Valneva har formået at levere i omsætning i deres første lanceringsår ovenpå godkendelsen i november 2023.

Valneva nåede et salg på 3,7 mio. euro i 2024 og har vist en pæn stigning til 3 mio. euro i 1. kvartal. Senest er man dog løbet ind i problemer, efter at FDA og EMA har stoppet brugen til ældre mennesker, mens man undersøger eventuelle voldsomme bivirkninger.

Bavarian har på visse parametre en lidt bedre vaccine, der bl.a. virker hurtigere, men den største fordel bør dog være, at Valneva i det første lanceringsår har lavet en stor del af awarenessarbejdet om virussen og muligheden for en vaccine.

Med en markedsværdi på 13 mia. kr. er aktien endnu ikke et røverkøb i vores øjne, men det ser bedre ud end længe for Bavarian Nordic på den forretningsmæssige side.

Afgørende for casen i år bliver formentlig abekoppeordrer og den kommercielle lancering af CHIKV VLP, fordi den er så vigtig for den fremtidige vækst og skala i rejsevaccineforretningen. En pæn andel af et 500 mio. USD marked på sigt vil give et betydeligt boost af rejsevaccineforretningen, som i år forventer en omsætning på 2,5 mia. kr. Det er for tidligt at konkludere noget endnu, men Bavarian nåede 5 mio. kr. i omsætning fra vaccinen i 1. kvartal, hvor vaccinen blev lanceret medio marts.

Aktiekursen har bestemt ikke været nogen fest i år, og årsagen er nok de umiddelbart skuffende forventninger til 2025, hvor konsensus så sent som i december lå på en omsætning i nærheden af 6,5 mia. kr. i 2025. Med et ret bredt interval på 5,7-6,7 mia. kr. i 2025-omsætningsforventningen åbner Bavarian for en usikkerhed om især størrelsen af ordrer på abekoppevaccinen.

Usikkerheden om en ny tilgang til vacciner hos de amerikanske myndigheder og hele den offentlige sektors nedskæringer har næppe heller gjort noget godt for aktiekursen, da Bavarian Nordic stadig henter en vigtig del af sin omsætning fra salget af koppevacciner til den amerikanske regering.

Med en relativt stabil og voksende rejsevaccineforretning er det koppevaccineforretningen, der er det store spørgsmålstegn. Den ligger fortsat på et overnormalt niveau på 3-4 mia. kr. og dermed noget over Bavarians egen langsigtede basisforventning på 1,5-2,0 mia. kr.

Vi har i nogen tid haft et kursmål på 200, og det rykker vi ikke ved i denne omgang. Aktien er i vores øjne ikke fantastisk billig, men omvendt ser downside bestemt ud til at være til den lave side, når der er styr på finansieringen, og indtjeningsmarginerne vokser over de kommende år, i takt med at fordelene ved egenproduktion slår igennem.

Konklusion

Aktuel kurs 168,00

Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.) Køb

Langsigtet kursmål (12 mdr.) 200 ,00

Steen Albrechtsen

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

Bavarian Nordic - aktuelle signaler

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank