Med den defensive strategi i Pensionsporteføljen er der fortsat et efterslæb til Copenhagen Benchmark indeks på 5 procentpoint. Afkastet er år-til-dato minus to procent. Som bekendt var stemningen på aktiemarkederne fredag mere negativ end den har været de seneste måneder – siden Brexit afstemningen. Vi har et stykke tid valgt en defensiv investeringsstrategi, som nu for alvor begynder at give pote. De internationale aktiemarkeder fortsatte faldet efter dansk lukketid på 17.00 på Københavns Fondsbørs. Derfor er det sandsynligt, at de danske aktier starter mandag morgen i rødt. Da vi har 30 % af kapitalen i Bear Dax x2, forventer vi en neutral til positiv effekt på porteføljeafkastet mandag formiddag. Samtidig fortsatte oliepriserne prisdykket efter dansk lukketid, så her er det også sandsynligt med en gevinst. Netto forventer vi fremgang på 1-2 procentpoint mandag formiddag, mens markedet nok vil starte i minus 1-2 %. Dermed er der god mulighed for at vi allerede tirsdag har indhentet benchmark indeks.
Kortsigtet planlægger vi at holde den aktuelle sammensætning af porteføljen. Som det fremgår af aktiestrategien under Langers Skarpe Aktietips ser vi negative markeder i 1-4 uger, afhængig af centralbankernes udmeldinger. Vi tror, at det er et spørgsmål om tid, før der kommer meldinger fra både den europæiske og amerikanske centralbank, som igen vil understøtte positive aktiemarkeder. Her skal man så have fingeren parat på købsknappen, fordi det kan komme til at gå meget hurtigt opad igen. Vi vil altså øge risikoen og aktieandelen markant i denne situation.
Vores største bekymring i porteføljen er lige nu Novo Nordisk, som har udviklet sig fra en mangeårig ikonaktie til en problemaktie, hvor nedturen ikke vil stoppe. Vi skrev allerede i den seneste udgave, at den negative stemning omkring Novo kunne blive selvforstærkende. I første omgang sætter vi vores lid til, at de udenlandske nettosalg ser ud til at være aftagende, efter et samlet nettosalg på over tre mia. kr. den seneste måned.

Morten W. Langer
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her





