Der har været meget stille om den reelle revolution for kunderne, siden de nye regler om bankernes håndtering af de årlige 2 mia. kr. i formidlingsprovisioner fra investeringsforeninger kom i 2017. Mere åbenhed om priser og vilkår vil uden tvivl medføre skærpet konkurrence, vurderer professor Carsten Tanggaard, der opfordrer Finanstilsynet til at komme på banen.
Bankerne har holdt kortene meget tæt til kroppen, og der har stort set ikke været offentligt tilgængelige oplysninger om, hvordan de enkelte banker har indrettet sig med prislofter, pristrin og services. Men det er der ændret på det seneste halvandet år, hvor bankerne er blevet tvunget til at fremlægge deres prislister og de tilhørende serviceydelser.
I en temaundersøgelse fra sidste efterår fastslog Finanstilsynet, at både nuværende og potentielle kunder skal have adgang til prislisterne for formidlingsprovisioner. Tilsynet skriver, at ”kunden skal have nem adgang til en oversigt over de kvalitetsforbedrende services, som kunden er berettiget til.”
Videre skriver tilsynet, at ”institutterne skal ikke alene oplyse kunden om kvalitetsforbedrende service efter købet, men også inden handlen, således at kunden bliver oplyst om de kvalitetsforbedrende service, som kunden vil blive tilbudt ved at handle gennem instituttet.”
Godt gemt information
Fra Finanstilsynets kontor for Investorbeskyttelse siger vicekontorchef Mette Scharling: ”Reglerne har til formål at sikre investorbeskyttelse og gennemsigtighed for kunderne.
Reglerne indebærer, at bankerne har en pligt til at oplyse nuværende og kommende kunder om formidlingsprovisionen, inden kunden køber en provisionsbærende investeringsfond.
Og det følger også af reglerne, at det ikke er lovligt blot at oplyse et samlet omkostningstal, som samler alle omkostninger. Kunder skal særskilt kunne se, hvad formidlingsprovisionen udgør.”
I første omgang har en stor del af de 20 største banker lagt oplysningerne og prislister på deres hjemmesider. Men det er oplysninger, man skal lede meget længe efter. Økonomisk Ugebrev har brugt meget tid på at finde bankernes prisoversigter, og i flere tilfælde har vi været nødt til at spørge bankerne direkte om, hvor man kan finde oplysningerne.
Nogle banker har gjort meget ud af oplysningerne på deres hjemmeside. Også selvom oplysningerne er vanskelige at finde. Se eksempelvis oplysningerne om pristrin, prislofter og serviceydelser på de forskellige pristrin fra Nordea her og Danske Bank her .
Økonomisk Ugebrevs gennemgang af oplysningerne fra de 20 største banker viser, at en stribe banker endnu ikke har lagt deres prisoplysninger offentligt frem. Bl.a. Nykredits prisoplysninger ligger ikke på selskabets hjemmeside (men Økonomisk Ugebrev har modtaget prisbladet på mail).
Prisbladene fra Jyske Bank og Sydbank er stærkt summariske, grænsende til mangelfulde. I flere af de mindre top 20-banker ved man groft sagt ikke, hvad Økonomisk Ugebrev spørger om ved en konkret henvendelse, og andre banker har ikke svaret på forespørgslen.
Løbende fokus
Det er ellers nu tre år siden, de nye regler blev indført. Finanstilsynet har i mellemtiden gennemført to temaundersøgelser, og begge har påvist en stribe forhold, som tilsynet ikke har været tilfreds med.
Seneste temaundersøgelse fra efteråret 2019 gennemgår, hvordan en række pengeinstitutter har udmøntet reglerne om kvalitetsforbedrende service i praksis. Der er ikke sat særlig fokus på, i hvilke omfang de enkelte pengeinstitutter lægger deres prisblade åbent frem.
Men eftersom det er over halvandet år siden, at tilsynet har påpeget kravet om åbenhed, også for kommende kunder, kan det forventes, at tilsynet vil have fokus på dette i den løbende inspektionsvirksomhed af formidlingsprovisioner.
Professor Carsten Tanggaard fra Århus Universitet, som er ekspert i formidlingsprovisioner, siger til Økonomisk Ugebrev, at åbenhed om de enkelte bankers priser og vilkår er altafgørende for at understøtte effektiv konkurrence på området.
”Man må antage, at bankernes praksis omkring åbenhed om priser og vilkår er noget, Finanstilsynet sætter ekstra meget fokus på, næste gang man laver en undersøgelse af bankernes formidlingsprovisioner.
For kunderne er det fortsat meget uklart og ugennemskueligt, hvad de indirekte betaler til bankerne i formidlingsprovisioner, og hvad de får for pengene. Og kommende og eksisterende kunder skal jo som minimum have adgang til prisoplysningerne, så de kan sammenligne bankerne,” siger Carsten Tanggaard.
Moten W. Langer
