Del artiklen:

Uigennemsigtigt, i bankernes egen interesse og til skade for likviditeten. Så skarp lyder kritikken fra flere sider over de nye investeringsklasser, de fleste store investeringsforeninger er på vej med.

De største danske investeringsforeninger er på vej med en kæmpe håndsrækning til de banker, der står til at miste provisioner for flere mia. kroner fra 1. juli, når de nye MiFID2-regler træder i kraft. Efter denne dato må bankerne ikke længere modtage provision for at sælge investeringsbeviser til de kunder, der har en aftale om porteføljepleje, og som har givet banken fuldmagt til at pleje deres formue. I stedet vil bankerne sende kunderne en regning, der vil blive pålagt 25 procent moms. Næsten halvdelen af danskere med opsparing i investeringsforeninger har en sådan aftale, viser den seneste opgørelse fra Investeringsforeningsbranchen.

Provisioner i nyt setup
Frygten er, at mange kunder vil reagere, når de får en sådan regning, og trække sig ud af deres porteføljeplejeaftale. Det kan de stadig vælge at gøre, men hvis de så fortsat vil eje investeringsbeviser, er de hensat til at købe beviser, hvor en del af afkastet fortsat vil gå til provision til bankerne. Forbuddet for bankerne mod at modtage provision gælder nemlig kun ved porteføljeplejeaftaler.

Investeringsforeningernes løsning bliver at skabe helt nye såkaldte andelsklasser. De er i bund og grund fuldstændig magen til de eksisterende investeringsafdelinger, men med to vigtige undtagelser: Der er ingen provision til bankerne indbygget, og de bliver ikke børsnoterede.

”Derved bliver det umuligt for alle andre at kunne købe disse investeringsforeningsbeviser uden provision til banken. Investorerne, der ikke ønsker rådgivning, kan ikke bare gå ind i deres netbank og købe dem. Hvis de gerne vil have disse papirer, skal det ske gennem en porteføljeplejeaftale med deres bank. Og så kommer der en regning for rådgivning,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen, chefanalytiker hos Morningstar.

Samme kritik kommer fra investeringsdirektør Teis Knutsen i Saxo Privatbank. ”Vi har hele tiden været fortalere for et totalforbud mod provisioner. Det ville have givet os et enhedsmarked. Nu får vi i stedet et marked, hvor nogle andelsklasser i en investeringsforening er noteret på børsen, mens andre ikke er. Det vil gå ud over likviditeten, og vi risikerer at sætte markedet over styr.” siger han.
Adm. direktør i Miranova, Rune Wagenitz Sø-rensen, frygter, at priserne bliver helt uigennemskuelige. ”Vi taler om, at de her fonde er fyldt med børsnoterede værdipapirer fra eksempelvis Coca Cola og Mercedes Benz. Og så pakker man dem ind i unoterede fonde. Jeg kan ikke gennemskue, hvad der kommer til at ske i kraft af, at det er unoterede fonde, og om kursstillelsen dermed bliver god eller dårlig. Jeg er glad for, det ikke er mig, der som investor skal sidde med en stribe unoterede fonde. Det ønsker jeg ikke,” siger Rune Wagenitz Sørensen.

Forsvar fra Sparinvest
Souschef i Sparinvest, Thomas Valentiner, bekræfter, at Sparinvest, på linje med de andre store investeringsforeninger, er klar med de nye andelsklasser fra juni måned, lige før MiFID2 træder i kraft, og at disse andelsklasser ikke vil blive børsnoterede. ”Der er ikke noget krav, behov for eller ønske om, at de skal børsnoteres, så der er ikke umiddelbart nogen grund til at gøre det. Det er jo væsentligt for pengeinstitutterne at stille de her produkter til rådighed for dem, der har en plejeaftale i forvejen, og at pengeinstituttet har de varer på hylden.” siger Thomas Valentiner.

Han deler ikke frygten for, at prisen bliver uigennemskuelig, da der allerede er et krav om, at værdipapirerne skal handles til såkaldt ”best execution”, altså til markedets bedste pris, uanset om der er tale om noterede eller unoterede produkter, tilføjer han.

Men det beroliger ikke Teis Knutsen. ”Hvis jeg vil købe en af de nye andelsklasser, må jeg ringe til en investeringsforening og få en pris. Den pris kan jeg ikke checke andre steder. De papirer bliver ikke handlet i markedet, og jeg har ingen chance for at se, hvad andre vil købe eller betale for de samme papirer. Det øger ikke gennemsigtigheden”, siger han.

Heller ikke Nlkolaj Holdt Mikkelsen køber argumentet. ”Hele det system, hvor man opfinder nogle nye andelsklasser uden provisioner til bankerne, og så ikke vil gøre dem tilgængelige for de såkaldte gørdetselv-investorer, giver ingen mening. Det efterlader helt klart et hul, som jeg ikke mener er i tråd med hensigterne i direktivet. Og det vil være naturligt, at Finanstilsynet ser på, om det kan være rimeligt.” mener han.

læs hele udgivelsen her

Henrik Denta
Del artiklen: