Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Kursgevinst på 30% ved salg af SIF’s fodbolddel

Bruno Japp

lørdag 26. januar 2019 kl. 14:19

Milliardæren Lars Larsen fra JYSK har meldt sig som potentiel køber af fodboldforretningen i Silkeborg. En adskillelse af fodbold og forretning i børsnoterede Silkeborg IF Invest A/S kan løfte kursen med mindst 30%.

Fodboldklubber er kun yderst sjældent gode forretninger, og generelt har økonomien hos de børsnoterede danske fodboldklubber da også været miserabel. I dag er der fem af dem tilbage, og kun FC København har p.t. udsigt til indenfor en overskuelig fremtid at blive en rentabel forretning.

Hos både Brøndby, AaB, AGF og Silkeborg er fodboldforretningen kronisk underskudsgivende, og det forsøger man at kompensere for ved at skaffe indtægter fra andre forretningsområder.

Hos Silkeborg IF Invest A/S er det indtægter fra ejendoms-, hotel- og konferenceaktiviteter, som i årevis har holdt en hånd under fodboldforretningen. Det er en god model for fodboldklubben, men ikke særlig god for investorerne i det børsnoterede selskab, som år efter år må se en væsentlig del af overskuddet i den sunde del af forretningen forsvinde i et bundløst hul.

Børsnotering er ikke tilstrækkeligt i længden

Men måske er dette pres på aktiekursen for Silkeborgs vedkommende snart fortid. Selvom det børsnoterede selskabs oprindelige formål var at styrke fodboldklubben, har virkeligheden vist, at en børsnotering i sig selv ikke er tilstrækkelig.

Det blev udtrykt ganske præcist i Silkeborg Idrætsforening Fodbold Support A/S’ årsregnskab 2002 efter, at selskabet havde reddet sig gennem en alvorlig krise med nytegning af aktier for 17 mio. kr: ”Såfremt selskabet/klubben fortsat skal gøre sig gældende i toppen af den danske fodboldverden, er det afgørende nødvendigt, at den forretningsmæssige udvikling bliver positiv”.

Dengang var den sportslige målsætning at bringe klubben tilbage blandt de 5-6 bedste hold i Danmark, men det mål er man i dag meget langt fra at have nået. Også selvom det faktisk er lykkedes at gøre ”den forretningsmæssige udvikling” positiv med aktiviteterne indenfor ejendom, hotel og konference.

Problemet er imidlertid, at man sportsligt står i stampe, og at det nuværende økonomiske grundlag ikke er tilstrækkeligt til at ændre på dette. Det erkender man i en børsmeddelelse, hvori der lægges op til en tilførsel af viden og kapital til Silkeborg If A/S, som er den fodboldmæssige del af Silkeborg IF Invest A/S.

Ingen forhandlinger om salg i øjeblikket

Det pointeres, at der ikke aktuelt pågår forhandlinger om et helt eller delvist frasalg af fodboldaktiviteten i dattervirksomheden Silkeborg IF A/S, men muligheden udelukkes heller ikke.

En adskillelse af den forretningsmæssige og den sportslige del af det børsnoterede selskab vil helt oplagt være til fordel for de nuværende aktionærer, som ikke længere skal leve med et kronisk underskudsgivende datterselskab. Det vil som minimum sende kursen op til den indre værdi, som i halvårsregnskabet 2018 var 19,8.

Den stigning begyndte investorerne allerede at tage forskud på med en massiv kursstigning midt i januar, da Lars Larsen bekendtgjorde, at han måske var interesseret i at blive storaktionær i klubben. Siden er kursen faldet lidt tilbage, men der er stadig et kurspotentiale på ca. 20% op til den indre værdi i selskabet.

I praksis vil den positive effekt af et frasalg af fodboldforretningen dog være endnu større. Med udgangspunkt i tallene fra det seneste årsregnskab (2017) vil en stigning til niveauet omkring kurs 22 være mere sandsynlig. Dermed ligger der altså et kurspotentiale på ca. 30% i Silkeborg-aktien, som kan udløses ved et frasalg af fodboldforretningen. En forudsætning for et salg er dog, at det også er interessant for fodbolden. Ganske vist overførte man i juli 2016 alle selskabets fodboldaktiviteter til dattervirksomheden Silkeborg IF A/S, men det er helt usandsynligt, at aktionærerne i det børsnoterede selskab vil smide fodboldklubben ud baseret på en økonomisk vurdering.

Men med erkendelsen af, at Silkeborg IF ikke når sine sportslige mål med det nuværende økonomiske grundlag, er der åbnet for nytænkning i forhold til den hidtidige strategi. F.eks. med salg af majoritetsandelen i fodboldselskabet til en kapitalstærk investor, som kunne være Lars Larsen. Denne model er helt almindelig i eksempelvis England, og er også gradvist på vej ind i Danmark.

Børskurs på analysetidspunktet: 17,00

AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 20,00

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank