Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Kurspotentiale på 50% i Columbus efter coronavirus

Steen Albrechtsen

lørdag 28. marts 2020 kl. 13:40

Columbus’ 2019-regnskab var præget af udfordringerne i USA, men en stor softwareordre i 4. kvartal lunede på bundlinjen. Kursfaldet pga. Corona-krisen har gjort aktien attraktiv.

Columbus leverede en organisk vækst i omsætningen på 4% i 2019 til 1.932 mio. kr., hvilket var indenfor målsætningen ”i niveauet 2 mia. kr.”, der i Columbus’ definition betyder +/- 10%. Det er ikke en høj vækst, så vigtigere var indtjeningsfremgangen på EBITDA-niveau til 238 mio. kr. fra 171 mio. kr. i 2018.

Omsætningen i Nordamerika gik tilbage fra 348 mio. kr. til 300 mio. kr. Man er fortsat overbevist om potentialet og turnaround-planen, men den trækker ud, og Corona har bestemt ikke gjort det nemmere. Snarere tværtimod.

På EBITDA-niveau faldt resultatet for den nordamerikanske division fra 18,7 til 4,8 mio. kr. Nordamerika leverer således kun 2% af EBITDA-resultatet i den samlede forretning, men 15% af omsætningen, hvilket selvsagt er med til at trække profitabiliteten ned på koncernniveau. Der er ikke udsigt til turnaround i omsætning og EBITDA i 2020 i USA.

En anden udfordring har været Norge, hvor især et fastprisprojekt fra det store iStone-opkøb har voldt problemer og kostet mange penge. Projektet er dog en del af beregningen af earn-out-betalingen til iStone-sælgerne, hvorfor de ekstra omkostninger på omkring 77 mio. kr. i 2019 reelt set blive båret af sælgerne. Hermed påvirker projektet i Columbus lønsomhed i 2019 på EBITDA-niveau.

Effekten af Corona
Columbus har taget en række forholdsregler og arbejder nu efter en særlige ”kriseplan” (Business Continuity Plan”). Mange medarbejdere arbejder hjemmefra, hvilket ifølge CEO Thomas Honoré ikke har medført væsentlige udfordringer, da man i forvejen har lang erfaring med at arbejde virtuelt – både internt og i forhold til kunder. Ej heller er der udfordringer ved den helt aktuelle ”lockdown” i Indien, hvor Columbus har sit Global Delivery Center med 330 ansatte.

Konkret om Corona oplyser Columbus, at ”produktionen” i Danmark (målt på fakturerede timer) er faldet med 9% fra uge 11 til uge 12 (den første hele uge med lockdown i Danmark). Det siger naturligvis ikke noget om de længerevarende effekter fra kunder, der udskyder projekter osv., men det siger lidt om hvilken ”produktion”, der sandsynligvis kan opretholdes under lockdown.

Januar og februar har levet op til Columbus’ forventninger, men kunder er allerede nu begyndt at holde igen og udskyde investeringer og projekter.

Ledelse og bestyrelse har som en del af Coronaresponsen beskåret deres løn/honorarer med 30%, og i samme boldgade er det værd at nævne, at bestyrelsesformand og storaktionær Ib Kunøe har købt aktier i markedet efter regnskabet for knap 1 mio. kr., mens CEO har købt for 300.000. kr.

Columbus har valgt at sløjfe udbyttet for at sikre sin position bedst muligt gennem krisen.

På den anden side af Coronakrisen vil opmærksomheden samle sig om strategiplanen for de kommende år, der sandsynligvis fremlægges sidst på året i 4. kvartal. Med en gennemført iStone-integration og en indtjeningsevne, der ser fornuftig ud trods problemerne i USA, er det nok forventeligt, at toplinjevæksten vil være i fokus.

Columbus handler ved kurs 5,50 med en markedsværdi omkring 700 mio. kr. Kursen er faldet 41% i år og hører dermed til den tungere ende af midcap-indekset, der er faldet ca. 25% i år.

Ved 700 mio. kr. er der plads til, at 2020 allerede nu kan betegnes som et tabt år indtjeningsmæssigt. Det væsentlige for os lige nu er, at Columbus ligner et selskab, der kan slippe igennem krisen uden kæmpe økonomiske skrammer. Om nødvendigt bør organisationen hurtigt kunne tilpasses et nyt aktivitetsniveau, således at indtjeningsevnen beskyttes bedst muligt.

Med 2019 som det bedste pejlemærke for, hvordan Columbus vil præstere i et ”normalår” er der ingen tvivl om, at værdiansættelsen ser attraktiv ud. 2019-resultatet per aktie excl. goodwill-nedskrivning ligger tæt på 1 kr. per aktie.

Vi sætter et lidt forsigtigt kursmål på 8,50 på 6 måneders sigt ud fra en forudsætning om, at Corona overståes, men at vi nok skal hen til 3. kvartalsmeddelelsen i november, førend vi får et bedre overblik over de længerevarende konsekvenser for investeringscasen. Det langsigtede potentiale er selvsagt betydeligt højere.

Børskurs på analysetidspunktet: 5,50 AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 8,50

Læs tidligere analyser af Columbus her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

68dc055ff85eaeb021e1Df38038dbf90fe782b5c

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Udløber snart
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank