Ringkjøbing Landbobank leverer endnu et rekordregnskab med høj udlånsvækst og usædvanligt lave kredittab. En gennemgang af noterne i Q3-regnskabet afslører tre udviklinger, der kan blive en udfordring for bankens indtjening på den lidt længere bane: Nedskrivningsreserven følger slet ikke med udlånsvæksten, halvdelen af reserven bygger på ledelsesmæssige skøn, og omkostningerne til obligationsfinansiering af bankens kapitalgrundlag stiger kraftigt, skriver chefredaktør Morten W. Langer i en gennemgang af bankens Q3-regnskab.
Umiddelbart er der meget lidt at kritisere i Ringkjøbing Landbobanks flotte regnskab for tredje kvartal.
Overskuddet efter skat steg knap 10 pct. til 617 mio. kr., basisindtægterne voksede 12 pct., og egenkapitalforrentningen nåede 23 pct. Banken har nu gennem 19 kvartaler i træk haft nettotab og nedskrivninger omkring nul eller med tilbageførsler. Alt andet lige understreger det bankens stærke kreditkvalitet.
Men bag den flotte facade tegner sig et mere broget billede. For første gang i længere tid er der grund til at stille spørgsmål ved, om bankens kraftige vækst og fortsatte udlodning af kapital til aktionærerne kan opretholdes uden gradvist at ændre risikoprofilen og presse indtjeningen. Ikke mindst udviklingen i nedskrivningsreserven, den såkaldte korrektivkonto, fortjener opmærksomhed.
Nedskrivningsbufferen følger ikke med udlånene
Bankens udlån er på et år steget fra 57,9 mia. kr. til 67,3 mia. kr. Altså med godt 16 pct. eller knap 9,4 mia. kr.
Samtidig er den samlede nedskrivningskonto inklusive hensættelser på garantier og uudnyttede kreditfaciliteter faldet en smule fra 2.399 mio. kr. til 2.378 mio. kr. Den samlede reserve til udlånstab i forhold til nettoudlånene er faldet fra 4,14 pct. til 3,53 pct. Det svarer til et relativt fald på knap 15 pct.
Havde banken fastholdt samme forhold mellem nedskrivningsreserve og nettoudlån som for et år siden, skulle reserven have været omkring 410 mio. kr. større.
Alt andet lige har det altså medført en fiktiv merindtægt, som må skyldes ledelsens positive syn på kundernes kreditkvalitet og de makroøkonomiske udsigter.
Flere bankledelser i storbankerne har fastsat en sandsynlighed på 20-25 pct., og det makroøkonomiske billede er mudret i Danmark. Ikke mindst efter stigende renter, høje energipriser og vigende europæisk vækst.
Det er ikke ensbetydende med, at banken har hensat for lidt. Bankens nye lån kan have bedre sikkerheder og lavere kreditrisiko end den eksisterende portefølje. Men beregningen illustrerer, hvor meget større udlånsbogen er blevet, uden at den samlede reserve er fulgt med.
Netop denne udvikling bliver interessant, fordi banken samtidig har haft ekstraordinært gunstige kreditforhold gennem næsten fem år.
Skulle konjunkturerne vende, kan behovet for nye nedskrivninger blive betydeligt. Det gælder ikke mindst, hvis den kraftige kreditvækst har medført større eksponeringer mod brancher med mere konjunkturfølsomme indtægter.
Banken oplyser selv, at der er betydelig usikkerhed om dansk landbrug, navnlig griseproduktionen, som er udfordret af lave afregningspriser og politisk usikkerhed. Den samlede eksponering mod griseproduktion udgør dog kun 0,9 pct. af bankens nettoudlån og garantier, og banken fremhæver, at sikkerhederne i væsentligt omfang består af landbrugsjord.
Stor selvreguleret kapitalbuffer
Ledelsen har dog fortsat en stor selvreguleret kapitalbuffer at trække på: Hele 1.059 mio. kr. af bankens samlede nedskrivningsreserve er baseret på ledelsesmæssige skøn. Det svarer til 44,6 pct. af samtlige nedskrivninger og hensættelser. For et år siden udgjorde denne andel 42,0 pct.
Ledelsesmæssige skøn bruges til at indregne risici, som de almindelige kreditmodeller ikke nødvendigvis opfanger tilstrækkeligt hurtigt.
Udviklingen bliver endnu mere interessant, når man sammenligner med de modelberegnede nedskrivninger. De er på ét år faldet fra 535 mio. kr. til 474 mio. kr., svarende til et fald på 11 pct. Samtidig er de ledelsesmæssige skøn steget med 51 mio. kr.
Bankens modeller indikerer altså samlet lavere forventede tab, mens ledelsen fastholder en større ekstra reserve til risici, der ikke fuldt ud afspejles i modellerne. Det kan være udtryk for en forsigtig kreditpolitik.
Men det rejser også spørgsmålet om, hvilke konkrete risici ledelsen vurderer, at modellerne undervurderer. Især bør investorerne interessere sig for, hvor stor en del af de ledelsesmæssige skøn, der vedrører ejendomsfinansiering, landbrug og større erhvervskunder.
Stigning i kreditforringede engagementer
I forlængelse heraf bør det bemærkes, at bankens opgørelse over kreditforringede engagementer, de såkaldte stadie 3-lån, er steget fra 1.110 mio. kr. ved udgangen af 2025 til 1.216 mio. kr. ved udgangen af september 2026. Det svarer til en stigning på knap 10 pct. på blot ni måneder.
Stadie 3 omfatter lån, hvor der er konstateret en egentlig kreditforringelse, eksempelvis fordi kunden har fået alvorlige økonomiske vanskeligheder.
Det betyder ikke nødvendigvis, at banken taber pengene, men sandsynligheden for tab er større end på normale lån. Udviklingen er derfor værd at bemærke i en bank, som samtidig fremhæver 19 kvartaler i træk med næsten ingen nettotab.
Det bør bemærkes, at bankens stadie 3-nedskrivninger og hensættelser er faldet fra 729 mio. kr. ved årets begyndelse til 638 mio. kr. ved udgangen af september. Det svarer til et fald på godt 12 pct. Banken har altså fået flere kreditforringede eksponeringer, samtidig med at den samlede reserve til disse engagementer er blevet mindre.
Det kan skyldes bedre sikkerheder, lavere forventede tab på de enkelte engagementer eller ændringer i porteføljens sammensætning. Men regnskabet giver ikke tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, hvad der konkret forklarer udviklingen.
Markedsfinansiering bliver en stadig større udgift
Den tredje udvikling handler om prisen på bankens finansiering. Ringkjøbing Landbobank har i årets første ni måneder udstedt nye obligationer og ansvarlig kapital for samlet 4,3 mia. kr.
Det omfatter både almindelig seniorfinansiering og kapitalinstrumenter, som skal bidrage til opfyldelsen af bankens regulatoriske kapital- og NEP-krav.
De øgede finansieringsaktiviteter kan nu aflæses i renteudgifterne. Renteudgifterne på udstedte obligationer er i årets første ni måneder steget fra 168 mio. kr. til 223 mio. kr. Det svarer til en stigning på 33 pct.
Samtidig er renteudgifterne på efterstillede kapitalindskud steget fra 63 mio. kr. til 94 mio. kr., eller godt 49 pct. Tilsammen er de to poster blevet omkring 85 mio. kr. dyrere end i den tilsvarende periode sidste år.
Det interessante er, at renteudgifterne på kundernes indlån samtidig er faldet fra 330 mio. kr. til 288 mio. kr. Banken har altså haft fordel af lavere indlånsrenter, men en væsentlig del af denne besparelse er blevet modsvaret af stigende udgifter til obligationsfinansiering og ansvarlig kapital.
Udviklingen viser, at en voksende del af bankens samlede renteudgifter er knyttet til markedsfinansiering. Det kan blive en udfordring, hvis kapitalmarkedets kreditspænd udvider sig, eller banken skal fortsætte med betydelige udstedelser for at understøtte fremtidig vækst.
Omvendt er den store udstedelsesaktivitet med til at styrke bankens likviditet og regulatoriske kapitalberedskab. Banken forventer heller ikke at få refinansieringsbehov vedrørende non-preferred senior og supplerende kapital før udgangen af 2027.
Udfordring af bankens robusthed
Bankens egentlige kernekapitalprocent er faldet fra 16,4 pct. ved begyndelsen af året til 15,7 pct. ved udgangen af september. Alene i tredje kvartal faldt den med 0,4 procentpoint. Det skyldes bl.a., at bankens risikoeksponering vokser hurtigere end kernekapitalen.
Samtidig fortsætter banken med betydelige aktietilbagekøb. Senest blev der i oktober igangsat et nyt program på 400 mio. kr., som allerede er fratrukket ved kapitalopgørelsen.
Banken ligger stadig komfortabelt over sin egen målsætning om en kernekapitalprocent på mindst 13,5. Men råderummet til både høj udlånsvækst og fortsatte store kapitaludlodninger er blevet mindre.
Den centrale udfordring er derfor ikke bankens aktuelle indtjening, som fortsat er imponerende, men hvor robust den vil være, hvis kreditomkostningerne normaliseres, mens omkostningerne til markedsfinansiering fortsætter med at stige.
Selv moderate kredittab kan gøre en mærkbar forskel. Et årligt nettotab på 0,25 pct. af den aktuelle udlånsbog svarer eksempelvis til omkring 168 mio. kr. før skat. Det skal sammenholdes med, at banken i årets første ni måneder har indtægtsført 33 mio. kr. på nedskrivningsposten.
Morten W. Langer
Pr. mdr.
349 kr.
Få straks adgang til denne artikel og alle andre artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
