Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe: Aktiemarkedet tæt på at slå revner

Morten W. Langer

søndag 13. juni 2021 kl. 20:00

Brev fra chefredaktøren

De seneste amerikanske forbrugerpriser viste en kæmpe stigning, og det indikerer stigende inflation forude. Men alligevel fortsætter de lange obligationsrenter med at falde. Det store spørgsmål er: Hvorfor?

Alt andet lige burde obligationsrenterne springe kraftigt op ved udsigt til stigende inflation. De fleste prissignaler, eksempelvis råvarepriser (CRB Raw Industrial indeks), kobberpriser, landbrugsråvarer og fragtrater er fortsat stigende. Så det er vanskeligt at se, at inflation snart aftager.

Som det fremgår af denne analyse , er forskellen mellem den ti-årige amerikanske statsrente og forbrugerpriserne (CPI) nu den største i over 30 år. Sådan vil det ikke fortsætte, og der er to muligheder: Enten falder inflationen kraftigt over de kommende måneder i kølvandet på faldende priser på råvarer, energi og transport. Eller også vil obligationsrenterne stige kraftigt.

I første omgang fortæller markedet os, at inflationen vil dykke kraftigt. Men hvorfor skulle den gøre det, når billedet lige nu viser noget helt andet? Vores bedste forklaring er, at de høje priser snart vil lægge en alvorlig dæmper på den økonomiske vækst, virksomhedernes overskud vil falde, og købekraften i forbrugernes lønninger vil blive udhulet af stigende priser.

Vores bedste bud på, hvad der kommer til at ske efter det igangværende genåbningsboom, er altså en betydelig opbremsning i den økonomiske vækst, og det vil også give lavere obligationsrenter. Med de aktuelle meget høje genåbningsvækstrater kan dette scenarie være en god ting for aktiemarkedet. Og det kan også være derfor, at aktiemarkederne reagerer med et skuldertræk på de stigende forbrugerpriser.

Nogle af de risikoindikatorer, som vi følger tæt, peger i hver sin retning: Itraxx crossover, som afspejler de professionelle investorers krav til forsikringspræmien på usikre erhvervsobligationer, viser, at risikovilligheden i dag er større end på noget andet tidspunkt i år.

På den anden side viser udviklingen i det amerikanske skew indeks, at de professionelle investorer nu afdækker sig mod en større aktienedtur i et omfang, som ikke er set de seneste to år.

Forvirrende? Ja, i den grad.

Her er vores basisscenarie for udviklingen på aktiemarkedet de kommende måneder: Med den igangværende sivning i obligationsrenterne er der grund til at tro, at tech, biotech og clean energy vil fortsætte med at vinde styrke, men sandsynligvis meget afdæmpet. Vi forventer, at industri, transport og finans vil opleve et lettere pres på aktiekurserne.

Næste pejlemærke vil være 2. kvartalsregnskaberne, som begynder at tikke ind sidst i juli og i august. Altså om halvanden måneds tid. Vi ser stor risiko for, at de råvareforbrugende selskabers overskud vil komme under pres, hvor de forventede vækstrater næppe holder vand.

Indtil videre har analytikerne dog ikke justeret deres estimater for 2. kvartal, viser indsamlede data fra Refinitiv I/B/E/S. Til gengæld kan der spores en negativ justering for de forventede 3. kvartalsoverskud i industriselskaberne, som vi generelt mener, man skal være forsigtig med nu.

Ugens Vindere & Tabere: De amerikanske life science aktier, både health care og biotech, giver nu et krystalklart købssignal efter flere måneders stilstand i biotekindeks.

Det har også smittet meget positivt af på de danske life science aktier, blandt andet ALK-Abelló, Zealand Pharma, Genmab og Novo Nordisk. Bank- og industriaktierne blev over en bred kam sat ned i kurs, og dette billede kan meget vel fortsætte en tid endnu.

Orphazyme i ballontur som Gamestop: Efter dansk lukketid torsdag sprang aktien på det amerikanske marked fra kurs 30 med flere tusinde procent, men en stor del af stigningen blev neutraliseret med kursfald mod lukketid torsdag.

Fredag åbnede aktien i 60 på det danske aktiemarked for at lukke i kurs 80 kl. 17 dansk tid. Efter dansk lukketid faldt aktien yderligere 26 procent på det amerikanske aktiemarked fra kurs 13,5 til 10. Det er fortsat et mysterium, hvorfor aktien steg så meget og så hurtigt. Vi kan dog se, at der torsdag aften blev shortet svarende til 1,1 mio. aktier. Bemærkelsesværdigt er det alligevel, at fredagens største nettokøbere på det danske aktiemarked var fem store udenlandske finanshuse, der nettokøbte for over 420 mio. kr. Orphazyme-aktier.
Morten W. Langer

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank