Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe Aktietips

Linda

lørdag 27. august 2016 kl. 18:15

Bankaktier i forrygende kursridt, men fortsætter det? Vi har meget lang tid været forbeholdne over for bankaktier, der også er sat ganske meget ned i kurs over de seneste år. Udsigten til stigende renter herfra, som blev bekræftet af en tale fra den amerikanske centralbankchef Yellen fredag, har dog på det seneste givet et gevaldigt kursløft til bankaktierne. August har faktisk været en supergod måned for de danske bankaktier. Men det er foreløbig kulmineret den seneste uge med massive kursstigninger hele vejen rundt. Både i C20 indeks og Midcap indeks var næsten alle ugens kursvindere bankaktier: Sydbank steg den forgangne uge med hele tolv procent, og Jyske Bank gik otte procent frem. I Midcap blev højdespringerne Sparekassen Sjælland-Fyn, Spar Nord Bank og Nordjyske Bank med gevinster på op mod ti procent på én uge. Også regnskaber fra bankerne for 2. kvartal med moderate udlånstab har været med til at understøtte troen på, at bunden er nået for bankernes overskudsudvikling. Den vigtigste drivkraft herfra bliver dog stigende renter. Som det fremgår at en analyse i Økonomisk Ugebrev søndag har bankerne slet ikke formået at vælte Nationalbankens negative rente på indskudsbeviser over på erhvervskunderne. Bankerne har 160 mia. kr. stående i Nationalbanken til en strafrente på 0,65 %, og det koster én mia. kr. årligt. Bankerne har ikke formået at få mere end ti mio. kr. af denne ekstraregning væltet videre over på virksomhederne med store indlånskonti. Derfor vil bedre placeringsmuligheder til plusrenter kunne spare bankerne for et milliardbeløb. Langsigtet kursfremgang for bankaktierne vil dog kræve markant stærkere økonomisk vækst i Danmark, og det ser vi ikke udsigt til på den korte bane. Så bundlinjen er, at kurseuforien i bankaktierne kan fortsætte en tid endnu. Men det er indtil videre på forventet efterbevilling. 

Yellens melding om stigende renter kan underminere væksten: Markedet er uden tvivl i vildrede over, om kommende renteforhøjelser er godt eller dårligt. Lige efter talen fredag steg aktierne markant, baseret på en forventet gunstig udvikling for bankaktierne og øget tro på bedre tider for amerikansk økonomi og et bedre erhvervsklima. Efter dansk lukketid for aktiemarkedet gik det hurtigt ned ad bakke igen, da den traditionelle erkendelse igen tog over: Højere renter vil betyde øgede finansieringsomkostninger for erhvervslivet, en styrke USD med efterfølgende svækkelse af amerikanske selskabers konkurrenceevne. Og samlet set kan det undergrave den allerede svage vækst i Asien og Europa. Øgede renter kan også blive opfattet som et signal om, at der ikke kommer flere centralbankstimulanser, og det har markedet ellers været glade for. De næste uger vil vi antageligt se urolige aktiemarkeder, fordi de nye signaler skal bundfælde sig.

Vi skal se øget økonomisk vækst i Kina og Europa, samt positive analytikerjusteringer, før det bliver rigtig godt: Centralbankernes ageren har de seneste år styret aktiemarkederne næsten 100 procent, og det er også baggrunden for, at vi har enorme bobler på både aktiemarkedet og obligationsmarkedet. At centralbankerne nu begynder at normalisere situationen kan blive en meget følsom og kritisk proces. Ikke mindst fordi selve realøkonomien ikke viser tegn på bedring i hverken Kina eller Europa. Faktisk viser de seneste indikatorer for europæisk økonomi en meget negativ udvikling. Senest med den tyske erhvervstillid fra IFO. For Kina er der meget små positive signaler, men det er fra et kritisk lavt vækstniveau (og her kigger vi ikke på de officielle væksttal, som efter vores vurdering er ubrugelige). Vigtigst bliver fortsat at følge udviklingen i analytikernes justeringer i deres overskudsestimater for de børsnoterede selskaber. Når de begynder at opjustere – og ikke fortsætter med at nedjustrere, så kan der måske være grund til en vis optimisme. Men ikke før.

De første svage indikationer på, at analytikerne er ved at vende: Som tidligere nævnt på denne plads følger vi analytikerjusteringer i det europæiske Stoxx 600 indeks, som også omfatter de danske C20 aktier. Over de seneste mange kvartaler har analytikerne løbende nedjusteret deres forventninger til det kommende kvartal. Med i den seneste ugeopdatering er der et nyt signal, der kan være en tilfældighed eller starten på en ny tendens. Det vil de kommende ugers opdateringer vise. Men det nye er, at analytikerne nu venter et overskudfald på ”kun” 11,9 % i Stoxx 600 selskaberne i 3. kvartal 2016 i forhold til 3. kvartal 2015. Det er en smule bedre end det gennemsnitlige estimat på minus 12,0 procent for kun en uge siden. Men det er altså for tidligt at konkludere endeligt på, om der er tale om en ny positiv tendens. Vi vender tilbage herom de kommende uger. Bemærk, at den første juli 2016 var forventningen minus syv procent, så det er gået hurtigt ned ad bakke de seneste knap to måneder.

læs hele udgivelsen her

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Udløber snart
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank