Oplæg til nyt aktierally? USA’s nye præsident Donald Trump fortsætter med at sætte handling bag tidligere meldinger under valgkampen. Først på ugen udmeldte han en konkret plan for infrastrukturinvesteringer i nye broer, veje og andre offentlige anlæg for et stort milliardbeløb. Det var tilsyneladende det, der skulle til for at sparke aktiemarkedet ud af det snævre interval, hvor det har været fastlåst i næsten to måneder. 

Når der kommer den slags tekniske brud efter en længere periode, hvor markedet har stødt på samme ”loft” i lang tid, så bliver bevægelsen ofte meget stærk. Og det var lige netop, hvad der skete. I de efterfølgende dage har markedet søgt at konsolidere sig på det højere kursniveau, og det er ikke en overraskelse, at aktiekurserne generelt har været sivende de seneste dage.

Vi ser, at den underliggende markedspsykologi fortsat er positiv, og at de kortsigtede gevinsthjemtagere lige skal have lidt tid til at få solgt deres positioner. Herefter vil der sandsynligvis være skabt grundlag for yderligere kursstigninger. Men meget vil også afhænge af de daglige politiske udmeldinger fra Trump, hvor flere ting kan vælte læsset, eksempelvis en handelskrig med Kina.

Stadig vigtigt at holde øje med obligationsrenten: Selvom vi grundlæggende er blevet mere positive på den korte bane om udviklingen på aktiemarkederne, er der én ting som hurtigt kan afspore det hele. Nemlig en markant stigning i obligationsrenten, som allerede ser ud til at lægge en dyne over det amerikanske boligmarked.

Vores pejlemærke for den 10 årige amerikanske statsrente er et niveau omkring 2,6-2,8%. Renten har svinget lige under dette leje de seneste uger, med tendens til fald i slutningen af denne uge. Det kan meget vel være stilhed før stormen, fordi der er rigtig mange forhold, der peger i retning af en højere obligationsrente på 3-6 måneder sigt:
• For det første er den vestlige verden begyndt at importere inflation fra Kina, hvor vi tidligere importerede deflation.
• For det andet er de amerikanske lønninger nu begyndt at stige.
• For det tredje vil stigende oliepriser og metalråvarepriser antageligt snart begynde at sætte sig i engrospriserne. Samlet set kan dette pres på priserne også få den amerikanske centralbank til at sætte de korte renter hurtigere op end markedet aktuelt forventer. Det er en udvikling, man skal holde øje med, og især udviklingen i den amerikanske tiårige statsrente.

Analytikerne i Europa og USA er begyndt at opjustere cykliske brancher: Selvom analytikerne i deres estimater for overskuddene i de kommende kvartaler er meget mudrede, både for det europæiske Stoxx 600 indeks (hvor de danske C20 selskaber indgår) og for de amerikanske S&P 500 selskaber, så er der klare positive tendenser i udvalgte brancher. Særligt de cykliske og konjunkturfølsomme brancher bliver opjusteret af analytikerne, når det gælder forventningerne til 4. kvartal 2016 (hvor regnskaberne er på vej nu) og for 1. kvartal 2017. Vinderne er helt klart finans, herunder banker, industri og teknologi. Billedet afspejler antageligt troen på et globalt økonomisk opsving forude, som de fleste ledende økonomiske indikatorer også peger i retning af.

Men træerne vokser altså ikke ind i himlen:
Netop troen på et globalt økonomisk opsving kan trække aktiemarkederne markant frem. Vi er dog fortsat en smule skeptiske. De ledende indikatorer angiver mest retningen på økonomien, men sjældent særlig præcist styrken i fremgangen eller tilbagegangen.

Eksempelvis er det påfaldende, at der har været bred enighed om, at USA’s økonomi i 4. kvartal kørte frem med op mod tre procent. Næsten alle ledende indikatorer har været meget positive. Men fredag kom de faktiske BNP data så, og de viser en langt mere afdæmpet udvikling i USA: Væksten i årets sidste kvartal var kun 1,9%, og vækstbidraget fra lageropbygning (som ret beset er bogført fremtidig vækst) på hele 1,0%. Uden lageropbygning havde kvartalets BNP vækst kun været 0,9%. For helåret 2016 landede væksten på 1,6% mod 2,6% i 2015.

For Europa viser de seneste målinger af erhvervstilliden igen en lettere opbremsning, og europæisk vækst er i bedste fald på vej mod lidt over 1% vækst i 2016. For dansk økonomi faldt privatforbruget sammen, til tæt på nulvækst efter en stærk november, og industriproduktionens stærke fremgang kom efter et stort tilbagefald tidligere i efteråret. Så grundlæggende er det for tidligt at råbe nyt økonomisk opsving, selvom de fleste fag-økonomer allerede er i fuld gang med at feste.

Morten W. Langer