Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe Aktietips

Morten W. Langer

mandag 19. februar 2018 kl. 9:46

Overraskende stærkt comeback for aktierne, men pas på

Umiddelbart ligner det en overdreven stærk positiv korrektion efter forrige uges store nedtur på de internationale aktiemarkeder. Vi har de seneste uger set stærk performance på især det amerikanske aktiemarked, men også i Danmark og det øvrige Europa. Siden bunden omkring 1080 for C20 Cap indeks den 6. februar er det danske indeks steget fem procent til omkring 1130. Men der er altså stadig et stykke vej til den tidligere top i starten af november sidste år lige over 1200.

Det store spørgsmål er nu, om den positive korrektion ikke har flere kræfter, eller om markederne skal endnu højere op og teste den tidligere top, eller endda endnu højere. Vi ser 80 procent sandsynlighed for, at markedet ikke kan gå mere end et par procent højere, og at sælgerne her vil komme tilbage i stort omfang – for at gevinsthjemtage før næste nedtur.

Begrundelsen er, at vores risikoindikatorer viser, at de professionelle investorer fortsat har fokus på at skrue ned for den samlede risiko.

For det første er det europæiske iTraxx Crossover indeks stadig et godt stykke under toppen for tre uger siden. Dette indeks afspejler investors pris for en forsikringspræmie mod konkurs i europæiske erhvervsobligationer.

For det andet er risikopræmien på amerikanske High Yield erhvervsobligationer fortsat betydeligt højere end for tre uger siden, afspejlet i US High Yield Option-Adjusted Spread.

Vi erkender, at de to ”risikobarometre” har udviklet sig lidt positivt i den forgangne uge, men ikke nok til at give grønt lys for fuld kraft frem. De næste dage kan derfor blive meget afgørende. Og skruer de store investorer endnu mere op for risikotagningen, så kan der være åbnet for en ny eufori på aktiemarkederne. Vigtigt er også at følge de korte og lange obligationsrenter, som ikke er steget yderligere den seneste uge, men heller ikke er faldet. Den 10-årige amerikanske statsobligation ligger stadig lige under det magiske pejlemærke i tre procent.

Klart billede af størst fremgang til de store defensive C20 aktier

Den seneste uges aktiefest har i særlig grad ramt de store defensive aktier som eksempelvis GN Store Nord, William Demant Holding, Novozymes, Coloplast, Ørsted og ALK-Abelló. Vi finder det meget sigende, at investorerne især går efter mere ”forsigtige” aktier, da vækstudsigterne i Europa fortsat ser gode ud. Det underlige er, at de udenlandske finanshuse har været største aktive nettokøbere i helt andre aktier end i de nævnte. Med andre ord må de danske investorer have været på banen omkring de defensive aktier. Udlandet har især købt op i Pandora, Bavarian Nordic, Genmab, DFDS og Ørsted.

Eller er der virkelig ved at opstå et andet billede af USA’s økonomi

Vi kan ikke udelukke, at der sker ændringer i amerikansk økonomi, som vil tage pusten ud af de højere renteforventninger. Der er kommet flere lettere skuffende økonomiske nøgletal på det seneste. Det har sat sig i lavere forventninger til BNP-væksten i 1. kvartal i USA, ifølge Atlanta FED’s vækstindikator. Samme billede viser Citigroups Economic Surprise index som de seneste uger har vist tilbagefald. Det afspejler, at de faktiske BNP-data har skuffet i forhold til økonomernes forventninger. Endelig er den implicitte sandsynlighed for et rentehop på næste FED møde den 21. marts på det seneste faldet en lille smule. Bider opfattelsen af mindre vækst i USA sig fast, vil det også afdæmpe renteforventningerne – og give nyt rum til stigninger på aktiemarkederne.

Jokerne er TDC og Vestas

Vi bemærker, at Vestas som eneste C20 aktie ikke steg den seneste uge. Udlandet er store nettosælgere, og der er fortsat shortfonde i gang med at angribe aktien. Konkurrenternes meldinger om prispres fra konkurrenterne er dog rimeligt opmuntrende, og det er lige nu vanskeligt at afkode, hvem der vinder den ”tvekamp”. Omkring opkøbet af TDC forventer vi stort set, at det er en done deal, med mindre politikere eller konkurrencemyndigheder smider grus i maskineriet, omkring opkøbsfondenes planer. Køberne har tydeligt udmeldt, at de planlægger samordning med de store energiselskabers fiberkabelnet, så de groft sagt deler markedet mellem sig. Rationalet er selvfølgelig, at det ikke kan betale sig at have flere parallelle fibernet liggende i jorden. Men det vil helt sikkert give problemer med konkurrencen og øge prisen for kunderne.

Portefølje vælger lav risiko

I Økonomisk Ugebrevs portefølje, Japp & Langers Portefølje, har vi tabt afkast i forhold til markedet den seneste uge på grund af den bevidst meget lave risikotagning. I første omgang tror vi som nævnt ikke, at markederne kan gå meget højere end her, og at der er langt størst sandsynlighed for en ny nedtur. Det er denne situation, vi nu har indrettet porteføljen efter. Altså har vi valgt en lav risiko lige nu.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Nyt job
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Nyt job
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank