Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe Aktietips

Morten W. Langer

lørdag 26. maj 2018 kl. 21:10

To måneders fest på aktiemarkedet rinder ud
Lige siden starten af januar har det hen over for-året bølget frem og tilbage på aktiemarkederne. Det har været usædvanligt urolige markeder, hvis man sammenligner med de seneste 3-4 år. Den underliggende dagsorden har hele tiden været, at bedre makroøkonomi i både Europa og USA ville få centralbankerne til at stramme op, og det er ikke godt nyt for aktiemarkederne.

For godt to måneder siden så det rigtig sort ud, men så vendte det hele. Markedet var ikke parat til den store nedtur, og der var fortsat en underliggende optimisme i markedet. Og som bekendt er logikken i aktiemarkedet, at hvis det ikke skal ned, så skal det op.

For europæiske aktier har det – ført an af det tyske DAX indeks – givet et stærkt to måneders rally, som har fået ekstra benzin af både en svækket Euro/USD, og en svagere europæisk økonomi, som udskyder den europæiske centralbanks stramninger.

Nu er billedet ved at ændre sig til det negative
Vi har indenfor de seneste uger ser flere tegn på, at det positive aktiebillede er ved at ændre sig i negativ retning.

For det første er den kortsigtede trend i det toneangivende europæiske indeks, tyske DAX nu ved at vende nedad.

For det andet er der ved at ske et skifte i de ledende indikatorer for USA’s økonomi, der nu viser opbremsningstendenser. Blandt andet afspejles det i Citigroup Economic Surprise index , efter en lang periode med solid fremgang.

For det tredje har det fået den amerikanske obligationsrente til at falde tilbage, samtidig med, at Euro/USD viser tendens til at være bundet. Og dermed er den valutamæssige medvind for europæiske aktier ved at være overstået.

For det fjerde – og det er vigtigt – er de underliggende risikoindikatorer for både europæiske erhvervsobligationer ( itraxx Crossover ) og amerikanske erhvervsobligationer igen på vej op, efter to måneder, hvor investorerne har taget stadig mere risiko på bøgerne. Begynder de professionelle investorer for alvor at skrue ned for risikoen, går det også ud over aktierne.

Endnu er det for tidligt at vende på en tallerken og skrue markant ned for aktierisikoen
Men som vi allerede nævnte her for en uge siden, er der stadig flere signaler på, at man skal være parat ved salgsknappen.

I Økonomisk Ugebrevs Portefølje har vi fortsat 75 procent af kapitalen investeret i danske aktier og 10 procent i Bear DAX, som er en slags forsikringsafdækning. Udvikler markedet sig yderligere negativt, og kører de vigtige risikoindikatorer mere op i det røde felt, vil vi øge forsikringsafdækningen og skrue ned for aktieandelen. Det kan komme til at ske indenfor de kommende uger.

Udvalgte aktiehistorier dominerer fortsat billedet: Pandora falder, FLS er med på eksplosion i elbiler
De seneste to ugers vindere er SimCorp, Lundbeck og Rockwool, hvoraf vi har to af aktierne i porteføljen. Vi forventer fortsat, at det vil være muligt at udpege nogle vindere, som også vil klare sig godt i negative markeder. Men der er også nogle store tabere.

Pandora er over de seneste to uger faldet 28 procent, og desværre tror vi ikke, at bunden er nået.

Mistilliden til Pandoras topledelse blandt investorer og analytikere er nu så stor, at det trækker op til en opgør på den ene eller den anden måde. Mistanke om, at ledelsen regnskabsmæssigt skubber problemerne foran sig, og halvsvage forklaringer, har på det seneste pustet yderligere til gløderne. Og shortfondene lurer fortsat i baggrunden på, at aktien sættes endnu længere ned.

I den modsatte ende af skalaen har vi FLSmidth, hvor det nu står klart, at selskabet kan stå foran et boom i salget af mineudstyr til den del af mineindustrien, der vil investere i den kommende markant øgede efterspørgsel efter kobber. En eksplosiv vækst i kobberefterspørgslen ses det kommende årti drevet af millioner af nye elbiler. FLS-aktien kan meget vel blive en del af denne nye teknologibølge. 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank