Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe Aktietips

Morten W. Langer

lørdag 30. juni 2018 kl. 22:58

Det ulmer fortsat under overfladen på aktiemarkedet: Fredag var der flere indikationer på, at det værste er overstået på aktiemarkedet, efter godt to uger med et meget rødt og negativt marked. Næsten hele årets gevinst i det toneangivende danske aktieindeks, Copenhagen Benchmark Cap indeks, var torsdag forsvundet med et plus på en lille procent. Dette plus blev fordoblet fredag med bred fremgang på de vestlige aktiemarkeder. Det danske indeks ligger nu på plus 1,8 procent siden nytår, og i Økonomisk Ugebrevs portefølje er afkastet på 1,4 procent.

I porteføljen øgede vi fredag aktieandelen, blandt andet fordi det tekniske billede nu understøtter en tid med fremgang. Det styrende amerikanske S&P 500 indeks var torsdag nede og teste det lange 200 dages glidende gennemsnit omkring 2680. Netop test af dette vigtige psykologiske pejlemærke har fire gange i år udgjort et støtteniveau efter større kursfald.

Kursfald fredag aften på det amerikanske aktiemarked: Vores nye indkøb kan dog meget vel gå hen og blive meget kortsigtede, da der forsat er masser af advarselssignaler for aktiemarkedet. Den store nervøsitet hos investorerne afspejles ikke mindst i, at det toneangivende amerikanske indeks faktisk fredag aften lige før lukketid, kl. 21, opgav hele dagens gevinst. Det sluttede i 2721, altså fortsat på den gode side af 2680. Problemerne vil for alvor opstå, hvis de amerikanske aktier dykker under 2680 på en dagslukkekurs. Det vil rigtig mange af de store professionelle investorer blive opfattet som et salgssignal. Og så vil det også for de private investorer være rettidig omhu at begynde at skrue markant ned for risikoen – og altså aktieandelen i porteføljen.

Faldende obligationsrenter kan understøtte aktiemarkedet: Vi nævnte allerede på denne plads for nogle uger siden, at aktiemarkedet meget vel ville kunne blive understøttet af nye fald i obligationsrenten. Den eskalerende handelskrig, som allerede har sendt de kinesiske aktier langt ned, og svagere ledede økonomiske indikatorer for både Europa og USA, er ved at ændre markedets forventninger til, hvornår og hvor hårdt centralbankerne strammer pengepolitikken. Og det er i sig selv godt for aktiemarkederne.

Kæden hopper naturligvis af, hvis den økonomiske opbremsning – og stigende tro på en egentlig recession – kommer til at dominere billedet. Erhvervstilliden fra Markit for Eurozonen udvikler sig meget negativt, og også i USA ser væksten ud til at aftage efter et meget stærkt 2. kvartal.

Underliggende risikoindikatorer blinker rødt: 
Vores bekymring for aktierne på den lidt længere bane skyldes udviklingen i de underliggende risikoindikatorer for både europæiske og amerikanske erhvervsobligationer, som groft sagt afspejler de professionelle investorers syn på konkurs- og kreditrisikoen i de erhvervsvirksomheder, som har udstedt erhvervsobligationer.

For europæiske erhvervsobligationer viser det finansielle instrument, der hedder iTraxx Cross-over, forsikringsprisen mod konkurs i de underliggende erhvervsobligationer. Kursgrafen, som kan ses her , er tæt på det foreløbige lavpunkt i marts 2018, og det afspejler, at der er stigende nervøsitet overfor, hvad der ligger forude.

Billedet er det samme for amerikanske statsobligationer, idet spændet mellem usikre BB erhvervsobligationer og sikre statsobligationer er tæt på det højeste siden maj 2017. Vi siger ikke, at det kun kan gå ned ad bakke herfra. Men vi siger, at der er advarselssignaler, som helst ikke skal forstærkes yderligere. Det vil uundgåeligt udløse en fortsættelse af nedturen på aktiemarkederne.

Bankaktierne under pres, men nogle mere end andre: I forlængelse af, at markedet nu erkender, at centralbankerne næppe strammer særlig hurtigt, er de europæiske bankaktier blevet sat ned. Forventningen var ellers at de stigende renter ville understøtte bankernes indtjening. Over det seneste år er stort set alle de store danske bankaktier nu i minus. Jyske Bank med minus otte procent, og Sydbank med minus tolv procent. Overraskende er de to storbanker, Danske Bank og Nordea, sendt betydeligt længere ned, nemlig med henholdsvis 21 procent og 25 procent.

En del af forklaringen på den ekstra negative udvikling i Nordea og Danske Bank kan meget vel være de velkendte hvidvasksager, som uden tvivl koster stor brandværdi og antageligt også ganske mange kunder. For de seneste tre måneder er udviklingen især negativ for Danske Bank, hvor aktien er faldet tolv procent, mod kun to procent for de andre større bankaktier.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank