Langers Skarpe: Danske Banks hvidvasksag presser danske aktier

Danske Banks hvidvasksag presser danske aktier: For det danske aktiemarked var den seneste uge højst bemærkelsesværdig. Det er mange år siden, vi har set et så stort og bredt kursfald i danske aktier, uden at det skyldes et tilsvarende kursfald på det øvrige europæiske aktiemarked. I oktober er det danske aktiemarked dykket næsten seks procent (målt på MSCI Danmark indeks), og det er næsten tre gange mere end eksempelvis det tyske aktiemarked.

Hvis det blot var fordi både Novo Nordisk og Danske Bank blev sat meget ned torsdag var det til at forstå. Men der var brede kursfald på det danske aktiemarked, blandt andet også i Vestas, A.P. Møller-Mærsk, Rockwool, GN Store Nord og FLSmidth. Vi ser to forklaringer på det ekstraordinært store danske kursfald.

For det første er det muligt, at Danske Banks hvidvasksag nu begynder at påvirke den generelle tillid til danske institutioner som Finanstilsynet, politiet, lovregulering, revisorerne og fondsbørsen. Med andre ord kan det være, at Danmark set gennem udlandets briller nu nærmer sig en mærkat som bananrepublik, hvor de udenlandske investorer ser et generelt behov for at tage en ekstra risikopræmie. Simpelthen fordi de er mere usikre på, hvad det egentlig er de køber.

Et billede på dette scenarie er også de fortsatte meget dramatiske kursfald i Danske Bank aktien. Vi tror ikke, at bankens overskudsudvikling de kommende år bliver voldsomt negativt påvirket af hvidvasksagen. Meget af lønsomheden skal hentes på de interne linjer via effektiviseringer og digital transformation af interne processer. Der vil selvfølgelig være kunder, der forlader banken. Men det vil næppe være i et dramatisk omfang.

Aktuelt sættes kursen ned på grund af mistillid til ledelsen, og analytikerne justerer også kursmål på grund af øgede kapitalkrav og færre aktietilbagekøb. Mistilliden får ikke mindst næring af, at banken aktuelt er præget af et manglende lederskab. Der mangler nogen, der kan påbegynde tillidsopbygningen og se fremad.

Bestyrelsen er fortsat den samme, og det går ikke at folk, som har set igennem fingre med de kritiske forhold gennem mange år, selv står for oprydningen. Og den største aktionær, A.P. Møller Holding, hvor Peter Straarup sidder i bestyrelsen, er også totalt passivt. Det er ellers nu, der er brug for ”rettidig omhu” med et meget aktivt ejerskab. Bankens topledelse er uden tvivl totalt paralyseret og ude af stand til at kigge fremad. Og det kan blive til stor skade for hele det danske samfund, fordi Dansk Bank håndterer en tredjedel af danskernes og erhvervslivets bankforretninger. Derfor er der brug for, at Mærsk familien nu træder ind på banen og tager ansvar.

For det andet har danske aktier de seneste år faktisk klaret sig bedre end udlandet. Og med denne uges markante kursfald er de danske aktier på vej tilbage til den virkelige verden. Konkret kan de brede kursfald derfor være udløst af, at det toneangivende Copenhagen Benchmark indeks dykkede ned gennem en stigende seksårig trendlinje. Der blev altså stukket hul på ballonen, og fredag dykkede de danske aktier nogenlunde som de tyske aktier.

Så er der også lige den italienske budgetkrise og den stigende amerikanske statsrente: Fredag blev både europæiske og amerikanske aktier sat ned over en bred kam. Men det var af to forskellige grunde: Europæiske aktier blev dykket på grund af øget nervøsitet omkring det italienske statsbudget, som med de udmeldte minus 2,4 procent af BNP opererer med et underskud, som er tre gange større end EU Kommissionen har godkendt. Der forestår nu meget vanskelige forhandlinger, som i værste fald kan føre til et nyt Brexit scenarie. En god temperaturmåler på hvordan de finansielle markeder ser på sagen, er den italienske 10 årige statsrente, som fredag tog et kraftigt spring opad. Altså ikke godt.

Oven i det kommer så, at den amerikanske statsrente også på det seneste er steget meget, til 3,2 procent fra 2,8 procent for blot nogle uger siden. Baggrunden er en stærk amerikansk økonomi, som øger investorernes frygt for flere rentestigninger. Eksperter vurderer, at en rente på 3,4-3,5 procent vil udløse et stor aktiekursfald, fordi investorerne så vil flytte kapitalen væk fra aktier over i obligationer. Vores bundlinje er, at billedet er totalt skiftet på blot 2-3 uger, hvor vi tidligere var ret optimistiske omkring udviklingen på aktiemarkederne. De to signaler kan selvfølgelig ændre sig hurtigt igen til det positive. Men lige nu trækker der sorte skyer op på himlen. Og der skal ikke meget til, før der kommer selvforstærkende storudsalg på aktiemarkederne. Så vi står foran de mest afgørende uger på aktiemarkedet i år. Vores tilgang er nu, at vi allerede er begyndt at rebe sejlene en smule. I Økonomisk Ugebrevs Portefølje har vi nu kun 50 procent af den samlede kapital investeret i aktier. Det betyder også, at vi de seneste uger har klaret os betydeligt bedre end det generelle aktiemarked.