Varig nedtur på aktiemarkedet – eller kort korrektion? Internationalt er aktiemarkederne ramt af den mest negative stemning i år, med undtagelse af nogle dage i starten af februar. Dengang overvandt markedet hurtigt nedturen, og det amerikanske aktiemarked steg til en ny All-Time-High. Det vil ikke ske igen, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.
Nedturen på det europæiske – og ikke mindst det danske – aktiemarked har de seneste uger været ret så dramatisk. Det er ikke en nedtur, som er kommet ud af den blå luft. Meget tyder på, at de finansielle markeder nu er ved at erkende, at det historiske pengepolitiske eksperiment, centralbankerne har bedrevet siden finanskrisen for ti år siden, nu er under afvikling.
Med andre ord er de kunstige finansielle stimulanser ved at blive fjernet, og det betyder også, at de finansielle markeder så at sige skal ”klare sig selv.” Velkendt er det at centralbankerne har skabt en pengerigelighed, som har pustet de fleste finansielle aktiver kunstigt op. Og de skal nu ned på jorden igen, hvor de hører til i et normaliseret finansielt miljø.
Tre vigtige drivkræfter bag nedturen
Denne gang synes der at være tre ekstra vigtige drivkræfter bag nedturen på aktiemarkederne:
For det første er der i Europa fortsat frygt for, at den nye italienske regering vil true med at trække sig fra EU. Der er fortsat lagt op til en konfrontation om budgetunderskuddet i det italienske statsbudget, og der er fortsat stor finansiel nervøsitet omkring udfaldet. Det afspejles i den høje og stigende italienske statsrente . Underliggende er der også politisk usikkerhed om udfaldet af Brexitforhandlinger og fremtiden for Merkel i tysk politik.
For det andet har den stærke amerikanske økonomi udløst øget frygt for stigende renter, og det har allerede sat den tiårige statsobligation op i nye territorier. Aktuelt er den amerikanske statsrente ved at nærme sig et niveau, hvor investorerne begynder at foretrække obligationer frem for aktier. Det kan udløse en kæmpe rotation ud af aktier. Udviklingen i den tiårige statsrente er derfor central.
For det tredje er der stigende usikkerhed om udviklingen i Asien og herunder Kina, hvor aktierne på det seneste også har fået store tæsk. Både enorm US dollar-gæld i emerging markets, som forøges af den stigende rente og styrkelse af USD, og negative effekter for Kina af handelskrigen spiller ind. De kinesiske aktier dykkede torsdag ned under en central støtte, som har understøtte de kinesiske aktier den seneste måned. Men nu er der frit løb længere ned.
Endnu ingen røde advarselssignaler
De risikoindikatorer, Økonomisk Ugebrev normalt følger, bliver endnu ikke røde omkring eventuelle recessionssignaler eller forestående aktiekrak. Den underliggende risikoopfattelse for mere usikre europæiske og amerikanske erhvervsobligationer viser heller ikke voldsomme advarselssignaler, hverken europæiske iTraxx Crossover eller amerikanske junkbonds, hvor renteforskellen mellem sikre statsobligationer og BB ratede junk bonds er tæt på årets laveste.
Men selve aktiemarkedet viser umiddelbart store advarselssignaler: Teknologiaktierne har de seneste år været styrende opad for aktiemarkederne, og de er for alvor ved at falde sammen nu. Især det vigtige amerikanske halvlederindeks (SOX) er på det seneste dykket kraftigt, og det er nu gået i en langsigtet nedtrend.
Der er ingen tvivl om, at de meget dyre teknologiaktier kan trække aktiemarkederne med ned. Underliggende viser de amerikanske aktier stor svaghed, og det er i stigende omfang de store aktier, der holder indeks oppe. Aktuelt ligger kun 23 procent af S&P500 aktierne over 50 dages glidende gennemsnit.
En vigtig parameter for aktiemarkederne de kommende uger bliver uden tvivl investor senti – ment , hvor nervøsitet kan skifte til panikudsalg. De store bevægelser på aktiemarkedet bliver ofte forstærket af markedspsykologi, og helt kortsigtet har det uden tvivl betydning, om det toneangivende amerikanske S&P 500 indeks kan finde støtte omkring det lange 200 dages glidende gennemsnit , hvor faldet i første omgang så ud til at stoppe torsdag.
