Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe: Er vi langt om længe ved at danne en stabil bund?

Morten W. Langer

lørdag 08. december 2018 kl. 17:24

Er vi langt om længe ved at danne en stabil bund?

Fredag aften udviklede aktiemarkederne anført af USA sig igen negativt. Den toneangivende S&P future lukkede fredag meget tæt på det bundniveau, som indenfor de seneste uger har været testet to gange, med en efterfølgende positiv modreaktion. Vores vurdering er: ja, det kan godt ske igen. Men vi ser faktisk hele 65 procent sandsynlighed for, at aktiemarkederne falder længere ned, enten nu, eller efter en mindre positiv korrektion. Forklaringen er, at aktiemarkederne efter vores opfattelse langt hen ad vejen bliver drevet af stigende recessionsfrygt, herunder af effekten af en vigende credit impulse i kølvandet på centralbankernes stramninger. Vi ser kun en langsigtet solid vending på aktiemarkederne, hvis centralbankerne igen træder på speederen, og/eller handelskrigen mellem USA og Kina afvikles helt. Ingen af disse to scenarier synes realistiske lige nu.

Vores negative syn på aktiemarkederne bunder i flere vigtige signaler

For det første er det en vigtig indikation, at den underliggende risiko i amerikanske Junk Bonds erhvervsobligationer fortsætter med at stige. Konkret måles risikoen ved at sammenligne renteudviklingen i de BB ratede Junk Bonds med sikre ti-årige amerikanske statsobligationer. Forskellen afspejler groft sagt den risikopræmie investorerne til enhver tid kræver. Og den har faktisk være markant stigende på det seneste, og risikopilen ligger lige nu på årets højeste. Helt så slemt står det ikke til med europæiske erhvervsobligationer, hvor der på det seneste har været visse positive takter.

For det andet falder de amerikanske obligationsrenter nu meget kraftigt. Og det betyder, at markedet nu lader sig styre mere af udsigten til en mulig recession, end af udsigten til højere korte renter fra den amerikanske centralbank. På rentemarkederne er der ikke så meget signalforvirring som på aktiemarkedet, der er meget mere stemningsdrevet. Underliggende fortæller udviklingen i de lange amerikanske renter nu en næsten entydig historie.

For det tredje er sektorrotationen på det amerikanske aktiemarked fortsat meget klart ud af cykliske aktier, eksempelvis teknologi, og over i defensive aktier, altså health care, forsyning og ikke cykliske forbrugsvarer, eksempelvis bryggerier. Også det afspejler et ændret negativt syn på udsigterne.

Økonomisk Ugebrev Trader med spekulative tips havde en god uge

Økonomisk Ugebrevs nye aktietjeneste, som alene består af handelsbeskeder via SMS og mails, omfatter de traditionelle køb og salg i vores portefølje, men som noget nyt også mere kortsigtede spekulative aktietips.

Den første måned har vi lukket fire kortsigtede handler, alle med plus. I sidste uge med en position vi kun havde fem handelsdage med en gevinst på 21 procent. Det drejer sig om, at vi indkøbte et certifikat i Bear DAX x5, dvs. en fem gange gearing af den investerede kapital, så for hver gang det tyske DAX indeks falder én procent stiger dette værdipapir fem procent. Det er naturligvis meget risikabelt og spekulativt. Men det er også en del af spekulantens dagligdag. I den type positioner vil vi dog typisk være meget kortsigtede, når vi ser nogle oplagte købs- og salgsmuligheder. Og vi vil være hurtige til at hjemtage gevinster på 10-20 procent på de enkelte handler.

Læs mere om Trader på https://trader.ugebrev.dk/

Danske Bank synes at være et oplagt køb nu. Men husk: Sæt etik foran profit

Danske Bank er fortsat ramt af en hvidvask-relatereret rabat på ca. 35 procent. Vi forventer at denne rabat de kommende måneder vil blive indsnævret en hel del. Men det kan også blive en skrøbelig fremgang, fordi omverdenens øjne vil hvile tungt på Danske Banks nye bestyrelsesformand, som ikke har erfaring fra den finansielle verden overhovedet.

Vi tror, at det er ekstremt vigtigt, at den nye bestyrelse meget proaktivt slår en streg i sandet nu og meget konkret udmelder til omgivelserne, hvad den har i tankerne. Dels omkring hvordan man vil gøre banken mere samfundsansvarlig og etisk i forhold til omgivelserne. Og dels hvordan man internt vil arbejde konkret med virksomhedskulturen. Ikke kun i forhold til hvidvask, men i det hele taget den måde man driver forretningen på.

Eksempelvis i forhold til skjult kursskæring i realkreditten, binding af kunderne med tårnhøje flytteomkostninger, indirekte omkostninger på pensionsopsparingen og overnormale gebyrer eksempelvis på værdipapirhandel. Banksektoren har vænnet sig til at fidle sig igennem, og der bør Danske Bank går forrest med en oprydning. Eksempelvis med et slogan om, at etik kommer foran profit. Får Danske Bank ikke mejslet disse dagsordenener, har banken desværre ikke lært noget som helst.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank