Det kan udvikle sig til en lang dyb recession. Som tiden går, svinder håbet om, at den globale COVID-19 virus kan blive hurtigt inddæmmet, og at de enkelte samfund kan genåbnes om nogle uger. Smittetallene er fortsat skræmmende høje, og det samme er antallet af døde i blandt andet Spanien, Italien og USA.
Der kan gå lang tid, før samfundene åbnes igen og det betyder, at makroøkonomien kan lide stor skade, med kolossale negative effekter i form af konkurser, øget arbejdsløshed og enorme kredittab. Vi har længe håbet på, at tingene snart kunne komme tilbage til normalen, og at skaderne på samfundsøkonomien kunne begrænses ved nogle massive hjælpepakker fra de enkelte landes regeringer og centralbankernes pengeudpumpning. Men vi begynder at tvivle på, om det går sådan, og om vi har været for optimistiske.
I hvert fald udvikler smittetallene – og dermed dødstallene – sig fortsat uhyggelig negativt, og det er endnu for tidligt at konkludere, at vi har set toppen. Selvom vi herhjemme lukkede ned tidligere end de andre lande (og alligevel for sent på grund af Sundhedsstyrelsens fejlvurderinger), er smittetallet formentlig alligevel også stigende i Danmark.
Det vides dog ikke, da det bedste tal – antal indlæggelser på sygehusene – næppe kan anvendes, da man tilsyneladende skal være dødssyg for at opnå hospitalsindlæggelse. Det mest konkrete tal er, at antallet af dagligt døde efter COVID-19 fortsat er stigende, jvf. side 6 i den daglige rapport fra SSI.
Overordnet ser vi et billede, hvor Danmark, Europa og USA også efter påske vil være stort set lukket. Chefen for Statens Seruminstitut har da også advaret om , at åbning af det danske samfund den 13. april, efter påske, vil genstarte smittebølgen.
Dybe effekter på de finansielle markeder
Når vi beskæftiger os med dette i Økonomisk Ugebrev, er det fordi det har dybe konsekvenser for erhvervslivet, de finansielle markeder og de børsnoterede selskaber. Med en længere nedlukning er nogle solide håndsrækninger fra stater og centralbanker ikke nok til at hindre en dyb recession, som sætter sig langvarige spor, og som samfunds-økonomien ikke kommer over på nogle få kvartaler.
Det kan godt være, at de europæiske aktieanalytikere har ret i, at eksempelvis de børsnoterede industriselskabers overskud i 4. kvartal stiger med godt 50 procent efter fald på ca. 20 procent i både 2. og 3 kvartal. Men ødelæggelserne uden for de store børsnoterede selskaber, der ikke har kapitalstyrken til at gennemleve en nedlukning, vil være radikale.
Tusindvis af mindre virksomheder vil blive tvunget til at dreje nøglen om, og alene det vil udløse en massiv stigning i den varige arbejdsløshed. Den generelle erhvervs- og forbrugertillid vil lide et langsigtet knæk, og der vil blive investeret mindre i erhvervslivet.
Vi håber af hele vores hjerte, at det ikke går så galt. Men det er det billede, vi aktuelt ser som det mest realistiske.
Ny historie på aktiemarkederne
Ikke kun udviklingen i smittetallene har gjort os bekymrede. Også udviklingen på aktiemarkederne den seneste halvanden uge begynder at fortælle en ny historie: Efter frygten for et kreditcrash på det finansielle marked aftog, kom aktierne stærkt igen. Men især har der været stigninger til de børsnoterede selskaber, som ikke er så følsomme overfor en lang konjunkturnedgang.
Jo, de konjunkturfølsomme aktier steg også. Men det ser ud til at være slut nu, og disse aktier har på det seneste vist stor svaghed. I Økonomisk Ugebrevs portefølje har vi aktuelt et afkast på minus to procent år-til-dato, hvilket er betydeligt bedre end benchmark. Men vi er begyndt at skrue ned for aktieandelen, fordi vi ser stigende problemer forude.
Overordnet har de toneangivende aktiemarkeder da også vist svaghed den seneste uge. Og lige nu har vi svært ved at se, hvad der skal give et nyt kraftigt løft til markederne. Lige forude ligger en flodbølge af kæmpeskuffelser, når de børsnoterede selskaber skal rapportere klarere om deres forventninger til 2. og 3.kvartal, som efter mange aflyste årsforventninger næsten kun kan komme til at skuffe.
Hertil kommer, at de økonomiske nøgletal for makroøkonomierne først for alvor begynder at tikke ind nu. Og det bliver bestemt heller ikke et kønt syn. Og så ser vi større sandsynlighed for fortsat og mere nedlukning i eksempelvis USA, end det modsatte.
