Langers Skarpe Aktietips

”Animal Spirits” driver aktiemarkederne frem:                                                  Mange dygtige aktiestrateger fra de store banker mener, at det er helt på sin plads, at aktiemarkederne stiger og stiger. Sådan siger de i hvert fald i avisen og til TV. Det kunne være interessant at høre, hvad de siger til deres professionelle investorkunder. Vi tror, at de siger noget helt andet.

Rigtigt er det, at de ledende økonomiske indikatorer for de store økonomier i USA, Europa og Kina peger klart opad. Der er bare et stort problem. Mens de ”bløde data,” der er baseret på målinger af tilliden i erhvervslivet og blandt forbrugerne, peger direkte op i loftet, så viser de ”hårde” faktuelle makrodata et langt mere afdæmpet billede. Se blot denne grafik , der viser udviklingen i dels de bløde data og dels de hårde data: Forskellen mellem dem er de seneste måneder steget til nye rekorder.

Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at de hårde data ”følger efter” de gode bløde data. Men det kan også være, at de positive bløde data er baseret på det, investorfolket kalder ”Animal Spirits”, altså et rent stemningsbaseret marked, som drives af ”historier” eksempelvis et hype fra aktiestrategerne, eller Trumps lovende skattelettelser i USA.

Hvilke aktier løber investorerne så efter? Vi har på det seneste set endnu et minirally, hvilket er en naturlig konsekvens af, at alle tror at aktierne kun kan bevæge sig én vej. Men det er tankevækkende, at det lige netop er de defensive (forsigtige) brancher som klarer sig relativt bedst. Som det fremgår af denne grafik har de defensive sektorer klaret sig bedst de seneste to uger, nemlig stabile forbrugsvarer, forsyning og health care. De ledende sektorer under de første faser i de seneste måneders rally, nemlig teknologi og industri, synes at være gået i stå. Eksempelvis synes det meget vigtige amerikanske halvlederindeks (sox.x) at tabe kræfter over de seneste 3-4 uger, og der er ikke langt til, at dette indeks går i teknisk nedtrend på MACD. Men det kan selvfølgelig godt være, fordi de samler kræfter før næste ben opad.

Bankaktierne er en helt særlig historie for tiden: Bankaktierne har ellers taget en længere pause, fordi der var stærke anslag til, at obligationsrenter trak nedad igen. Denne trend er vendt den seneste uge, med en markant vending i obligationsrenten. Det har også givet bankaktierne ny luft under vingerne i denne uge.
Og de større bankaktier har klaret sig rigtigt godt den seneste uge. Vi forventer obligationsrenterne fortsat vil køre opad, og det vil trække bankaktierne med op. Vi ser derfor banker som nogle af de bedste investeringer de kommende måneder. Euforien kan føre aktierne højere op, men vi nærmer os stadig slutspillet: Vores vurdering er, at vi fortsat nærmer os slutspillet på aktiemarkederne. Vi kan ikke udelukke, at der pludselig kommer ny stærk overskudsfremgang i selskaberne, så de tårnhøje værdiansættelser kommer lidt mere ned på jorden. Men det er bare ikke det billede vi ser endnu. Værdiansættelserne er fortsat historisk høje, og det bliver ikke mindre tydeligt med højere obligationsrenter.

Hvad skal man så investere i? I AktieUgebrevet vil vi fremover begynde at fokusere langt mere på mulighederne i ETF’er. Det er en ny investeringsmulighed, hvor omkostningerne på alle måder er markant lavere end i de danske banker, herunder i deres investeringsforeninger. Vi vil blot her give et forenklet eksempel på de lavere omkostninger i ETF’er:

1. Administrationsomkostningerne er markant lavere, typisk 0,4-0,6% – mod ca. 1,5% i investeringsforeningerne.                                                                                             2. Kursspændet, altså forskellen mellem købsog salgspriser, er markant lavere, typisk, 0,1% mod normen på det danske aktiemarked på 0,4%.
3. ETF’er kan handles til 0,1% handelskurtage, eksempelvis på Nordnet, mod bankernes normale handelskurtage på 0,5%. Det sidste punkt kan betyde enorme forskelle ved en normal udskiftning i porteføljen: For ETF’erne samlede årsomkostninger på ca. 0,9% mod ca. 3,3% i bankernes investeringsforeninger. Det kan blive rigtig mange penge med en formue på én mio. kr. Nemlig 24.000 kr. årligt.

Vi vil fremover komme mere ind på ETF’ere som klarer sig godt i faldende aktiemarkeder.

Morten W. Langer