Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe: Derfor bliver 2019 et fremragende aktieår

Morten W. Langer

mandag 14. januar 2019 kl. 8:55

Vi har de seneste uger evalueret betydningen af, at den amerikanske centralbank i forrige uge vendte på en tallerken, fra forventede fire renteforhøjelser i år til en neutral situation med uændret kort rente, eller måske endda en rentesænkning.

Vores konklusion er, at de seneste meget svage makroøkonomiske nøgletal har overbevist den amerikanske centralbankchef om, at tiden ikke er til renteforhøjelser. Både USA, Europa og Kina bremser synkront op med den økonomiske vækst, og den næste krise lurer alt andet lige omkring hjørnet. Derfor har Powell, centralbankchefen, set behov for akut brandslukning, altså nye pengepolitiske stimulanser fremfor stramninger.

Billedet er det samme i Kina, hvor myndighederne et stykke tid har skruet op for de kunstige stimulanser for at lægge en hånd under økonomien. Eksperimentet med at forsøge at omstille kinesisk økonomi fra at være investeringsdrevet til at være forbrugsdrevet er mislykkedes. Derfor kommer der nu flere kunstige stimulanser til investeringer og forbrug fremadrettet.

For Europa er situationen mere end slem. Centralbankernes korte renter er fortsat i minus, her over ti år efter finanskrisen. Økonomien og fremgangen i erhvervslivet er fortsat drevet af euforiserende stoffer, altså en kunstig lav kreditrente. Den normale investerings- og forbrugsdrevne business cycle er aldrig blevet sund og selvbærende, men baseret på kriseinstrumenter, som aldrig er blevet fjernet. Derfor har europæisk økonomi nu et kæmpe problem: vi er på vej mod recession, og den europæiske centralbank har stort set ingen virkemidler, fordi de allerede er i brug.

Vores bundlinje er, at centralbanker og politikere de næste måneder, som den amerikanske centralbank, igen vil træde på speederen, med både pengepolitiske og finanspolitiske stimulanser. Det vil løfte aktiemarkederne, fordi investorerne er ligeglade med, hvorfor selskaberne klarer sig godt. Det er ok, at det sker på grund af panik hos politikerne. Netop politisk panik er på dagsordenen i år, fastslår CIO Steen Jakobsen fra Saxobank i en ny tankevækkende analyse.

For os investorer bliver det et spændende år, med udsigt til at nye stimulerende indsprøjtningerne fra centralbanker og politikere puster det hele op igen, selvom politikerne helst ville have en normalisering af det finansielle miljø og de overvurderede finansielle aktiver. Det kommer ikke til at ske. De kommende måneder vil dårlige økonomiske nøgletal igen kunne løfte aktiemarkedet, fordi det kun vil bekræfte formodningen om, at credit impulse vil få en hjælpende hånd fra centralbankerne.

Betydningen af centralbankernes retorik, så vi lige efter Powell for nylig vendte på en tallerken: aktiemarkedet tog et historisk stærkt spring op, og de underliggende risikoindikatorer for de finansielle markeder er den seneste uge blevet meget mere positiv. Vores basisscenarie er altså nu, at aktiemarkedet ender året betydeligt højere, end det ligger lige nu. Der vil sandsynligvis komme store udsving undervejs. Men den gamle historie om buy on dips, køb på tilbagefald, kommer nok til at virke igen.

På den korte bane ser vi mulighed for gentest af den tidligere bund fra slut december: Det er naturligvis en ordentlig mundfuld at gå fra noget der lignede aktiekrak til en solid positiv vending. Ligesom de langsigtede toppe på aktiemarkedet, ser vi mulighed for, at markedet skal teste den tidligere bund indenfor den kommende måned, for at få bekræftet, at vi ikke skal længere ned. Får vi dette fald på 5-8 procent herfra, ser vi det som en oplagt mulighed for at supplere op med aktieindkøb i de mere cykliske papirer.

En superstærk start på aktieåret 2019: Udmeldingen fra den amerikanske centralbankchef tog markedet med storm. Det danske aktiemarked er oppe næsten fem procent i år, målt på Copenhagen Benchmark.  Blandt de absolutte vindere er ChemoMetec, Bang & Olufsen, Matas og Parken, hvor vi ser høj sandsynlighed for et formelt købstilbud på 135-145 i løbet af et par måneder. Også NNIT, DSV og Bavarian har klaret sig flot. Blandt andet NNIT var en af de ti aktier, vi i den udvidede nytårsudgave af Økonomisk Ugebrev Formue udpegede som en af årets aktievindere.

Syv pletskud ud af syv mulige i Økonomisk Ugebrev Trader: Bavarian har vi købt i vores nye aktieservice, Økonomisk Ugebrev Trader, og også på denne er nu hentet en god gevinst. I Trader er der nye spekulative aktietips, som altså ikke er med i vores forsigtige portefølje. De foreløbige resultater er tilfredsstillende med gevinster i de første syv spekulative aktietips. Man kan læse mere om de spekulative aktietips på sms og mail på trader.ugebrev.dk. Vi forventer ikke, at vi kan fortsætte med kun at lave pletskud. Der vil også komme nogle fejlskud. Men vi vil lukke hurtigt ned på stop loss, når det går den forkerte vej.

Prøv Økonomisk Ugebrev Trader: Modtag lynhurtige aktietips på SMS og mail fra Økonomisk Ugebrevs erfarne analytikere.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank